Selvevaluering

Vi har valgt at overgå til selvevalueringsmodellen som tilsynsform på Køge Bugt Privatskole.

Danmarks Privatskoleforening har fremstillet modellen, som er godkendt af Undervisningsministeriet

Det er hensigten, at selvevalueringsmodellen er en cyklus, der foregår over en 3-årig periode, hvilket vi har gjort siden 2014

Vores selvevalueringsmodel indeholder følgende kerneområder

 

Kerneområde 1: Skolens profil og undervisningstilbud
Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Kerneområde 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.
Kerneområde 4: Elevens alsidige udvikling.
Kerneområde 5: Frihed og folkestyre.
Kerneområde 6: 10. klasse.
Kerneområde 7: Specialundervisning.
Kerneområde 8: Dansk som andetsprog.
Kerneområde 9: Elevens videre forløb i uddannelsessystemet.
Kerneområde 10: Skolelederens kvalitetssikring

 

Lærerne har arbejdet med kapitlerne i grupper og har rapporteret resultaterne til styregruppen, som har bearbejdet data. Resultaterne kan læses ved at klikke på ovenstående links.

Kerneområde 1

Skolens profil og undervisningstilbud

Skolens profil og undervisningstilbud

Fase 1. undersøgelse og status.

Skolens praksis her og nu

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud

Skolens værdigrundlag/formål/profil Skolens formål

 

Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v. på følgende grundlag:

 

Skolen skal i samarbejde med forældrene forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Skolen skal gennem demokratiske processer arbejde for åndsfrihed, religionsfrihed og ligeberettigelse mellem kønnene.

 

Det er skolens fornemmeste opgave at sørge for, at eleverne får den bedst mulige undervisning i de bedst mulige rammer således, at eleverne altid vil være i stand til at kunne klare sig på den mest optimale måde. Eleverne skal gennem deres skolegang lære at udnytte og bruge såvel deres faglige som sociale færdigheder og kompetencer på en positiv måde.

 

Ud fra den betragtning at mennesker fungerer bedst, når de trives, skal hele skolens virke foregå i et trygt og åbent miljø.

 

Profil

 

Vi er den moderne landsbyskole, som gør det, vi siger vi gør. Vores vision er, at vi vil være den bedste og mest attraktive skole i lokalsamfundet.

 

Vi siger, at alle skal lære mest muligt i et stærkt fællesskab og det oplever vi gennem vores handlinger og prioriteter. Vi lægger bl.a. stor vægt på:

 

  • Den gode time – starter til tiden med et tydeligt program og tydelige mål for undervisningen. Den foregår i en behagelig atmosfære med positiv opmærksomhed og gode relationer. Undervisningen er varieret og udfordrende for alle elever og den foregår på et højt fagligt niveau. Timen slutter med en opsummering og perspektivering af det lærte stof. Dette skal løbende give eleverne anledning til refleksion over egen læreproces og selvevaluering. Dette bruges fremadrettet af lærerne i deres planlægning af lektionerne.

 

  • Vi er en lille skole med et nærvær og et unikt fællesskab blandt elever, personale og forældre, der giver et stærkt og trygt sammenhold. Et sammenhold, der opbygger en indbyrdes respekt og vilje til i fællesskab både at løse mulige konflikter og skabe nye ideer til skolens videre udvikling. Der er en positiv tilgang, der medvirker til at skabe refleksion, positiv undren og en dialog, der ligeledes er med til at skabe udvikling.

 

De tre mest fremtrædende værdier for skolen er:

·       Nærvær

·       Engagement

·       Faglighed

 

Udover ovenstående er skolens værdier: tryghed, respekt, troværdighed,  ligeværd, og humor.

 

Skolens motto er: Glade børn lærer bedst.

 

En af begrundelserne for at skolen skulle foretage selvevaluering var – ud over evalueringen – at dette kunne anvendes til yderligere udvikling af skolen. I forbindelse med den seneste evaluering og dennes resultater og med henblik på næste evaluering, nedsatte skolens bestyrelse fire evaluerings/arbejdsgrupper, der skulle gå dybere ned i skolens formålsparagraf.

Disse fire evaluerings/arbejdsgrupper bestod af bestyrelsesmedlemmer, lærere og skolens leder.

De fire grupper skulle arbejde med følgende udsagn, der står i skolens formålsparagraf:

–        Den bedst mulige undervisning

–        De bedste rammer

–        At klare sig bedst muligt

–        Udnytte viden, færdigheder, kompetencer på en positiv måde.

Alle grupperne mødtes i juni 15 og fremlagde for hinanden, hvilke diskussioner og eventuelle forslag grupperne havde til yderligere forbedring af skolen:

–        Den bedst mulige undervisning: Gruppen arbejdede med hvilke ydre forhold der kunne give en bedre undervisning. Gruppen havde ikke til opgave at vurdere eller diskutere lærernes arbejde eller metoder. Gruppen kom frem til at skolen skulle arbejde på at implementere elevplaner på alle skolens klassetrin i udvalgte fag. Der blev udarbejdet elevplansforslag, der blev afprøvet i fra skoleåret 15/16 og har kørt siden. Siden dette skoleår har lærergruppen i samarbejde med ledelsen valgt at udbygge dette. I skoleåret 17/18 har man valgt at opstarte arbejdet med planlægningsværktøjet MinUddannelse. I dette arbejde er det blevet nemmere at kommunikere fagligt mellem lærer og elev med bl.a. rådgivning, respons og evaluering af elevens opgaver.

–        De bedste rammer: Gruppen opdelte rammerne i to dele. Fysiske rammer og teknologiske rammer. Gruppen kom frem til at foreslå yderligere og bedre udnyttelse af eksisterende lokaler, hvilket er resulteret i flere konkrete tiltag. Et udvalg blev nedsat for at se på mulighederne for et nyt sciencelokale og et udvalg blev nedsat for at se på skolens It – strategi. Et helt nyindrettede sciencelokale blev taget i anvendelse efter et halvt års ombygning, hvor der nu kan eksperimenteres, undersøges og undervises. It-udvalget er fremkommet med ønsket om at skolen fremover investerer i MacBooks fra 4 – 9.klasse og iPads fra 0-3.klasse. Dette er blevet implementeret i skoleåret 16/17.

–        At klare sig bedst muligt: Gruppen valgte at se på historikken på skolen og fandt det interessant at undersøge, hvordan tidligere elever så på skolen efter de havde forladt den. Der blev iværksat en stor spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere elever og deres forældre. Resultatet blev at både elever og forældre udtrykte stor tilfredshed med skolens undervisning, udnyttelse af faglige evner og sociale tiltag. Både tidligere elever og forældre vil i meget høj grad anbefale skolen til kommende elever og forældre.

–        Udnytte viden, færdigheder, kompetencer på en positiv måde: Gruppen kom frem til at alle elever skal udfordres både fagligt og socialt, men ikke presses unødigt. Alle skal i mere eller mindre grad ud af deres comfortzone en gang i mellem for at lære nyt såvel fagligt som socialt, men at det er vigtigt at ”sikkerhedsnettet” er så fintmasket at ingen falder igennem – da skolens motto: Glade børn lærer bedst – skal gælde som et mantra hele tiden, for alle elever.

 

 

 

Skolens samlede antal elever. Pr 5.september 2020 var der 240 elever på skolen. Skolen forventer at der pr 5.september 2021 vil være 240 tilmeldte elever til skole.

 

I flg. skolens bestyrelse/ledelse og lokalplanen må der højst være 240 elever på skolen.

 

Skolen kan ikke optage flere elever og da skolen har ventelister til alle klassetrin, anser skolen dette for at være tilfredsstillende.

 

Siden sidste evaluering: elever der ønsker optagelse på skolen, skrives op på skolens venteliste, der findes på skolens hjemmeside. Elever optages efter anciennitetsprincippet. Dette princip kan fraviges af skolens ledelse og bestyrelse, hvis der foreligger andre væsentlige årsager.

 

Skolens samlede antal lærere På skolen er der ansat 20 lærere, hvilket svarer til 18,4 lærere i fuldtidsstillinger.

 

I forhold til skolens størrelse og antal lærere, så er skolen tilfreds. Skolen skal dog hele tiden have for øje at være en attraktiv arbejdsplads både for de lærere der er på skolen, som for de lærere som skolen ønsker at tiltrække. Skolens mål skal hele tiden være at have opmærksomhed på at fagene hovedsageligt skal dækkes af faguddannede lærere, med linjefag eller tilsvarende kompetence. I tilfælde af fravær dækkes timerne, når det er muligt, af skolens faste lærere. I tilfælde af at det ikke er muligt tilkaldes vikarer udefra. Det er altid vikarens opgave at få undervisningen til at fortsætte eller give anden tilsvarende undervisning. I tilfælde af længere værende fravær ansættes en faguddannet vikar eller lektionerne bliver dækket af skolens faste lærere. Vikarplaner lægges på skolens intrasystem af den fraværende lærer. Skolen har abonnement på flere digitale platforme , der kan anvendes indenfor stort set alle fag. Vikaren melder tilbage til den fraværende lærer, når fraværsperioden er overstået.

 

 

 

Undervisning på klassetrin
Humanistiske fag 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Dansk

 

12 10 10 10 9 8 8 7 7 7
Engelsk

 

1 2 2 2 3 3 3 4 4 4
Tysk

 

1 2 2 3 4 4
Fransk

 

2 2 2 2
Historie

 

1 2 2 2 2 2 2
Samfundsfag

 

2 2 2
Kristendom
1 1 1 1

 

 

Naturvidenskabelige

Fag

0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Matematik

 

5 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Natur/teknik

 

2 2 3 3 3 3 3
Fysik/kemi

 

3 3 4
Biologi

 

2 2 2
Geografi

 

2 2 2

 

Kreative fag 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Idræt/svømning

 

2/2 2 2 2 3 3 2 2 2 2
Billedkunst

 

2 2 2 2 2 3 3
Hjemkundskab

 

3 3
Musik
2 2 2 2 2 2 2
Skolens organisering Skolen er i et spor fra 0.kl til 9.klasse. Klassekvotienten er max 24 elever i hver klasse. Der foretages kun dispensation for denne i yderst særlige tilfælde – denne dispensation gives af bestyrelsen og ledelsen.

 

I undervisningen i indskolingen (0-3) er sfo’ens pædagoger med i undervisningen i varieret omfang al efter deres beskæftigelsesgrad.

 

Siden skoleåret 14/15 har skolen afprøvet 14-dages skema, der veksler mellem lige og ulige uger. Der har været en stor grad af tilfredshed med 14-dages skema, der har givet en større fleksibilitet. Det har været muligt at samle 2-lektioners fagene i større blokke, der hermed har givet bedre mulighed for fordybelse.

 

Skolen anvender ressourcelærere i det antal lektioner, der kan frigøres, når de faste lektioner er skemalagt. Ressourcelærere er en ekstra ressource der tilbydes enten klassen eller læreren i form af en ekstra lærer, der i en periode stilles til rådighed for klassen i ét eller flere fag. Den enkelte faglærer sætter rammerne for undervisningen, men planlægger selve forløbet af undervisningen sammen med sin ressourcelærer. Der findes adskillige måder at bruge sin ekstra ressource på – man kan eks være to lærere i klassen samtidig, med forskellige eller ens arbejdsopgaver, eller man kan inddele eleverne i større eller mindre hold.

 

Skolen har desuden specialundervisning som enten organiseres, hvor eleven er alene eller er sammen med få andre på et hold. Lærerne der står for specialundervisningen, udarbejder skema og handlingsplan for de elever der får tildelt timerne. Specialundervisningslærerne arbejder tæt sammen med kommunens læsevejledere og øvrige eksperter.

 

Prøver Efter 9.klasse aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøve efter undervisningsministeriets prøvebekendtgørelse.

 

Alle fag er prøveberettiget, dog aflægger skolens elever ikke prøve i Kristendom.

 

Skolens 8. + 9.klasse går til skriftlig terminsprøve 1 gange om året i de uger hvor UVM åbner op for deres øveprøver. Disse øveprøver er ”gamle” eksamensopgaver som er lig de opgaver, som eleverne senere skal til eksamen i.

 

8.klasse har 3 -4 årsprøver fra ca. 10.juni i udvalgte mundtlige prøvefag.

 

Klasserne deltager i nationale tests, i de fag som ministeriet anbefaler.

 

Derudover prøves eleverne i tests i de respektive fag gennem deres skoleforløb.

 

Skolens valg af prøveformer er tilfredsstillende. Det skal dog pointeres, at skolen hele tiden vurdere antal prøvefag, periode og klassetrin for at give det bedst mulige evalueringsgrundlag til brug for lærerne og til gavn for eleverne. Det kunne tænkes at afprøve ”terminsprøver/årsprøver” på lavere klassetrin end vi gør det i dag.

 

Slutmål Folkeskolens slutmål følges.

 

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og målsætninger.

 

Delmål Folkeskolens delmål følges – skolen har dog selv defineret delmål i hhv. engelsk og tysk, da undervisningen starter i 0. kl. for engelsk og i 4.kl.for tysk.

 

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og delmål, hvor de kan følges.

 

Undervisningsplaner Skolen følger folkeskolens læseplaner for fagene, der udbydes på skolen

 

Fase 2. Evalueringen. Vurdering.

På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet.

·       Skolen er tilfreds med evalueringen. Skolen er på sin tredje ”runde” af selvevalueringsprocessen og i lighed med de to første evalueringer er skolen tilfreds med denne evaluering. Skolen vurderer og evaluere løbende profil og undervisningstilbud i henholdsvis og sammen med bestyrelse, ledelse og skolens samlede lærerstab.

·       Skolen giver en undervisning, hvor elever og forældre udtrykker stor tilfredshed. Elevernes karaktergennemsnit viser at skolen klarer sig godt i forhold til de måleparametre der er sat op af Styrelsen for kvalitet og undervisning. Der er god sammenhæng mellem de værdier skolen står for og som kommer til udtryk i undervisningen.

·       Skolen har gennem de sidste år eksperimenteret med 14-dages skema, hvilket har vist sig at være både positivt og negativt. På den positive side har skemaerne udvist større fleksibilitet og der har været mulighed for at 2-times fag har kunne få mere dybde. Den negative del af dette er at hvis en elev er syg eller fraværende, går eleven glip af en del af undervisningen i denne 14 dages periode. Skolen har i flere år gerne ville eksperimentere mere med holdundervisning, hvilket ikke rigtig er kommet i gang. Dette forventes i den næste evalueringsrunde.

·       Skolen lever i den grad op til beskrivelsen af sig selv og at vi gør, hvad vi siger.

 

 

Fase 3 Resultat. Tolkning af resultater

Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst.

·       Ved at undersøge skolens praksis og status har skolen i 2019 kigget skolens hjemmeside igennem, hvor skolens egen opfattelse af den gamle hjemmeside ikke fik fortalt tydeligt nok, hvilke værdier skolen stod for. Med den nye hjemmeside har skolen fået dette illustreret på flere forskellige måder eks en introfilm

·       Ved at anvende selvevaluering har skolen et stort fokus på om skolens profil og undervisningstilbud er i overensstemmelse med den praksis som hverdagen så mangfoldigt byder på.

·       Skolens syn på kvalitet er i den grad forbundet med skolens profil og undervisningstilbud, hvor skolen er meget bevidst om sin rolle, formål og tilbud om at hver enkelt elev skal opleve sin skolegang positivt udviklende – såvel fagligt, personligt som socialt.

 

Fase 4. Målsætning.

På baggrund af evalueringen finder skolen det særdeles vigtigt at det er transparent for alle at der er en rød tråd mellem skolens profil, værdier og den virkelighed, hvor skolens undervisning foregår.

Det er skolens målsætning, at dette hele tiden er pejlemærket for alle der har tilknytning til skolen, dette gælder elever, forældre, bestyrelse, ledelse og personale.

 

 

.

Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis.

I forhold til de mål der blev opsat i den første og anden evalueringsrunde, så har skolen fået indfriet og indført de vigtigste mål, der blev omsat i en handleplan. Skolen skulle bl.a. indføre en ny lærings/kommunikationsplatform, hvilket der er sket med implementeringen af MinUddannelse.

Skolen har jævnligt skolens samlede undervisningstilbud oppe i forskellige fora

 

 

Fase 6. kommunikation – dokumentation.

Hele selvevalueringen gennemgås internt, hvor proces og mål diskuteres og evalueres. Da hele processen offentliggøres på skolens hjemmeside er der fuld transparens over skolens arbejde, herunder de forskellige faser.

 

 

Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering.

Skolen iværksætter og har hver gang efter de 3 årige perioder iværksat evaluering af proces omkring skolens profil og undervisningstilbud. Det er skoleledelsens ansvar at fastholde målsætning og handleplaner frem mod næste evalueringsproces, der forventes færdig i 2024.

 

Kerneområde 2:

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Skolens praksis her og nu

 

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evalueringsmetoder

 

Vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder af undervisningen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der anvendes både standardiserede og lærerproducerede evalueringsværktøjer.

 

Der anvendes fagspecifikke tests på alle skolens klassetrin, dog ikke i alle fag.

Dansk indskoling: KTI test, Læsetest OS64, Læsetest OS120 ST stavetest

Dansk mellemtrin: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver ST stavetest

Dansk udskoling: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver

Matematik: Hoegreffes test og evaluerings materiale anvendes

De øvrige fag: Der forefindes mange evalueringsmetoder og former i de webbaserede undervisningsportaler som skolen anvender. Det vil for omfattende at beskrive disse her, men de anvendes løbende i alle skolens fag.

 

På flere af skolens klassetrin anvendes portfolio, der er en systematisk samling af elevarbejder, der viser

elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for fagområdet, det kan eks være opgaver, præsentationer, rapporter, udstillinger…

Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

Portfolio anvendes i fagene dansk, tysk, fransk ,historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og billedkunst og fremvises til skole/hjemsamtalen, hvor forældre/elev og lærer har dialogen.

 

Evalueringsværktøjerne anvendes til primært 3 formål.

1.     Evaluering af den undervisning der er foregået

2.     Tilrettelæggelse af fremadrettet undervisning på baggrund af evaluering

3.     Underretning af udbytte af undervisning til eleven og dennes forældre.

Følgende evalueringsmetoder anvendes:

1.     Nationale tests

2.     Karaktergivning fra 7.kl – 9.kl

3.     Prøver og eksamener 8.kl – 9.kl

4.     Fagspecifikke test

5.     Evalueringsark

6.     Portfolio

7.     SMTTE

8.     Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder.

Alle evalueringsmetoder anvendes på alle klassetrin og herudover har den enkelte lærer mulighed for at bruge egne evalueringsværktøjer.

 

 

 

Inddragelse af eleverne i evalueringen Klasselærerne afholder to gange årligt lærer/elev samtaler, hvor den enkelte elev evaluerer med læreren. Det er intentionen, at lærer/elev samtalerne afholdes inden skole/hjemsamtalerne. Eleverne deltager i evalueringen af deres udbytte i skolen gennem samtaler med lærerne i hverdagen i den enorme kompleksitet der er i de forskellige fag. Dette kommer til udtryk hver dag al efter hvilken opgavetype, fag eller situation som eleven arbejder i.

 

Inddragelse af forældre i evalueringen Skolen har på alle klassetrin 2 skolehjemsamtaler hvert år, hvor elevens faglige standpunkt bliver drøftet med hjemmet.

Skole/hjem samtalerne er et vigtigt og essentielt omdrejningspunkt for skolen. Her mødes forældre, elev og lærere til en konstruktiv dialog omkring elevens såvel faglige niveau som sociale. Her indgås aftaler der både binder skole og forældre frem mod næste skole/hjemsamtale og i tilfælde, hvor der er behov for yderligere samtaler inden næste skole/hjemsamtale, så aftales dette. Det er vigtigt for både skole og forældre at der er et troværdigt, tillidsfuldt og loyalt samarbejde der både forpligter skole og hjem.

Der afholdes jævnligt hen over skoleåret klassemøder, hvor klassens lærere mødes for at vurdere elevernes standpunkt – individuelt og som klasse.

Skolens lærere afholder ad hoc møder, i de tilfælde hvor enten forældre eller skolen ønsker det i forhold til elevens faglige niveau.

 

Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Alle skolens lærere sidder i henholdsvis èt team og to fagteam. Skolen er inddelt i 3 team for henholdsvis ind, mellem og udskoling. Det er et formålene for alle teams at vidensdele. Der er oprettet fagspecifikke fora, hvor lærerne kan dele viden. Flere lærere er derudover medlemmer af forskellige fagspecifikke grupper eksternt.  Evaluering af den enkelte elev blandt elevens lærere foregår fortrinsvis i klasseteamsene, der afholdes jævnligt i løbet af skoleåret. Her diskuteres og evalueres både hvad der er sket med den enkelte elev i den foregående periode og såvel hvilke mål der skal være for den kommende periode.

 

Skolen har gennem de sidste par år med skiftende held haft lærerudveksling/dialog med lærere fra Solrød Gymnasium.

Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Skolens forældre og elever får både formelle og uformelle underretninger om elevernes standpunkter og generelle udbytte af undervisningen.

Alle klasser på skolen afholder 2 gange årligt skole/hjem samtaler. Der udover afholder skolen 2 gange årligt forældremøder.

På skole/hjem samtalerne som eleverne er inviteret med til, giver lærerne deres underretning om udbyttet af undervisningen

Fra 7.klasse – 9. klasse gives der standpunktskarakter. Skolen følger den officielle 7 – trins karakterskala.

7.klasse – 8.klasse får standpunktskarakterer 2 gange årligt – henholdsvis vinter og sommer. 9.klasse får karakter 3 gange årligt. 1.gang efter efterårsferien, 2.gang efter terminsprøver i uge 2 og 3.

3.gang umiddelbart inden de skriftlige prøver begynder.

Uformelt snakker lærerne med eleverne og forældrene i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår og her kan elevens faglige standpunkt ind i mellem være et emne.

 

Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt Det er ”kun” eleverne fra 9.klasse der får karakterer, der kan sammenlignes med andre 9.klasser lokalt, regionalt eller landsplan. Dette sker efter at UVM offentliggøre karaktererne fra FP9. I den sammenligning klarer skolens elevers sig tilfredsstillende set over en periode. Nogle år er skolen i den øverste 1/10 af alle skoler, mens skolen andre år er på et lidt lavere niveau men absolut tilfredsstillende. I forhold til de socio/økonomiske parametre klarer skolen sig inden for det, som skolen skal kunne præstere, hvilket er tilfredsstillende
Vurdering af elevernes faglige standpunkt i dansk Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i dansk på alle skolens klassetrin. Se ovenstående. Den første danskundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens dansklærere. Skolen har en uddannet læsevejleder, der har været med i et treårigt danskforsøg for ordblinde i kommunen. Forøget er finansieret af Mærskfonden. Læsevejlederen er koordinator for skolens læsesvage elever samt rådgiver og inspirator for de øvrige dansklærere.

 

Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i matematik på alle skolens klassetrin. Se ovenstående vedr. karakterer. Den første matematikundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens matematiklærere. Skolen har en uddannet matematikvejleder. Matematikvejlederen er koordinator for skolens matematiksvage elever samt rådgiver og inspirator for de øvrige dansklærere.
Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Engelsk Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i engelsk på alle skolens klassetrin. Se ovenstående vedr. karakterer. Den første engelskundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens engelsklærere.
Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Undersøges og besvares, hvis skolen er prøvefri i historie Skolen er ikke prøvefri i historie.
Fase 2. Evalueringen. Vurdering ·       Skolen er tilfreds med evalueringen og de resultater, der er kommet ud af denne. Det er en af skolens kerneværdier, at fagligheden er høj og at eleverne får så stort et udbytte af undervisningen som det er dem mulig. Skolen arbejder i det daglige med hele tiden at opkvalificere undervisningen ved at lærerne videreuddanner sig, tager på kurser, vidensdeler mm.

·       Der er generelt et godt undervisningsmiljø på skolen, hvor eleverne har mulighed for at dygtiggøre sig. Skolen forsøger hele tiden at optimere undervisningsforholdene for både elever og lærere.

·       Skolen er ikke tilfreds med at idrætsundervisningen skal foregå på andre skoler/kommuner og dermed kræver transporttid.

·       Skolen lever op til det, vi siger, vi gør

Fase 3 Resultat. Tolkning af resultater Skolen har i indeværende evalueringsfase fået udarbejdet en ny hjemmeside, der i højere grad end tidligere fortæller om skolens kerneværdier, således at der nu er større sammenhæng mellem skolens hjemmeside og det som skolen siger vi gør.

Ved at undersøge egen praksis er skolen blevet opmærksom på nogle af de problemer som eks idræt på fremmed grund kan give.

Skolen er meget opmærksom på at arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen hele tiden er en on going proces, der hele tiden kan justeres og optimeres.

Skolen er af den opfattelse efter arbejdet med evalueringen, at kvaliteten er elevernes faglige standpunkt, er af den kvalitet, som skolen gerne vil stå for.

 

Fase 4 Målsætning. Skolen har gennem de sidste år opkvalificeret flere lærere fagligt. Skolen har ansat lærere med vejlederuddannelse og skal indenfor den nærmeste fremtid anvende disse vejledere både som faglige sparringspartnere og som inspiratorer. Det er skolens klare målsætning at alle elever skal klare FP9 med et resultat, hvor min 90% skal kunne vælge gymnasiale uddannelser, hvis de ønsker dette.
Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis Der er nedsat udvalg, der skal påbegynde at strukturere den indsats som vejlederne skal iværksætte. Skolen skal anvende de ekstra ressourcer, der stilles til rådighed gennem to- lærerordning på en måde, hvor henholdsvis de svageste og de dygtigste bliver tilgodeset.

Det er både ledelsens og lærernes ansvar at målsætningen nås

Fase 6. Kommunikation- dokumentation Selvevalueringen offentliggøres på både skolens hjemmeside, men skal også diskuteres internt og anvendes konstruktivt i denne forbindelse frem mod næste evaluering.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering Det er ledelsens opgave i samarbejde med lærerne og bestyrelsen at fastholde henholdsvis målsætning og handleplan frem mod næste evaluering i 2024.

 

Kerneområde

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.

Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Skolens praksis her og nu

 

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evalueringsmetoder

 

Vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder af undervisningen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der anvendes både standardiserede og lærerproducerede evalueringsværktøjer.

 

Der anvendes fagspecifikke tests på alle skolens klassetrin, dog ikke i alle fag.

Dansk indskoling: KTI test, Læsetest OS64, Læsetest OS120 ST stavetest

Dansk mellemtrin: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver ST stavetest

Dansk udskoling: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver

Matematik: Hoegreffes test og evaluerings materiale anvendes

De øvrige fag: Der forefindes mange evalueringsmetoder og former i de webbaserede undervisningsportaler som skolen anvender. Det vil for omfattende at beskrive disse her, men de anvendes løbende i alle skolens fag.

 

På flere af skolens klassetrin anvendes portfolio, der er en systematisk samling af elevarbejder, der viser

elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for fagområdet, det kan eks være opgaver, præsentationer, rapporter, udstillinger…

Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

Portfolio anvendes i fagene dansk, tysk, fransk ,historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og billedkunst og fremvises til skole/hjemsamtalen, hvor forældre/elev og lærer har dialogen.

 

Evalueringsværktøjerne anvendes til primært 3 formål.

1.     Evaluering af den undervisning der er foregået

2.     Tilrettelæggelse af fremadrettet undervisning på baggrund af evaluering

3.     Underretning af udbytte af undervisning til eleven og dennes forældre.

Følgende evalueringsmetoder anvendes:

1.     Nationale tests

2.     Karaktergivning fra 7.kl – 9.kl

3.     Prøver og eksamener 8.kl – 9.kl

4.     Fagspecifikke test

5.     Evalueringsark

6.     Portfolio

7.     SMTTE

8.     Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder.

Alle evalueringsmetoder anvendes på alle klassetrin og herudover har den enkelte lærer mulighed for at bruge egne evalueringsværktøjer.

 

 

 

Inddragelse af eleverne i evalueringen Klasselærerne afholder to gange årligt lærer/elev samtaler, hvor den enkelte elev evaluerer med læreren. Det er intentionen, at lærer/elev samtalerne afholdes inden skole/hjemsamtalerne. Eleverne deltager i evalueringen af deres udbytte i skolen gennem samtaler med lærerne i hverdagen i den enorme kompleksitet der er i de forskellige fag. Dette kommer til udtryk hver dag al efter hvilken opgavetype, fag eller situation som eleven arbejder i.

 

Inddragelse af forældre i evalueringen Skolen har på alle klassetrin 2 skolehjemsamtaler hvert år, hvor elevens faglige standpunkt bliver drøftet med hjemmet.

Skole/hjem samtalerne er et vigtigt og essentielt omdrejningspunkt for skolen. Her mødes forældre, elev og lærere til en konstruktiv dialog omkring elevens såvel faglige niveau som sociale. Her indgås aftaler der både binder skole og forældre frem mod næste skole/hjemsamtale og i tilfælde, hvor der er behov for yderligere samtaler inden næste skole/hjemsamtale, så aftales dette. Det er vigtigt for både skole og forældre at der er et troværdigt, tillidsfuldt og loyalt samarbejde der både forpligter skole og hjem.

Der afholdes jævnligt hen over skoleåret klassemøder, hvor klassens lærere mødes for at vurdere elevernes standpunkt – individuelt og som klasse.

Skolens lærere afholder ad hoc møder, i de tilfælde hvor enten forældre eller skolen ønsker det i forhold til elevens faglige niveau.

 

Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Alle skolens lærere sidder i henholdsvis èt team og to fagteam. Skolen er inddelt i 3 team for henholdsvis ind, mellem og udskoling. Det er et formålene for alle teams at vidensdele. Der er oprettet fagspecifikke fora, hvor lærerne kan dele viden. Flere lærere er derudover medlemmer af forskellige fagspecifikke grupper eksternt.  Evaluering af den enkelte elev blandt elevens lærere foregår fortrinsvis i klasseteamsene, der afholdes jævnligt i løbet af skoleåret. Her diskuteres og evalueres både hvad der er sket med den enkelte elev i den foregående periode og såvel hvilke mål der skal være for den kommende periode.

 

Skolen har gennem de sidste par år med skiftende held haft lærerudveksling/dialog med lærere fra Solrød Gymnasium.

Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Skolens forældre og elever får både formelle og uformelle underretninger om elevernes standpunkter og generelle udbytte af undervisningen.

Alle klasser på skolen afholder 2 gange årligt skole/hjem samtaler. Der udover afholder skolen 2 gange årligt forældremøder.

På skole/hjem samtalerne som eleverne er inviteret med til, giver lærerne deres underretning om udbyttet af undervisningen

Fra 7.klasse – 9. klasse gives der standpunktskarakter. Skolen følger den officielle 7 – trins karakterskala.

7.klasse – 8.klasse får standpunktskarakterer 2 gange årligt – henholdsvis vinter og sommer. 9.klasse får karakter 3 gange årligt. 1.gang efter efterårsferien, 2.gang efter terminsprøver i uge 2 og 3.

3.gang umiddelbart inden de skriftlige prøver begynder.

Uformelt snakker lærerne med eleverne og forældrene i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår og her kan elevens faglige standpunkt ind i mellem være et emne.

 

Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt Det er ”kun” eleverne fra 9.klasse der får karakterer, der kan sammenlignes med andre 9.klasser lokalt, regionalt eller landsplan. Dette sker efter at UVM offentliggøre karaktererne fra FP9. I den sammenligning klarer skolens elevers sig tilfredsstillende set over en periode. Nogle år er skolen i den øverste 1/10 af alle skoler, mens skolen andre år er på et lidt lavere niveau men absolut tilfredsstillende. I forhold til de socio/økonomiske parametre klarer skolen sig inden for det, som skolen skal kunne præstere, hvilket er tilfredsstillende
Vurdering af elevernes faglige standpunkt i dansk Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i dansk på alle skolens klassetrin. Se ovenstående. Den første danskundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens dansklærere. Skolen har en uddannet læsevejleder, der har været med i et treårigt danskforsøg for ordblinde i kommunen. Forøget er finansieret af Mærskfonden. Læsevejlederen er koordinator for skolens læsesvage elever samt rådgiver og inspirator for de øvrige dansklærere.

 

Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i matematik på alle skolens klassetrin. Se ovenstående vedr. karakterer. Den første matematikundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens matematiklærere. Skolen har en uddannet matematikvejleder. Matematikvejlederen er koordinator for skolens matematiksvage elever samt rådgiver og inspirator for de øvrige dansklærere.
Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Engelsk Skolens elever klarer sig absolut tilfredsstillende i engelsk på alle skolens klassetrin. Se ovenstående vedr. karakterer. Den første engelskundervisning starter i 0.klasse og der er et fint fagligt samarbejde mellem skolens engelsklærere.
Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Undersøges og besvares, hvis skolen er prøvefri i historie Skolen er ikke prøvefri i historie.
Fase 2. Evalueringen. Vurdering ·       Skolen er tilfreds med evalueringen og de resultater, der er kommet ud af denne. Det er en af skolens kerneværdier, at fagligheden er høj og at eleverne får så stort et udbytte af undervisningen som det er dem mulig. Skolen arbejder i det daglige med hele tiden at opkvalificere undervisningen ved at lærerne videreuddanner sig, tager på kurser, vidensdeler mm.

·       Der er generelt et godt undervisningsmiljø på skolen, hvor eleverne har mulighed for at dygtiggøre sig. Skolen forsøger hele tiden at optimere undervisningsforholdene for både elever og lærere.

·       Skolen er ikke tilfreds med at idrætsundervisningen skal foregå på andre skoler/kommuner og dermed kræver transporttid.

·       Skolen lever op til det, vi siger, vi gør

Fase 3 Resultat. Tolkning af resultater Skolen har i indeværende evalueringsfase fået udarbejdet en ny hjemmeside, der i højere grad end tidligere fortæller om skolens kerneværdier, således at der nu er større sammenhæng mellem skolens hjemmeside og det som skolen siger vi gør.

Ved at undersøge egen praksis er skolen blevet opmærksom på nogle af de problemer som eks idræt på fremmed grund kan give.

Skolen er meget opmærksom på at arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen hele tiden er en on going proces, der hele tiden kan justeres og optimeres.

Skolen er af den opfattelse efter arbejdet med evalueringen, at kvaliteten er elevernes faglige standpunkt, er af den kvalitet, som skolen gerne vil stå for.

 

Fase 4 Målsætning. Skolen har gennem de sidste år opkvalificeret flere lærere fagligt. Skolen har ansat lærere med vejlederuddannelse og skal indenfor den nærmeste fremtid anvende disse vejledere både som faglige sparringspartnere og som inspiratorer. Det er skolens klare målsætning at alle elever skal klare FP9 med et resultat, hvor min 90% skal kunne vælge gymnasiale uddannelser, hvis de ønsker dette.
Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis Der er nedsat udvalg, der skal påbegynde at strukturere den indsats som vejlederne skal iværksætte. Skolen skal anvende de ekstra ressourcer, der stilles til rådighed gennem to- lærerordning på en måde, hvor henholdsvis de svageste og de dygtigste bliver tilgodeset.

Det er både ledelsens og lærernes ansvar at målsætningen nås

Fase 6. Kommunikation- dokumentation Selvevalueringen offentliggøres på både skolens hjemmeside, men skal også diskuteres internt og anvendes konstruktivt i denne forbindelse frem mod næste evaluering.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering Det er ledelsens opgave i samarbejde med lærerne og bestyrelsen at fastholde henholdsvis målsætning og handleplan frem mod næste evaluering i 2024.

 

Kerneområde 4

Elevens alsidige udvikling.

Elevens alsidige personlige udvikling.

Fase 1. Undersøgelse og status.

Skolen har i forbindelse med selvevalueringsprocessen opdelt lærerne i grupper, der hver i sær har fået et kerneområde som  undersøgelse/evaluering.
Elevens alsidige udvikling i fagene Elevens alsidige udvikling i fagene.

 

Det er vigtigt og altafgørende for skolen, at eleverne trives og udvikler sig i forhold til deres alder og modenhed. Skolen har et motto – Glade børn lærer bedst – hvilket er en grundpille, der tages alvorligt af alle ansatte hver dag. Elever på skolen skal altid kunne komme til en voksen, der tager dem alvorligt og som eleven kan have tillid til. Skolen skal være et sted, hvor ”man kan være sig selv”. Hele skolens undervisningsmiljø skal være omgivet af rammer, der understøtter – det hele barn, der hviler i sig selv.

 

Skolens samarbejde med forældrene skal ligeledes tage udgangspunkt i det enkelte barns gode udvikling og trivsel. Skolen er sig sin rolle meget bevidst om at det gode forældresamarbejde også kan være svære samtaler om svære emner såsom skilsmisser, alkoholisme, misbrug, omsorgssvigt mm. Det er skolens opgave at underrette forældrene og eventuelt myndighederne, hvis skolen observerer, at barnet ændrer trivsels og adfærdsmønster.

 

Det er en forudsætning, at eleverne har lysten til at lære – i et læringsmiljø, der udviser hensyn, tager hånd og udfordrer den enkelte såvel fagligt, personligt som socialt.

 

I hele skolens daglige virke, skal eleverne være med til at værne om de værdier som er ”naturlige” for brugere af skolen. Det er f.eks, at spise ordentligt, rydde op efter sig, tale i en god og positiv tone, ordne konflikter i bedst mulig fred og orden, kunne vurdere hvornår en voksen skal træde til, passe på såvel kammerater som skolens ting såvel inde som ude…

 

Eksempler fra de faggrupperne, der fremmer elevens alsidige udvikling. Da beskrivelsen af de forskellige faggrupper er ens er det sammenfattet her:

Eleverne arbejder i alle fag på mange forskellige måder og undervisningen organiseres al efter hvilke mål lærerne har opsat for undervisningen.

 

Der er mange faktorer der gør sig gældende i forhold til elevernes alsidige udvikling. Men gældende for alle elever er at de skal udfordres efter det udviklingstrin de er på, som eks at stå foran klassen og fremlægge et emne. Eleverne skal lære at lytte, kommentere, undersøge og snakke, al efter hvilken situation de er i. Det er ligeledes vigtigt, at det foregår i et miljø, hvor der er trygt og sikkert og være sammen med en lærer som er i stand til at give ros og konstruktiv kritik.

 

Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Skolen anvender Nationaltrivsel.dk aktiviteter, hvor eleverne udfylder et spørgeskema omkring deres trivsel i skolen. Dette anvendes hvert andet år.

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagsorden og i den forbindelse inviteres SkoleSocialPoliti ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Skolen har igangsat et stort projekt i samarbejde med forældrene, hvor der i hver klasse fra 0.klasse -7.klasse er nedsat trivselsgrupper blandt forældrene. Ideen er at alle forældre kommer på besøg hos hinanden på kryds og tværs og at forældrene på denne måde lærer deres barns klassekammeraters forældre at kende.

Derudover er der i klasserne fra 0.klasse – 7.klasse iværksat ”hjem til hvem” grupper. Alle børn i klassen skal besøge hinanden i løbet af et eller to skoleår. (og så forfra igen). Efter en ”hjem til hvem dag” bliver barnet hentet og her ”skal” forældrene ”hilse” på hinanden.

Skolens AdfærdKontaktTrivsel’s lærer anvendes meget af skolens øvrige lærere. Det drejer sig både om rådgivning, undervisningsforløb i trivsel, ad hoc opgaver mm. Skolens AKT – lærer deltager ofte i møder med forældre og lærere samt med personale fra SSP og kommunen.

 

I alle klasser arbejdes der jævnligt hen over skoleåret med klassens trivsel. Her afholder lærerne ofte møder med klassen og der anvendes et bredt udsnit af metoder til dette, eksempelvis klassesnak, gruppesnak, den varme stol, regelsnak mm

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagorden og i den forbindelse inviteres SkoleSocialPoliti ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Alle skolens klasser har en venskabsklasse, som hen over året deltager i aktiviteter sammen. Det er altid skolens 5.klasse, der bliver venskabsklasse med de nye elever i 0.klasse.

Skolen har iværksat en ”legepatrulje”, der består af elever fra de ældste klasser. De er hvert år på kursus, der bliver afholdt i kommunalt regi. Eleverne lærer blandt andet at iværksætte sociale lege for de mindste elever i frikvarterne.

Det er skolens elevråd, der står for legepatrulje arrangementet.

Skolens elevråd er sammensat af repræsentanter af elever fra 4- 9.kl klasse, og består af 7 repræsentanter, hvor 3 vælges hvert 2.år og 4 hvert 2.år forskudt Elevrådsrepræsentanterne er valgt af skolens elever ved et stort elevrådsvalg, hvor der forudgående har været opstillingsmøder mm. Valget er hemmeligt og bliver optalt på skolelederens kontor. Elevrådet mødes jævnlig, med to lærer/ledelsesrepræsentanter, hen over skoleåret, hvor de diskuterer mange af skolens aktiviteter, som er bragt op af elever på dagsordenen. Elevrådet inviteres 2 gange årligt til bestyrelsesmøde.

Skolen har for flere år siden nedskrevet en ”mobbepolitik”. Emnet diskuteres jævnligt og det er skolens meget klare målsætning, at mobning skal ”bekæmpes”, så hurtigt som muligt med de midler der nu skal tages i anvendelse på den konkrete opgave. Alle skolens interessenter (personale, elever og forældre) har stor fokus på dette emne/område. Skolens mobbepolitik ligger på skolens hjemmeside.

Alle elever kommer til lærer/elevsamtale, hvor elevens trivsel er et emne. Ligeledes er trivsel et emne til klassernes skole/hjemsamtaler, der bliver afholdt to gange årligt.

Næsten alle skolens elever fra 0.klasse – 3.klasser går i skolens SFO. Her iværksættes mange trivselsfremmende aktiviteter. I SFO regi bliver der hvert år afholdt temauger, eks ”Middelalderuge”, hvor trivsel er et af de vigtigste fokuspunkter. I SFO’ er der oprettet et ”børneråd” der har til opgave at være alle børns talerør i SFO’en. Et af rådets opgaver er bl.a. at varetage indkøb af nyt legetøj, samtaler med legetøjskonsulenter og iværksætte nye aktiviteter i SFO’en. Med i børnerådet er en af SFO’ens pædagoger.

SFO’ens pædagoger deltager i mindre omfang i skolens undervisning, hvor de er sammen med en lærer om at gennemføre undervisningsforløb.

Lærere og pædagoger afholder jævnligt møde, hvor bl.a. elevernes udvikling og trivsel er højt på agendaen.

Det er lærerens opgave, at eleverne har mulighed for at modtage en undervisning der både motiverer og udvikler eleverne fagligt. Det er vigtigt at eleverne ”altid” møder en ”frisk og velmotiveret lærer”, der møder sine elever i øjenhøjde.

Metoderne til dette er bl.a. undervisningsdifferentiering, projektforløb, nye aktiviteter, anvendelse af IT…blandt mange.

 

Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling Skolen anvender flere forskellige metoder til at evaluere elevens alsidige udvikling:

–        Nationaltrivsel.dk – undersøgelse

–        Lærer/elev samtaler

–        Lærer/pædagog samtaler

–        Samtaler med AKT lærer

–        Forældremøder, hvor trivselsgrupper bliver evalueret.

Fase 2. Evalueringen. Vurdering Skolen er ganske godt tilfreds med elevernes alsidige udvikling. Der bliver taget mange tiltag i skolens hverdag, for at eleverne udvikler sig såvel fagligt som socialt, og lærerne er meget bevidste om deres virke og som de rollemodeller, de er for eleverne på skolen.

Det er skolens vurdering at vi lever op til det vi siger vi gør.

Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater Skolen er ganske godt tilfreds med elevernes alsidige udvikling. Der bliver taget mange tiltag i skolens hverdag, for at eleverne udvikler sig såvel fagligt som socialt, og lærerne er meget bevidste om deres virke og som de rollemodeller, de er for eleverne på skolen.

 

Fase 4. Målsætning Det er skolens målsætning, at kunne blive ved med at styrke eleverne i deres alsidige udvikling.

Skolen vil de kommende år fokusere på elevernes digitale verden, hvor meget af deres sociale verden i dag foregår. Dette skal ske gennem kurser for lærere, forældre, elever og i et samarbejde med andre interessenter som eksempelvis SSP. Skolen har gennemført de første foredrag, hvor forældre deltog.

 

Det er skolens mål, at sætte fokus på etik og moral i den digitale verden, som presser sig på.

 

Det er ligeledes skolens mål, at elevernes sprog indbyrdes ikke må blive for ”hårdt”, da det er et vigtigt pejlemærke at man snakker ordentligt til, med og om hinanden.

 

Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Skolen har et meget stort fokus på trivsel på alle niveauer, da det er en bærende grundpille i skolens værdier.

Skolen har hele tiden elevernes udvikling og trivsel  på dagsorden. Dette er en daglig proces, hvor lærere og pædagoger arbejder målrettet. Der arrangeres foredrag for elever og forældre. Der er iværksat en foredragsplan over de næste år, hvor sociale medier, den digitale verden, digitalt mobberi, digitale fodspor er sat på dagsorden.

Det er en praksis, hvor alle interessenter på skolen har hver deres rolle at spille.

 

Elevernes sprogbrug om og overfor hinanden skal hele tiden italesættes, når grænserne overskrides og det er en fælles opgave som alle skolens ansatte skal om må påtage sig.

 

Personale og bestyrelse mødes hvert år, hvor bl.a elevernes alsidige udvikling er på dagsorden.

Det er en ledelses, lærer og bestyrelsesopgave at målene sættes og at der bliver fulgt op på disse gennem handling

Fase 6. Kommunikation – dokumentation Selvevalueringen offentliggøres på både skolens hjemmeside, men skal også diskuteres internt og anvendes konstruktivt i denne forbindelse frem mod næste evaluering.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Det er ledelsens opgave i samarbejde med lærerne og bestyrelsen at fastholde henholdsvis målsætning og handleplan frem mod næste evaluering i 2024.

Kerneområde 5

Frihed og folkestyre.

Fase 1. Undersøgelse og status Skolens praksis her og nu.

Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre.

Generelt for alle fag

I alle skolens fag undervises eleverne i at tage ansvar og få medindflydelses efter deres modenhed og udvikling. Eleverne lærer at arbejde både selvstændigt, men også i større grupper. Eleverne lærer at arbejde sammen både i dagligdagen, men også når der er projektuger eller fordybelsesuger enten i deres stamklasse eller også på tværs klasserne. Eleverne skal lære at være tolerante, mødestabile og have respekt for andres holdninger og bidrag til arbejdet og fællesskabet inden for demokratiets spilleregler.

Frihed og folkestyre i undervisningen.

De humanistiske fag.

Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de humanistiske fag?

 

I skolens humanistiske faggruppe undervises der i bl.a. i samfundsfag og historie. I historie er en del af undervisningen baseret på at eleverne skal lære og kende udviklingen fra enevælde til demokrati. Eleverne lærer om forskellige afgørende epoker i danmarkshistorien såsom industrialiseringen, systemskiftet, kvindernes valgret, Danmarks deltagelse i internationale kampagner for frihed og demokrati…

I samfundsfag lærer eleverne blandt andet at kende forskel på forskellige styreformer, forskellige politiske ideologier, opbygningen af det parlamentariske grundlag med magtens tre-deling, medierne som den fjerde statsmagt og deres indflydelse på meningsdannelsen,…

I begge fag gælder det, at eleverne begynder at lære at forholde sig kritisk til kilder af alle medietyper de møder.

 

Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de naturfaglige fag?

 

De naturfaglige fag- se indledning om generelt for alle fag

Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de praktisk/musiske fag?

De praktisk/musiske fag- se indledning generelt for alle fag

Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i kontakten med den enkelte elev og på klasseniveau?
Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter og virke. Hvordan lever skolen – i dens faktiske liv og virke – ud over indholdet og målene i undervisningen – op til frihed og folkestyrekravet?

Fra de mindste til de største klasser lærer eleverne at lytte til hinanden og være lydhøre overfor andres argumenter og meninger. Eleverne lærer at diskutere og argumentere for deres holdninger og tage ansvar for de fælles beslutninger der bliver truffet.

 

I skolens elevråd er repræsentanterne valgt blandt skolens øvrige elever, de vælges på simpel demokratisk vis. Eleverne der bliver valgt skal lære at repræsentere alle elever og ikke kun egne synspunkter. Elevrådet mødes jævnligt med lærerrepræsentanter. Til mødet er der udarbejdet en dagsorden og der udarbejdes efter mødet et referat, som elevrepræsentanterne videregiver til deres respektive klasser.

 

I alle skolens klasser bliver der afholdt ad hoc møder, hvor eleverne kan komme til at udtrykke deres synspunkter og holdninger.

Skolens elevråd blev i skoleåret 15/16 evalueret af henholdsvis elever, bestyrelse og ledelse. Resultatet blev at man fandt at elevrådet skulle have en mere aktiv rolle i skolens hverdag, og at elevrådet skulle reduceres fra 2 repræsentanter fra hver klasse til kun at have 7 medlemmer, således at elevrådet blev mere dynamisk.

For at gøre valghandlingen så autentisk som muligt kunne eleverne opstille på en valgliste. Som et led i samfundsfagsundervisningen blev det skolens 9.klasse der skulle stå for at organisere valget efter de principper som gælder for andre valg, såsom valglister, stemmesedler, afkrydsningslister, stemmebokse.

I samarbejde med skolens ledelse blev der nedskrevet en forretningsorden og en agenda for hvorledes elevrådsmøderne fremover skulle styres efter.

14 dage inden valget kunne eleverne føre valgkamp og hænge valgplakater mm op på skolens areal.

Ved selve valget blev eleverne afkrydset, fik udleveret en stemmeseddel og ført hen til en stemmeboks. Efter afkrydsning blev stemmesedlen lagt i en aflukket boks.

 

Da valghandlingen var overstået blev stemmeboksen ført op på skolelederens kontor, hvor tre elever og skoleleder optalte stemmerne.

Alle eleverne blev herefter kaldt sammen, hvor efter resultatet blev annonceret.

Det nye elevråd trådte herefter sammen og konsoliderede sig efterfølgende med en formand, næstformand og sekretær.

 

To lærerrepræsentanter blev udpeget, hvoraf den ene repræsentant var skolelederen.

På det førstkommende bestyrelsesmøde deltog repræsentanter for elevrådet, der fremlagde deres planer og ønsker. En af elevrådets store ønsker var et nyt ude/legeområde for alle skolens elever.

Bestyrelsen gav elevrådet og skoleleder carte blanche til at indhente tilbud fra forskellige leverandører.

 

Der blev indbudt tre leverandører, der hver især kom med deres forslag til, hvorledes et fremtidigt lege/udeområde kunne se ud. Skolens elevråd stod selv for forhandlingerne og udpegningen af det tilbud som de selv syntes var bedst. Eleverne var herefter med til et bestyrelsesmøde, hvor de fremlagde deres konkrete forslag. Skolelederen fremlagde økonomien for forslaget. Bestyrelsen vedtog herefter elevernes forslag og bad dem om at gå videre for at udføre dette.

 

I foråret 16 kunne elevrådet med elevrådsformanden i spidsen ”klippe” snoren over til skolens nye lege/ude område der blev indviet med stor festivitas.

Elevrådet har siden hen ført en meget aktiv rolle i skolens hverdag og det kan nævnes at der som det sidste har været afholdt møder med samtlige klasselærere for at snakke om hvorledes bevægelse i undervisningen kunne spille en større rolle.

Derudover er det et ønske fra elevernes side at skolemøbler bliver evalueret og revurderet. Skolen har siden da haft adskillige skolemøbler på prøve fra forskellige firmaer, som skolens elever har testet af.

 

Skolen har et skoleblad, hvor skolens elever bliver opfordret til at skrive indlæg. Mange elever vælger jævnligt at skrive til skolebladet, hvor de giver udtryk for deres holdninger og meninger til mange forskellige ting i livet. Det er dog ikke tilladt at bruge skolebladet til ytringer om andre elever, forældre eller lærere der kan bringe disse i miskredit.

Det er vigtigt for skolen, at hele skolens ånd og miljø ”emmer” af demokratiske principper og at alle respekterer flertallets afgørelser, men lytter til mindretallets meninger uden at ”tryne” disse.

Repræsentanter for skolens elevråd har mødes med skolens bestyrelse to gange årligt, hvor emner, ønsker og strategier fremlægges.

 

Det er af afgørende vigtighed, at alle skolens elever har voksne de kan gå til og føle sig trygge ved. Alle skal have lov til at ytre sig i såvel tale som skrift. Det er vigtigt, at eleverne lærer at dette skal foregå på en sober og etisk korrekt måde, også på de sociale medier

 

 

 

Metoder til evaluering af frihed og folkestyre.

 

 

Hvilke metoder anvender skolen for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre?

 

De mest anvendte metoder til at evaluere dette emne, er gennem:

–        Skolens elevråd.

–        Bestyrelsesmøder

–        I klassernes møder, hvor ”alt muligt” bliver diskuteret.

–        Lære at lytte og komme med argumenter for egen holdning.

–        Skole/hjem samtaler

–        Lærer/elev samtaler

 

Fase 2. Evalueringen. Vurdering. Skolen finder metoderne som bruges til evaluering tilstrækkelige.

Hvert år til elevrådsvalget er det ”demokratiets festdag” på skolen. Op til valget er der opstillingsmøder, valgplakater ophænges, kandidater fremlægger deres program og hele skolen deltager i dette.

Skolen er meget tilfreds med dette og lever i høj grad op til det vi siger vi gør.

 

Kerneområde 6

10. klasse.

Skolen tilbyder ikke undervisning i 10.klasse. Evalueringen er derfor ikke foretaget her.

Kerneområde 7

Specialundervisning.

Specialundervisning.

Fase 1. Undersøgelse og status

Skolens praksis her og nu

 

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde

Specialundervisning

Kvalifikationer/kompetencer. Skolen har flere lærere ansat med linjefag i specialundervisning. Skolen har givet kurser til efteruddannelse af lærere med henblik på at øge deres kompetencer, i sær inden for læse/stave færdigheder.

En lærer har været med i et fælles kommunalt ordblindeprojekt. Vedkommende lærer har desuden taget læsevejlederuddannelsen.

En lærer på skolen har fået særlige kurser gennem kommunen i identifikation af ordblindhed, samme lærer har fået kurser i specialundervisning med særligt henblik på læsesvage elever.

Skolen har ansat to lærere der henholdsvis er naturvejleder og matematikvejleder.

Skolen har et meget veludviklet og fint samarbejde med PPR i kommunen, der sætter deres kvalifikationer og kompetencer til rådighed for skolens lærere, hvilket skolens lærere er meget glade for og tilfredse med. Der er en god pædagogisk kommunikation begge veje.

Skolens ansatte pædagoger i SFO er med i forholdsvis meget undervisning i indskolingen, her kommer pædagogernes kvalifikationer og kompetencer særligt til deres ret, når de med læreren tilrettelægger særlige forløb for elever med udfordringer.

For elever med særlige forudsætninger har skolen indgået et samarbejde med Akademiet for Yngre talenter og Junior talenter. Disse elever modtager undervisning uden for skolen på særlige tidspunkter af året.

 

 

Identifikation af elever. Elever der har behov for særlig støtte, identificeres ved:

– samtaler og test PPR

– klassemøder, hvor lærerne jævnligt mødes.

– Test af elever, evaluering af undervisning (se tidligere kapitel)

– forældrehenvendelser.

– overleveringer fra børnehave til skole

 

 

Organisering af specialundervisning. Specialundervisningen er organiseret ved, at der bliver skemalagt lektioner. Ud over lektioner direkte allokeret til specialundervisning, har skolen en såkaldt ”ressourcelærerordning”. Ordningen fungerer som to-lærere ordning, og som enten tildeles eller hvor lærere bliver bedt om at træde med ind i undervisningen. Ofte bliver disse ressourcelærere brugt til enten svage elever eller til stærke elever. Da mange lærere har timer afsat til ordningen, kan skolen dække alle fag med ressourcelærere.

Skolen prøver at være meget fleksibel og indretter sig efter elevernes behov.

Skolen har et særligt lokale, hvor elever og specialundervisningslærer har undervisning i de skemalagte lektioner.

 

Handleplaner. For elever der modtager specialundervisning, lægger specialundervisningslæreren og faglæreren mål for undervisningen, som eleven skal arbejde frem mod. Eleven og dennes forældre orienteres om dette gennem et møde – og der aftales en forventningsafstemning/elevplan mellem skole/hjem, så det er tydeligt hvad eleven arbejder med. Skolen forventer at forældrene bakker om dette og det sker ofte at forældre og elev har mål at arbejde med hjemme.

Skolen har et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunens konsulenter. Disse konsulenter frekventeres til både at rådgive og vejlede skolens lærere, samt deltage i netværksmøder, hvor forældre, lærere og eventuelle andre deltager.

Skolen modtager særskilt støtte fra SU styrelsen til elever med særlige støttebehov på over 9 timer      ( 12 lektioner) pr uge.

Der bliver også for disse elever udarbejdet en handleplan

 

Elevens behov. Det er almindeligvis elevens faglærer der indstiller eleven til specialundervisning, dette foregår altid i et samarbejde mellem eleven og dennes forældre. Forældrene orienteres gennem et møde som indkaldes på foranledning af enten lærer(e) eller specialundervisningslærer. Hvis der er behov, deltager kommunens læse eller specialundervisningskonsulent.

Det er skolens holdning, at jo tidligere indsats jo færre udfordringer får eleven senere hen

Skolen prøver at tilrettelægge lektionerne til specialundervisning således, at de opfylder flere mål. Lektionerne må ikke lægges for sent på dagen. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i forlængelse af elevens undervisning. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i lektioner, hvor eleven ikke mister yderligere undervisning i det fag, hvor eleven skal modtage specialundervisning. Lektionerne skal planlægges ud fra, at eleven skal gå på mindre hold eller modtage undervisningen alene.

Der er afgørende vigtigt for undervisningen og udbyttet af denne, at eleven og dennes forældre hele tiden er med i processen.

Fase 2. Evalueringen. ·       Skolen er tilfreds med evalueringen af skolens specialundervisning, da de elever der indstilles til specialundervisning, også modtager specialundervisning som beskrevet ovenfor.

·       Skolens lærere er gode til at ”fange” elever der har faglige vanskeligheder på et tidligt tidspunkt. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige faglærere og der er et stort engagement i at få stablet særlige forløb på benene. Eleverne bliver gode til at bruge de hjælpemidler ex AppWriter der stilles til rådighed. Elevernes resultater efter de har eller er begyndt på specialundervisning viser at det har en stor undervisningseffekt.

·       Skolen arbejder hele tiden på at optimere forholdene for eleverne. Der arbejdes med at specialundervisningstimerne planlægges så optimalt for alle som muligt, hvilket ikke altid kan lade sig gøre.

·       Skolen mener at vi lever op til egne målsætninger.

 

 

Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater ·       Skolen lærer hele tiden og bruger evalueringen til at gennemgå praksis og den nuværende status. Gennem evalueringen kan skolen justere specialundervisningen og eventuelt tilføje nye praksisser.

·       Skolen har lært at det er nødvendigt – som med meget andet – at dynamikken er afgørende og at en ”sådan plejer vi at gøre” ikke nødvendigvis skal være gældende.

·       Der er i høj grad stor sammenhæng mellem skolens specialundervisnings kvalitet og skolens øvrige syn på undervisningskvalitet.

Fase 4. Målsætningen ·       Det er skolens målsætning at kunne tilbyde den rigtige understøttende undervisning for de elever der har behov for støtte, ekstraundervisning og specialundervisning, således, at eleverne er integreret i deres normalklasse og kan klare de faglige mål der opstillet i fagene.
Fase 5. Handleplanen ·       Skolen skal hele tiden have for øje at de elever der kræver en særlig indsats også får en særlig indsats. Det er en målsætning at de elever skal have og modtage den bedste hjælp skolen kan iværksætte og give.

·       Alle elever bliver hele tiden løbende evalueret af lærerne på både det faglige, personlige og sociale plan. Det er gennem disse evalueringer og samtaler med forældre der skal gøre nettet så stramt at ingen støttekrævende elever ikke bliver ”opdaget”.

·       Når en elev skal modtage ekstraordinært hjælp eller specialundervisning, så er det skolens helt klare mål at iværksætte dette, når handleplan og skemaer er blevet lagt. Jo hurtigere igangsætning jo bedre.

·       Skolen opfylder pt sine egne målsætninger med hensyn til de elever der skal modtage

specialundervisning.

Fase 6. Kommunikation – dokumentation Hele denne evaluering af skolens specialundervisning vil være offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering Det er skolederens ansvar i samarbejde med skolens bestyrelse og skolens lærere at planen for specialundervisning overholdes og hele tiden justeres efter de nuværende behov der måtte være

 

Kerneområde 8

Dansk som andetsprog.

Skolen har ikke evalueret dette punkt, da skolen ikke giver undervisning i dansk som andet sprog. 

 

Kerneområde 9

Elevens videre forløb i uddannelsessystemet.

Elevens videre forløb i uddannelsessystemet

Fase 1. Undersøgelse og status

Skolens praksis her og nu

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsesforløbet

Skolens uddannelsesvejledning Da skolen ikke selv varetager uddannelsesvejledningen skal dette ikke beskrives af skolen. Vejledningsmæssigt har skolen ikke en rolle, men vi er bindeled til – og i løbende dialog med vejlederen – der inviteres/deltager på  forældremøder i 8.klasse og på forældremøder i 9.klasse. Der er en direkte dialog mellem vejleder elever og forældre via intra, møder eller telefonisk.

I forbindelse med Uddannelsesparathedsvurderingerne der foretages i 8.kl og 9.kl afholder vejleder og skolens lærere møde(r), hvor de forskellige parametre i vurderingen drøftes og indskrives til optagelse.dk Denne vejledning drøftes i en tæt dialog med eleven og forældrene.

Skolen forstår den almindelige UEA (UddannelsesErhvervsArbejdsmarkeds) undervisning, der er en del af de timeløse fag som typisk foregår i 6 – 8.klasse. Skolens lærere deltager i de kurser som UUV udbyder til netop varetagelsen af UEA.

 

Skolens uddannelsesvejledning Skolen er en del af den kommunale vejledning og følger dermed de retningslinjer der er for området. Skolen finder vejledningen tilfredsstillende blandt andet på baggrund af at skolen ikke har modtaget klager om det modsatte.
Overgang til ungdomsuddannelser Alle skolens afgangselever kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Skolens elever frekventer de gymnasiale uddannelser, hvor ca. 70 % søger og efterskoler, hvor ca. 20 % søger og de sidste 10 % søger på det nærliggende 10.klassescenter.
Fase 2. Evalueringen ·       Skolen er tilfreds med evalueringen

·       Der er en god kommunikation mellem skolens lærere og uddannelesvejlederfunktionen

·       Skolen lever op til sine forpligtigelser med hensyn til vejledningen.

Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. ·       Skolen er ud fra det som resultaterne viser ganske tilfreds både med vejledning og at alle elever tager en ungdomsuddannelse.

·       Skolens arbejde med elevernes videre vej i uddannelsessystemet står mål med det syn på kvalitet som skolen har.

 

Fase 4. Målsætning ·       Det er skolens målsætning at skolens elever vælger den ungdomsuddannelse som de selv ønsker.
Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis ·       Det er vigtigt så tidligt som muligt – allerede i indskolingen at skolens elever bliver i stand til at sætte sig mål og forfølge både mål og drømme. Dette kræver en både innovativ og ofte meget struktureret målrettet indsats, hvor samarbejdet/relationen mellem elev, lærer og forældre foregår i en positiv ånd med gensidig respekt.

·       I den sidste del af skolegangen, hvor uddannelsesparathedsvurderingen kommer ind sammen med uddannelsesvejledninge bliver der for den enkelte elev sat mål og planer op for, hvorledes eleven kan nå sit mål og frekventere den ungdomsuddannelse som den enkelte elev ønsker.

Fase 6. Kommunikation – dokumentation Hele denne evaluering af elevens videre forløb i uddannelsessystemet vil være offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering Det er skolederens ansvar i samarbejde med skolens bestyrelse og skolens lærere at planen for elevens videre forløb i uddannelsessystemet overholdes og hele tiden justeres efter de nuværende behov der måtte være

Kerneområde 10

Skolelederens kvalitetssikring og udvikling for undervisningen

Skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling

Fase 1. Undersøgelse og status

Skolens praksis her og nu

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde

 

Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen Som tidligere beskrevet følger skolen undervisningsministeriets mål for undervisningen. For at følge op på om disse mål indfries og følges har skolelederen en lang række værktøjer som tages i brug – såvel dagligt som periodevist.

Alle læreres  årsplan er til gængelig på platformen MinUddannelse i starten af skoleåret. Lærernes årsplan er udarbejdet efter samme skabelon og tager udgangspunkt i UVM’s mål. Dette giver en ensartethed og kontinuitet som eksempelvis i forbindelse med klasseskift har vist sig at være et vigtigt redskab. På de første forældremøder i skoleåret er lærernes udgangspunkt deres årsplaner. Årsplanerne bliver ikke gennemgået minutiøst på disse møder, da de netop er offentliggjort på omtalte platform.

Skolelederen har mindst én gang årligt en MUS samtale med hver enkelt lærer. Under disse samtaler diskuteres og snakkes der bl.a. om perioden der er gået og om den periode der kommer med hensyn til undervisning.

Skolelederen bliver jævnligt inviteret med til undervisningen af enten elever eller lærere og det forekommer, at skolelederen inviterer sig selv på besøg i undervisningen. Ofte har elever og lærere haft et projekt som de gerne vil fremvise – dette sker i alle skolens fag og her inviteres skolelederen ofte. I forbindelse med lærernes møder om klasserne er skolelederen ofte med eller bliver orienteret af lærerne om undervisningen. Skolelederen har både uformelle og formelle samtaler med alle parter omkring undervisning. Lærerne orienterer enten via skolens intrasystem eller personligt omkring undervisningssituationer.

Det er skolens overordnede mål at lærerne skal undervise i de fag, hvor de har deres linjefag eller lignende kompetencer.

I de seneste år er der blevet ansat lærere der udover deres linjefag også har vejleder kompetencer inden for matematik, læsning, naturfag.

 

Kompetenceudviklingsplan Der er planen at alle lærere skal igennem et kompetenceløft vedrørende brug af IT, sociale medier og dermed bidrage til en revurdering af skolens IT strategi, således at denne peger fremad for en ny periode.

Skolen har de senere år haft lærere på kompetenceløft og nye linjefag indenfor læsning og fysik/kemi.

Skolelederen har gennemført diplom i ledelse 2010 – 2013 gennem UCC. Denne uddannelse er målrettet ledere i det offentlige.

Både ledelse og lærere deltager i relevante kurser arrangeret af både skoleforeningerne, ministeriet, fagspecifikke forlag o.a. Der bliver hvert år tildelt kursusmidler til lærere af en størrelsesorden, som gør at langt de fleste kursusønsker fra lærerne, kan opfyldes.

 

 

Orientering om nye krav Skolen er medlem af Danmarks Private Skoler og derigennem får skolen jævnligt nyhedsbreve, opdatering af nye love og bekendtgørelser, tilbud om kurser mm. Skolen deltager meget ofte på de kurser og konferencer som foreningen udbyder. Hvis ministeriet udbyder konferencer af relevant karakter, deltager skolen med enten ledelse eller lærere. Skolens ledelse deltager som hovedregel til årsmødet i Foreningen. Skolen er i et netværk med andre privatskoler i forbindelse med udveksling af censorer til afgangsprøverne og i forbindelse med Selvevaluering.

 

Fase 2. Evalueringen. Vurdering ·       Skolen er tilfreds med evalueringen, da den viser, at der er en meget tæt og konstruktiv dialog mellem ledelse, bestyrelse og personale.

·       Samarbejdet mellem bestyrelse, ledelse og personale, hvor man bl.a mødes én gang årligt og drøfter både emner på det strategiske plan, hvor skolen skal bevæge sig hen, men også drøfter emner på mere hverdagsagtigt plan er til meget stor gavn for det fine samarbejde, der er på skolen.

·       Skolen lever op til det vi siger, vi gør.

Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater ·       Ved at undersøge egen praksis bliver der reflektereret, evalueret og set mange hjørner igennem af skolens undervisning. Dette anvendes i høj grad til udvikling af skolen. Gennem de seneste – efterhånden mange – års arbejde med selvevaluering har skolen iværksat mange tiltag på baggrund af dette.

·       Der er stor overensstemmelse med skolens nuværende arbejde med Skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling af undervisningen med skolens syn på kvalitet.

Fase 4. Målsætning ·       Det er målsætningen, at skolelederen altid er opdateret og a jour ført på nye tiltag fra ministeriet og skoleforeningernes side. Det er af afgørende vigtighed for skolen at både ledelse og lærere altid er velinformeret og har et stærkt fokus på kvaliteten af undervisningen. Det er ligeledes vigtigt at den digitalisering, der er begyndt med indførelse af ipads og elektroniske tavler som en del af undervisningen står mål med at lærerne har de rette og bedste kompetencer for at indfri målene, derfor er tiltaget om et yderligere kompetenceløft vigtigt Det er ligeledes vigtigt at tiltag i undervisningen såvel mindre tiltag som større altid har et mål med en efterfølgende evaluering.

 

Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. ·       For at nå målet om et yderligere kompetenceløft indenfor IT, strategiplan og sociale medier har skolen indgået aftale med Skolernes Akademi om at forestå dette. Det er planen at dette skal foregå over de næste to skoleår og afsluttes i skoleåret 22/23
Fase 6. Kommunikation – dokumentation Hele denne evaluering af skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling af undervisningen vil være offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering Det er skolederens ansvar i samarbejde med skolens bestyrelse og skolens lærere at planen for skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling overholdes og hele tiden justeres efter de nuværende behov der måtte være
   

 

Scroll til toppen