Selvevaluering

Fase 1. undersøgelse og status.

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud

Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v. på følgende grundlag:

Skolen skal i samarbejde med forældrene forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolen skal gennem demokratiske processer arbejde for åndsfrihed, religionsfrihed og ligeberettigelse mellem kønnene.

Det er skolens fornemmeste opgave at sørge for, at eleverne får den bedst mulige undervisning i de bedst mulige rammer således, at eleverne altid vil være i stand til at kunne klare sig på den mest optimale måde. Eleverne skal gennem deres skolegang lære at udnytte og bruge såvel deres faglige som sociale færdigheder og kompetencer på en positiv måde.

Ud fra den betragtning at mennesker fungerer bedst, når de trives, skal hele skolens virke foregå i et trygt og åbent miljø.

Profil

Vi er den moderne landsbyskole, som gør det, vi siger vi gør. Vores vision er, at vi vil være den bedste og mest attraktive skole i lokalsamfundet.

Vi siger, at alle skal lære mest muligt i et stærkt fællesskab og det oplever vi gennem vores handlinger og prioriteter. Vi lægger bl.a. stor vægt på:

• Den gode time – starter til tiden med et tydeligt program og tydelige mål for undervisningen. Den foregår i en behagelig atmosfære med positiv opmærksomhed og gode relationer. Undervisningen er varieret og udfordrende for alle elever og den foregår på et højt fagligt niveau. Timen slutter med en opsummering og perspektivering af det lærte stof. Dette skal løbende give eleverne anledning til refleksion over egen læreproces og selvevaluering. Dette bruges fremadrettet af lærerne i deres planlægning af lektionerne.

• Vi er en lille skole med et nærvær og et unikt fællesskab blandt elever, personale og forældre, der giver et stærkt og trygt sammenhold. Et sammenhold, der opbygger en indbyrdes respekt og vilje til i fællesskab både at løse mulige konflikter og skabe nye ideer til skolens videre udvikling. Der er en positiv tilgang, der medvirker til at skabe refleksion, positiv undren og en dialog, der ligeledes er med til at skabe udvikling.

De tre mest fremtrædende værdier for skolen er:

·       Nærvær

·       Engagement

·       Faglighed

Udover ovenstående er skolens værdier: tryghed, respekt, troværdighed,  ligeværd, og humor.

Skolens motto er: Glade børn lærer bedst.

En af begrundelserne for at skolen skulle foretage selvevaluering var – ud over evalueringen – at dette kunne anvendes til yderligere udvikling af skolen. I forbindelse med den seneste evaluering og dennes resultater og med henblik på næste evaluering, nedsatte skolens bestyrelse fire evaluerings/arbejdsgrupper, der skulle gå dybere ned i skolens formålsparagraf.

Disse fire evaluerings/arbejdsgrupper bestod af bestyrelsesmedlemmer, lærere og skolens leder.

De fire grupper skulle arbejde med følgende udsagn, der står i skolens formålsparagraf:

–        Den bedst mulige undervisning

–        De bedste rammer

–        At klare sig bedst muligt

–        Udnytte viden, færdigheder, kompetencer på en positiv måde.

Alle grupperne mødtes i juni 15 og fremlagde for hinanden, hvilke diskussioner og eventuelle forslag grupperne havde til yderligere forbedring af skolen:

–        Den bedst mulige undervisning: Gruppen arbejdede med hvilke ydre forhold der kunne give en bedre undervisning. Gruppen havde ikke til opgave at vurdere eller diskutere lærernes arbejde eller metoder. Gruppen kom frem til at skolen skulle arbejde på at implementere elevplaner på alle skolens klassetrin i udvalgte fag. Der blev udarbejdet elevplansforslag, der blev afprøvet i fra skoleåret 15/16 og har kørt siden. Siden dette skoleår har lærergruppen i samarbejde med ledelsen valgt at udbygge dette. I skoleåret 17/18 har man valgt at opstarte arbejdet med planlægningsværktøjet MinUddannelse. I dette arbejde er det blevet nemmere at kommunikere fagligt mellem lærer og elev med bl.a. rådgivning, respons og evaluering af elevens opgaver.

–        De bedste rammer: Gruppen opdelte rammerne i to dele. Fysiske rammer og teknologiske rammer. Gruppen kom frem til at foreslå yderligere og bedre udnyttelse af eksisterende lokaler, hvilket er resulteret i flere konkrete tiltag. Et udvalg blev nedsat for at se på mulighederne for et nyt sciencelokale og et udvalg blev nedsat for at se på skolens It – strategi. Et helt nyindrettede sciencelokale blev taget i anvendelse efter et halvt års ombygning, hvor der nu kan eksperimenteres, undersøges og undervises. It-udvalget er fremkommet med ønsket om at skolen fremover investerer i MacBooks fra 4 – 9.klasse og iPads fra 0-3.klasse. Dette er blevet implementeret i skoleåret 16/17.

–        At klare sig bedst muligt: Gruppen valgte at se på historikken på skolen og fandt det interessant at undersøge, hvordan tidligere elever så på skolen efter de havde forladt den. Der blev iværksat en stor spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere elever og deres forældre. Resultatet blev at både elever og forældre udtrykte stor tilfredshed med skolens undervisning, udnyttelse af faglige evner og sociale tiltag. Både tidligere elever og forældre vil i meget høj grad anbefale skolen til kommende elever og forældre.

–        Udnytte viden, færdigheder, kompetencer på en positiv måde: Gruppen kom frem til at alle elever skal udfordres både fagligt og socialt, men ikke presses unødigt. Alle skal i mere eller mindre grad ud af deres comfortzone en gang i mellem for at lære nyt såvel fagligt som socialt, men at det er vigtigt at ”sikkerhedsnettet” er så fintmasket at ingen falder igennem – da skolens motto: Glade børn lærer bedst – skal gælde som et mantra hele tiden, for alle elever.

I flg. skolens bestyrelse/ledelse og lokalplanen må der højst være 240 elever på skolen.

Skolen kan ikke optage flere elever og da skolen har ventelister til alle klassetrin, anser skolen dette for at være tilfredsstillende.

Siden sidste evaluering: elever der ønsker optagelse på skolen, skrives op på skolens venteliste, der findes på skolens hjemmeside. Elever optages efter anciennitetsprincippet. Dette princip kan fraviges af skolens ledelse og bestyrelse, hvis der foreligger andre væsentlige årsager.

I forhold til skolens størrelse og antal lærere, så er skolen tilfreds. Skolen skal dog hele tiden have for øje at være en attraktiv arbejdsplads både for de lærere der er på skolen, som for de lærere som skolen ønsker at tiltrække. Skolens mål skal hele tiden være at have opmærksomhed på at fagene hovedsageligt skal dækkes af faguddannede lærere, med linjefag eller tilsvarende kompetence. I tilfælde af fravær dækkes timerne, når det er muligt, af skolens faste lærere. I tilfælde af at det ikke er muligt tilkaldes vikarer udefra. Det er altid vikarens opgave at få undervisningen til at fortsætte eller give anden tilsvarende undervisning. I tilfælde af længere værende fravær ansættes en faguddannet vikar eller lektionerne bliver dækket af skolens faste lærere. Vikarplaner lægges på skolens intrasystem af den fraværende lærer. Skolen har abonnement på flere digitale platforme , der kan anvendes indenfor stort set alle fag. Vikaren melder tilbage til den fraværende lærer, når fraværsperioden er overstået.

I undervisningen i indskolingen (0-3) er sfo’ens pædagoger med i undervisningen i varieret omfang al efter deres beskæftigelsesgrad.

Siden skoleåret 14/15 har skolen afprøvet 14-dages skema, der veksler mellem lige og ulige uger. Der har været en stor grad af tilfredshed med 14-dages skema, der har givet en større fleksibilitet. Det har været muligt at samle 2-lektioners fagene i større blokke, der hermed har givet bedre mulighed for fordybelse.

Skolen anvender ressourcelærere i det antal lektioner, der kan frigøres, når de faste lektioner er skemalagt. Ressourcelærere er en ekstra ressource der tilbydes enten klassen eller læreren i form af en ekstra lærer, der i en periode stilles til rådighed for klassen i ét eller flere fag. Den enkelte faglærer sætter rammerne for undervisningen, men planlægger selve forløbet af undervisningen sammen med sin ressourcelærer. Der findes adskillige måder at bruge sin ekstra ressource på – man kan eks være to lærere i klassen samtidig, med forskellige eller ens arbejdsopgaver, eller man kan inddele eleverne i større eller mindre hold.

Skolen har desuden specialundervisning som enten organiseres, hvor eleven er alene eller er sammen med få andre på et hold. Lærerne der står for specialundervisningen, udarbejder skema og handlingsplan for de elever der får tildelt timerne. Specialundervisningslærerne arbejder tæt sammen med kommunens læsevejledere og øvrige eksperter.

Alle fag er prøveberettiget, dog aflægger skolens elever ikke prøve i Kristendom.

Skolens 8. + 9.klasse går til skriftlig terminsprøve 1 gange om året i de uger hvor UVM åbner op for deres øveprøver. Disse øveprøver er ”gamle” eksamensopgaver som er lig de opgaver, som eleverne senere skal til eksamen i.

8.klasse har 3 -4 årsprøver fra ca. 10.juni i udvalgte mundtlige prøvefag.

Klasserne deltager i nationale tests, i de fag som ministeriet anbefaler.

Derudover prøves eleverne i tests i de respektive fag gennem deres skoleforløb.

Skolens valg af prøveformer er tilfredsstillende. Det skal dog pointeres, at skolen hele tiden vurdere antal prøvefag, periode og klassetrin for at give det bedst mulige evalueringsgrundlag til brug for lærerne og til gavn for eleverne. Det kunne tænkes at afprøve ”terminsprøver/årsprøver” på lavere klassetrin end vi gør det i dag.

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og målsætninger.

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og delmål, hvor de kan følges.

På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet.

·       Skolen er tilfreds med evalueringen. Skolen er på sin tredje ”runde” af selvevalueringsprocessen og i lighed med de to første evalueringer er skolen tilfreds med denne evaluering. Skolen vurderer og evaluere løbende profil og undervisningstilbud i henholdsvis og sammen med bestyrelse, ledelse og skolens samlede lærerstab.

·       Skolen giver en undervisning, hvor elever og forældre udtrykker stor tilfredshed. Elevernes karaktergennemsnit viser at skolen klarer sig godt i forhold til de måleparametre der er sat op af Styrelsen for kvalitet og undervisning. Der er god sammenhæng mellem de værdier skolen står for og som kommer til udtryk i undervisningen.

·       Skolen har gennem de sidste år eksperimenteret med 14-dages skema, hvilket har vist sig at være både positivt og negativt. På den positive side har skemaerne udvist større fleksibilitet og der har været mulighed for at 2-times fag har kunne få mere dybde. Den negative del af dette er at hvis en elev er syg eller fraværende, går eleven glip af en del af undervisningen i denne 14 dages periode. Skolen har i flere år gerne ville eksperimentere mere med holdundervisning, hvilket ikke rigtig er kommet i gang. Dette forventes i den næste evalueringsrunde.

·       Skolen lever i den grad op til beskrivelsen af sig selv og at vi gør, hvad vi siger.

Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst.

·       Ved at undersøge skolens praksis og status har skolen i 2019 kigget skolens hjemmeside igennem, hvor skolens egen opfattelse af den gamle hjemmeside ikke fik fortalt tydeligt nok, hvilke værdier skolen stod for. Med den nye hjemmeside har skolen fået dette illustreret på flere forskellige måder eks en introfilm

·       Ved at anvende selvevaluering har skolen et stort fokus på om skolens profil og undervisningstilbud er i overensstemmelse med den praksis som hverdagen så mangfoldigt byder på.

·       Skolens syn på kvalitet er i den grad forbundet med skolens profil og undervisningstilbud, hvor skolen er meget bevidst om sin rolle, formål og tilbud om at hver enkelt elev skal opleve sin skolegang positivt udviklende – såvel fagligt, personligt som socialt.

På baggrund af evalueringen finder skolen det særdeles vigtigt at det er transparent for alle at der er en rød tråd mellem skolens profil, værdier og den virkelighed, hvor skolens undervisning foregår.

Det er skolens målsætning, at dette hele tiden er pejlemærket for alle der har tilknytning til skolen, dette gælder elever, forældre, bestyrelse, ledelse og personale.

I forhold til de mål der blev opsat i den første og anden evalueringsrunde, så har skolen fået indfriet og indført de vigtigste mål, der blev omsat i en handleplan. Skolen skulle bl.a. indføre en ny lærings/kommunikationsplatform, hvilket der er sket med implementeringen af MinUddannelse.

Skolen har jævnligt skolens samlede undervisningstilbud oppe i forskellige fora

Hele selvevalueringen gennemgås internt, hvor proces og mål diskuteres og evalueres. Da hele processen offentliggøres på skolens hjemmeside er der fuld transparens over skolens arbejde, herunder de forskellige faser.

Skolen iværksætter og har hver gang efter de 3 årige perioder iværksat evaluering af proces omkring skolens profil og undervisningstilbud. Det er skoleledelsens ansvar at fastholde målsætning og handleplaner frem mod næste evalueringsproces, der forventes færdig i 2024.

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder af undervisningen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der anvendes både standardiserede og lærerproducerede evalueringsværktøjer.

Der anvendes fagspecifikke tests på alle skolens klassetrin, dog ikke i alle fag.

Dansk indskoling: KTI test, Læsetest OS64, Læsetest OS120 ST stavetest

Dansk mellemtrin: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver ST stavetest

Dansk udskoling: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver

Matematik: Hoegreffes test og evaluerings materiale anvendes

De øvrige fag: Der forefindes mange evalueringsmetoder og former i de webbaserede undervisningsportaler som skolen anvender. Det vil for omfattende at beskrive disse her, men de anvendes løbende i alle skolens fag.

På flere af skolens klassetrin anvendes portfolio, der er en systematisk samling af elevarbejder, der viser

elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for fagområdet, det kan eks være opgaver, præsentationer, rapporter, udstillinger…

Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

Portfolio anvendes i fagene dansk, tysk, fransk ,historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og billedkunst og fremvises til skole/hjemsamtalen, hvor forældre/elev og lærer har dialogen.

Evalueringsværktøjerne anvendes til primært 3 formål.

1.     Evaluering af den undervisning der er foregået

2.     Tilrettelæggelse af fremadrettet undervisning på baggrund af evaluering

3.     Underretning af udbytte af undervisning til eleven og dennes forældre.

Følgende evalueringsmetoder anvendes:

1.     Nationale tests

2.     Karaktergivning fra 7.kl – 9.kl

3.     Prøver og eksamener 8.kl – 9.kl

4.     Fagspecifikke test

5.     Evalueringsark

6.     Portfolio

7.     SMTTE

8.     Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder.

Alle evalueringsmetoder anvendes på alle klassetrin og herudover har den enkelte lærer mulighed for at bruge egne evalueringsværktøjer.

Skole/hjem samtalerne er et vigtigt og essentielt omdrejningspunkt for skolen. Her mødes forældre, elev og lærere til en konstruktiv dialog omkring elevens såvel faglige niveau som sociale. Her indgås aftaler der både binder skole og forældre frem mod næste skole/hjemsamtale og i tilfælde, hvor der er behov for yderligere samtaler inden næste skole/hjemsamtale, så aftales dette. Det er vigtigt for både skole og forældre at der er et troværdigt, tillidsfuldt og loyalt samarbejde der både forpligter skole og hjem.

Der afholdes jævnligt hen over skoleåret klassemøder, hvor klassens lærere mødes for at vurdere elevernes standpunkt – individuelt og som klasse.

Skolens lærere afholder ad hoc møder, i de tilfælde hvor enten forældre eller skolen ønsker det i forhold til elevens faglige niveau.

Skolen har gennem de sidste par år med skiftende held haft lærerudveksling/dialog med lærere fra Solrød Gymnasium.

Alle klasser på skolen afholder 2 gange årligt skole/hjem samtaler. Der udover afholder skolen 2 gange årligt forældremøder.

På skole/hjem samtalerne som eleverne er inviteret med til, giver lærerne deres underretning om udbyttet af undervisningen

Fra 7.klasse – 9. klasse gives der standpunktskarakter. Skolen følger den officielle 7 – trins karakterskala.

7.klasse – 8.klasse får standpunktskarakterer 2 gange årligt – henholdsvis vinter og sommer. 9.klasse får karakter 3 gange årligt. 1.gang efter efterårsferien, 2.gang efter terminsprøver i uge 2 og 3.

3.gang umiddelbart inden de skriftlige prøver begynder.

Uformelt snakker lærerne med eleverne og forældrene i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår og her kan elevens faglige standpunkt ind i mellem være et emne.

·       Der er generelt et godt undervisningsmiljø på skolen, hvor eleverne har mulighed for at dygtiggøre sig. Skolen forsøger hele tiden at optimere undervisningsforholdene for både elever og lærere.

·       Skolen er ikke tilfreds med at idrætsundervisningen skal foregå på andre skoler/kommuner og dermed kræver transporttid.

·       Skolen lever op til det, vi siger, vi gør

Ved at undersøge egen praksis er skolen blevet opmærksom på nogle af de problemer som eks idræt på fremmed grund kan give.

Skolen er meget opmærksom på at arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen hele tiden er en on going proces, der hele tiden kan justeres og optimeres.

Skolen er af den opfattelse efter arbejdet med evalueringen, at kvaliteten er elevernes faglige standpunkt, er af den kvalitet, som skolen gerne vil stå for.

Det er både ledelsens og lærernes ansvar at målsætningen nås

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder af undervisningen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der anvendes både standardiserede og lærerproducerede evalueringsværktøjer.

Der anvendes fagspecifikke tests på alle skolens klassetrin, dog ikke i alle fag.

Dansk indskoling: KTI test, Læsetest OS64, Læsetest OS120 ST stavetest

Dansk mellemtrin: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver ST stavetest

Dansk udskoling: Forlagsproducerede digitale læse og retskrivningsprøver

Matematik: Hoegreffes test og evaluerings materiale anvendes

De øvrige fag: Der forefindes mange evalueringsmetoder og former i de webbaserede undervisningsportaler som skolen anvender. Det vil for omfattende at beskrive disse her, men de anvendes løbende i alle skolens fag.

På flere af skolens klassetrin anvendes portfolio, der er en systematisk samling af elevarbejder, der viser

elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for fagområdet, det kan eks være opgaver, præsentationer, rapporter, udstillinger…

Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

Portfolio anvendes i fagene dansk, tysk, fransk ,historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og billedkunst og fremvises til skole/hjemsamtalen, hvor forældre/elev og lærer har dialogen.

Evalueringsværktøjerne anvendes til primært 3 formål.

1.     Evaluering af den undervisning der er foregået

2.     Tilrettelæggelse af fremadrettet undervisning på baggrund af evaluering

3.     Underretning af udbytte af undervisning til eleven og dennes forældre.

Følgende evalueringsmetoder anvendes:

1.     Nationale tests

2.     Karaktergivning fra 7.kl – 9.kl

3.     Prøver og eksamener 8.kl – 9.kl

4.     Fagspecifikke test

5.     Evalueringsark

6.     Portfolio

7.     SMTTE

8.     Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder.

Alle evalueringsmetoder anvendes på alle klassetrin og herudover har den enkelte lærer mulighed for at bruge egne evalueringsværktøjer.

Skole/hjem samtalerne er et vigtigt og essentielt omdrejningspunkt for skolen. Her mødes forældre, elev og lærere til en konstruktiv dialog omkring elevens såvel faglige niveau som sociale. Her indgås aftaler der både binder skole og forældre frem mod næste skole/hjemsamtale og i tilfælde, hvor der er behov for yderligere samtaler inden næste skole/hjemsamtale, så aftales dette. Det er vigtigt for både skole og forældre at der er et troværdigt, tillidsfuldt og loyalt samarbejde der både forpligter skole og hjem.

Der afholdes jævnligt hen over skoleåret klassemøder, hvor klassens lærere mødes for at vurdere elevernes standpunkt – individuelt og som klasse.

Skolens lærere afholder ad hoc møder, i de tilfælde hvor enten forældre eller skolen ønsker det i forhold til elevens faglige niveau.

Skolen har gennem de sidste par år med skiftende held haft lærerudveksling/dialog med lærere fra Solrød Gymnasium.

Alle klasser på skolen afholder 2 gange årligt skole/hjem samtaler. Der udover afholder skolen 2 gange årligt forældremøder.

På skole/hjem samtalerne som eleverne er inviteret med til, giver lærerne deres underretning om udbyttet af undervisningen

Fra 7.klasse – 9. klasse gives der standpunktskarakter. Skolen følger den officielle 7 – trins karakterskala.

7.klasse – 8.klasse får standpunktskarakterer 2 gange årligt – henholdsvis vinter og sommer. 9.klasse får karakter 3 gange årligt. 1.gang efter efterårsferien, 2.gang efter terminsprøver i uge 2 og 3.

3.gang umiddelbart inden de skriftlige prøver begynder.

Uformelt snakker lærerne med eleverne og forældrene i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår og her kan elevens faglige standpunkt ind i mellem være et emne.

·       Der er generelt et godt undervisningsmiljø på skolen, hvor eleverne har mulighed for at dygtiggøre sig. Skolen forsøger hele tiden at optimere undervisningsforholdene for både elever og lærere.

·       Skolen er ikke tilfreds med at idrætsundervisningen skal foregå på andre skoler/kommuner og dermed kræver transporttid.

·       Skolen lever op til det, vi siger, vi gør

Ved at undersøge egen praksis er skolen blevet opmærksom på nogle af de problemer som eks idræt på fremmed grund kan give.

Skolen er meget opmærksom på at arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen hele tiden er en on going proces, der hele tiden kan justeres og optimeres.

Skolen er af den opfattelse efter arbejdet med evalueringen, at kvaliteten er elevernes faglige standpunkt, er af den kvalitet, som skolen gerne vil stå for.

Det er både ledelsens og lærernes ansvar at målsætningen nås

Fase 1. Undersøgelse og status.

Det er vigtigt og altafgørende for skolen, at eleverne trives og udvikler sig i forhold til deres alder og modenhed. Skolen har et motto – Glade børn lærer bedst – hvilket er en grundpille, der tages alvorligt af alle ansatte hver dag. Elever på skolen skal altid kunne komme til en voksen, der tager dem alvorligt og som eleven kan have tillid til. Skolen skal være et sted, hvor ”man kan være sig selv”. Hele skolens undervisningsmiljø skal være omgivet af rammer, der understøtter – det hele barn, der hviler i sig selv.

Skolens samarbejde med forældrene skal ligeledes tage udgangspunkt i det enkelte barns gode udvikling og trivsel. Skolen er sig sin rolle meget bevidst om at det gode forældresamarbejde også kan være svære samtaler om svære emner såsom skilsmisser, alkoholisme, misbrug, omsorgssvigt mm. Det er skolens opgave at underrette forældrene og eventuelt myndighederne, hvis skolen observerer, at barnet ændrer trivsels og adfærdsmønster.

Det er en forudsætning, at eleverne har lysten til at lære – i et læringsmiljø, der udviser hensyn, tager hånd og udfordrer den enkelte såvel fagligt, personligt som socialt.

I hele skolens daglige virke, skal eleverne være med til at værne om de værdier som er ”naturlige” for brugere af skolen. Det er f.eks, at spise ordentligt, rydde op efter sig, tale i en god og positiv tone, ordne konflikter i bedst mulig fred og orden, kunne vurdere hvornår en voksen skal træde til, passe på såvel kammerater som skolens ting såvel inde som ude…

Eksempler fra de faggrupperne, der fremmer elevens alsidige udvikling. Da beskrivelsen af de forskellige faggrupper er ens er det sammenfattet her:

Eleverne arbejder i alle fag på mange forskellige måder og undervisningen organiseres al efter hvilke mål lærerne har opsat for undervisningen.

Der er mange faktorer der gør sig gældende i forhold til elevernes alsidige udvikling. Men gældende for alle elever er at de skal udfordres efter det udviklingstrin de er på, som eks at stå foran klassen og fremlægge et emne. Eleverne skal lære at lytte, kommentere, undersøge og snakke, al efter hvilken situation de er i. Det er ligeledes vigtigt, at det foregår i et miljø, hvor der er trygt og sikkert og være sammen med en lærer som er i stand til at give ros og konstruktiv kritik.

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagsorden og i den forbindelse inviteres SkoleSocialPoliti ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Skolen har igangsat et stort projekt i samarbejde med forældrene, hvor der i hver klasse fra 0.klasse -7.klasse er nedsat trivselsgrupper blandt forældrene. Ideen er at alle forældre kommer på besøg hos hinanden på kryds og tværs og at forældrene på denne måde lærer deres barns klassekammeraters forældre at kende.

Derudover er der i klasserne fra 0.klasse – 7.klasse iværksat ”hjem til hvem” grupper. Alle børn i klassen skal besøge hinanden i løbet af et eller to skoleår. (og så forfra igen). Efter en ”hjem til hvem dag” bliver barnet hentet og her ”skal” forældrene ”hilse” på hinanden.

Skolens AdfærdKontaktTrivsel’s lærer anvendes meget af skolens øvrige lærere. Det drejer sig både om rådgivning, undervisningsforløb i trivsel, ad hoc opgaver mm. Skolens AKT – lærer deltager ofte i møder med forældre og lærere samt med personale fra SSP og kommunen.

I alle klasser arbejdes der jævnligt hen over skoleåret med klassens trivsel. Her afholder lærerne ofte møder med klassen og der anvendes et bredt udsnit af metoder til dette, eksempelvis klassesnak, gruppesnak, den varme stol, regelsnak mm

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagorden og i den forbindelse inviteres SkoleSocialPoliti ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Alle skolens klasser har en venskabsklasse, som hen over året deltager i aktiviteter sammen. Det er altid skolens 5.klasse, der bliver venskabsklasse med de nye elever i 0.klasse.

Skolen har iværksat en ”legepatrulje”, der består af elever fra de ældste klasser. De er hvert år på kursus, der bliver afholdt i kommunalt regi. Eleverne lærer blandt andet at iværksætte sociale lege for de mindste elever i frikvarterne.

Det er skolens elevråd, der står for legepatrulje arrangementet.

Skolens elevråd er sammensat af repræsentanter af elever fra 4- 9.kl klasse, og består af 7 repræsentanter, hvor 3 vælges hvert 2.år og 4 hvert 2.år forskudt Elevrådsrepræsentanterne er valgt af skolens elever ved et stort elevrådsvalg, hvor der forudgående har været opstillingsmøder mm. Valget er hemmeligt og bliver optalt på skolelederens kontor. Elevrådet mødes jævnlig, med to lærer/ledelsesrepræsentanter, hen over skoleåret, hvor de diskuterer mange af skolens aktiviteter, som er bragt op af elever på dagsordenen. Elevrådet inviteres 2 gange årligt til bestyrelsesmøde.

Skolen har for flere år siden nedskrevet en ”mobbepolitik”. Emnet diskuteres jævnligt og det er skolens meget klare målsætning, at mobning skal ”bekæmpes”, så hurtigt som muligt med de midler der nu skal tages i anvendelse på den konkrete opgave. Alle skolens interessenter (personale, elever og forældre) har stor fokus på dette emne/område. Skolens mobbepolitik ligger på skolens hjemmeside.

Alle elever kommer til lærer/elevsamtale, hvor elevens trivsel er et emne. Ligeledes er trivsel et emne til klassernes skole/hjemsamtaler, der bliver afholdt to gange årligt.

Næsten alle skolens elever fra 0.klasse – 3.klasser går i skolens SFO. Her iværksættes mange trivselsfremmende aktiviteter. I SFO regi bliver der hvert år afholdt temauger, eks ”Middelalderuge”, hvor trivsel er et af de vigtigste fokuspunkter. I SFO’ er der oprettet et ”børneråd” der har til opgave at være alle børns talerør i SFO’en. Et af rådets opgaver er bl.a. at varetage indkøb af nyt legetøj, samtaler med legetøjskonsulenter og iværksætte nye aktiviteter i SFO’en. Med i børnerådet er en af SFO’ens pædagoger.

SFO’ens pædagoger deltager i mindre omfang i skolens undervisning, hvor de er sammen med en lærer om at gennemføre undervisningsforløb.

Lærere og pædagoger afholder jævnligt møde, hvor bl.a. elevernes udvikling og trivsel er højt på agendaen.

Det er lærerens opgave, at eleverne har mulighed for at modtage en undervisning der både motiverer og udvikler eleverne fagligt. Det er vigtigt at eleverne ”altid” møder en ”frisk og velmotiveret lærer”, der møder sine elever i øjenhøjde.

Metoderne til dette er bl.a. undervisningsdifferentiering, projektforløb, nye aktiviteter, anvendelse af IT…blandt mange.

–        Nationaltrivsel.dk – undersøgelse

–        Lærer/elev samtaler

–        Lærer/pædagog samtaler

–        Samtaler med AKT lærer

–        Forældremøder, hvor trivselsgrupper bliver evalueret.

Det er skolens vurdering at vi lever op til det vi siger vi gør.

Skolen vil de kommende år fokusere på elevernes digitale verden, hvor meget af deres sociale verden i dag foregår. Dette skal ske gennem kurser for lærere, forældre, elever og i et samarbejde med andre interessenter som eksempelvis SSP. Skolen har gennemført de første foredrag, hvor forældre deltog.

Det er skolens mål, at sætte fokus på etik og moral i den digitale verden, som presser sig på.

Det er ligeledes skolens mål, at elevernes sprog indbyrdes ikke må blive for ”hårdt”, da det er et vigtigt pejlemærke at man snakker ordentligt til, med og om hinanden.

Skolen har hele tiden elevernes udvikling og trivsel  på dagsorden. Dette er en daglig proces, hvor lærere og pædagoger arbejder målrettet. Der arrangeres foredrag for elever og forældre. Der er iværksat en foredragsplan over de næste år, hvor sociale medier, den digitale verden, digitalt mobberi, digitale fodspor er sat på dagsorden.

Det er en praksis, hvor alle interessenter på skolen har hver deres rolle at spille.

Elevernes sprogbrug om og overfor hinanden skal hele tiden italesættes, når grænserne overskrides og det er en fælles opgave som alle skolens ansatte skal om må påtage sig.

Personale og bestyrelse mødes hvert år, hvor bl.a elevernes alsidige udvikling er på dagsorden.

Det er en ledelses, lærer og bestyrelsesopgave at målene sættes og at der bliver fulgt op på disse gennem handling

Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre.

Generelt for alle fag

I alle skolens fag undervises eleverne i at tage ansvar og få medindflydelses efter deres modenhed og udvikling. Eleverne lærer at arbejde både selvstændigt, men også i større grupper. Eleverne lærer at arbejde sammen både i dagligdagen, men også når der er projektuger eller fordybelsesuger enten i deres stamklasse eller også på tværs klasserne. Eleverne skal lære at være tolerante, mødestabile og have respekt for andres holdninger og bidrag til arbejdet og fællesskabet inden for demokratiets spilleregler.

De humanistiske fag.

I skolens humanistiske faggruppe undervises der i bl.a. i samfundsfag og historie. I historie er en del af undervisningen baseret på at eleverne skal lære og kende udviklingen fra enevælde til demokrati. Eleverne lærer om forskellige afgørende epoker i danmarkshistorien såsom industrialiseringen, systemskiftet, kvindernes valgret, Danmarks deltagelse i internationale kampagner for frihed og demokrati…

I samfundsfag lærer eleverne blandt andet at kende forskel på forskellige styreformer, forskellige politiske ideologier, opbygningen af det parlamentariske grundlag med magtens tre-deling, medierne som den fjerde statsmagt og deres indflydelse på meningsdannelsen,…

I begge fag gælder det, at eleverne begynder at lære at forholde sig kritisk til kilder af alle medietyper de møder.

De naturfaglige fag- se indledning om generelt for alle fag

De praktisk/musiske fag- se indledning generelt for alle fag

Fra de mindste til de største klasser lærer eleverne at lytte til hinanden og være lydhøre overfor andres argumenter og meninger. Eleverne lærer at diskutere og argumentere for deres holdninger og tage ansvar for de fælles beslutninger der bliver truffet.

I skolens elevråd er repræsentanterne valgt blandt skolens øvrige elever, de vælges på simpel demokratisk vis. Eleverne der bliver valgt skal lære at repræsentere alle elever og ikke kun egne synspunkter. Elevrådet mødes jævnligt med lærerrepræsentanter. Til mødet er der udarbejdet en dagsorden og der udarbejdes efter mødet et referat, som elevrepræsentanterne videregiver til deres respektive klasser.

I alle skolens klasser bliver der afholdt ad hoc møder, hvor eleverne kan komme til at udtrykke deres synspunkter og holdninger.

Skolens elevråd blev i skoleåret 15/16 evalueret af henholdsvis elever, bestyrelse og ledelse. Resultatet blev at man fandt at elevrådet skulle have en mere aktiv rolle i skolens hverdag, og at elevrådet skulle reduceres fra 2 repræsentanter fra hver klasse til kun at have 7 medlemmer, således at elevrådet blev mere dynamisk.

For at gøre valghandlingen så autentisk som muligt kunne eleverne opstille på en valgliste. Som et led i samfundsfagsundervisningen blev det skolens 9.klasse der skulle stå for at organisere valget efter de principper som gælder for andre valg, såsom valglister, stemmesedler, afkrydsningslister, stemmebokse.

I samarbejde med skolens ledelse blev der nedskrevet en forretningsorden og en agenda for hvorledes elevrådsmøderne fremover skulle styres efter.

14 dage inden valget kunne eleverne føre valgkamp og hænge valgplakater mm op på skolens areal.

Ved selve valget blev eleverne afkrydset, fik udleveret en stemmeseddel og ført hen til en stemmeboks. Efter afkrydsning blev stemmesedlen lagt i en aflukket boks.

Da valghandlingen var overstået blev stemmeboksen ført op på skolelederens kontor, hvor tre elever og skoleleder optalte stemmerne.

Alle eleverne blev herefter kaldt sammen, hvor efter resultatet blev annonceret.

Det nye elevråd trådte herefter sammen og konsoliderede sig efterfølgende med en formand, næstformand og sekretær.

To lærerrepræsentanter blev udpeget, hvoraf den ene repræsentant var skolelederen.

På det førstkommende bestyrelsesmøde deltog repræsentanter for elevrådet, der fremlagde deres planer og ønsker. En af elevrådets store ønsker var et nyt ude/legeområde for alle skolens elever.

Bestyrelsen gav elevrådet og skoleleder carte blanche til at indhente tilbud fra forskellige leverandører.

Der blev indbudt tre leverandører, der hver især kom med deres forslag til, hvorledes et fremtidigt lege/udeområde kunne se ud. Skolens elevråd stod selv for forhandlingerne og udpegningen af det tilbud som de selv syntes var bedst. Eleverne var herefter med til et bestyrelsesmøde, hvor de fremlagde deres konkrete forslag. Skolelederen fremlagde økonomien for forslaget. Bestyrelsen vedtog herefter elevernes forslag og bad dem om at gå videre for at udføre dette.

I foråret 16 kunne elevrådet med elevrådsformanden i spidsen ”klippe” snoren over til skolens nye lege/ude område der blev indviet med stor festivitas.

Elevrådet har siden hen ført en meget aktiv rolle i skolens hverdag og det kan nævnes at der som det sidste har været afholdt møder med samtlige klasselærere for at snakke om hvorledes bevægelse i undervisningen kunne spille en større rolle.

Derudover er det et ønske fra elevernes side at skolemøbler bliver evalueret og revurderet. Skolen har siden da haft adskillige skolemøbler på prøve fra forskellige firmaer, som skolens elever har testet af.

Skolen har et skoleblad, hvor skolens elever bliver opfordret til at skrive indlæg. Mange elever vælger jævnligt at skrive til skolebladet, hvor de giver udtryk for deres holdninger og meninger til mange forskellige ting i livet. Det er dog ikke tilladt at bruge skolebladet til ytringer om andre elever, forældre eller lærere der kan bringe disse i miskredit.

Det er vigtigt for skolen, at hele skolens ånd og miljø ”emmer” af demokratiske principper og at alle respekterer flertallets afgørelser, men lytter til mindretallets meninger uden at ”tryne” disse.

Repræsentanter for skolens elevråd har mødes med skolens bestyrelse to gange årligt, hvor emner, ønsker og strategier fremlægges.

Det er af afgørende vigtighed, at alle skolens elever har voksne de kan gå til og føle sig trygge ved. Alle skal have lov til at ytre sig i såvel tale som skrift. Det er vigtigt, at eleverne lærer at dette skal foregå på en sober og etisk korrekt måde, også på de sociale medier

De mest anvendte metoder til at evaluere dette emne, er gennem:

–        Skolens elevråd.

–        Bestyrelsesmøder

–        I klassernes møder, hvor ”alt muligt” bliver diskuteret.

–        Lære at lytte og komme med argumenter for egen holdning.

–        Skole/hjem samtaler

–        Lærer/elev samtaler

Hvert år til elevrådsvalget er det ”demokratiets festdag” på skolen. Op til valget er der opstillingsmøder, valgplakater ophænges, kandidater fremlægger deres program og hele skolen deltager i dette.

Skolen er meget tilfreds med dette og lever i høj grad op til det vi siger vi gør.

Fase 1. Undersøgelse og status

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde

Specialundervisning

En lærer har været med i et fælles kommunalt ordblindeprojekt. Vedkommende lærer har desuden taget læsevejlederuddannelsen.

En lærer på skolen har fået særlige kurser gennem kommunen i identifikation af ordblindhed, samme lærer har fået kurser i specialundervisning med særligt henblik på læsesvage elever.

Skolen har ansat to lærere der henholdsvis er naturvejleder og matematikvejleder.

Skolen har et meget veludviklet og fint samarbejde med PPR i kommunen, der sætter deres kvalifikationer og kompetencer til rådighed for skolens lærere, hvilket skolens lærere er meget glade for og tilfredse med. Der er en god pædagogisk kommunikation begge veje.

Skolens ansatte pædagoger i SFO er med i forholdsvis meget undervisning i indskolingen, her kommer pædagogernes kvalifikationer og kompetencer særligt til deres ret, når de med læreren tilrettelægger særlige forløb for elever med udfordringer.

For elever med særlige forudsætninger har skolen indgået et samarbejde med Akademiet for Yngre talenter og Junior talenter. Disse elever modtager undervisning uden for skolen på særlige tidspunkter af året.

– samtaler og test PPR

– klassemøder, hvor lærerne jævnligt mødes.

– Test af elever, evaluering af undervisning (se tidligere kapitel)

– forældrehenvendelser.

– overleveringer fra børnehave til skole

Skolen prøver at være meget fleksibel og indretter sig efter elevernes behov.

Skolen har et særligt lokale, hvor elever og specialundervisningslærer har undervisning i de skemalagte lektioner.

Skolen har et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunens konsulenter. Disse konsulenter frekventeres til både at rådgive og vejlede skolens lærere, samt deltage i netværksmøder, hvor forældre, lærere og eventuelle andre deltager.

Skolen modtager særskilt støtte fra SU styrelsen til elever med særlige støttebehov på over 9 timer      ( 12 lektioner) pr uge.

Der bliver også for disse elever udarbejdet en handleplan

Det er skolens holdning, at jo tidligere indsats jo færre udfordringer får eleven senere hen

Skolen prøver at tilrettelægge lektionerne til specialundervisning således, at de opfylder flere mål. Lektionerne må ikke lægges for sent på dagen. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i forlængelse af elevens undervisning. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i lektioner, hvor eleven ikke mister yderligere undervisning i det fag, hvor eleven skal modtage specialundervisning. Lektionerne skal planlægges ud fra, at eleven skal gå på mindre hold eller modtage undervisningen alene.

Der er afgørende vigtigt for undervisningen og udbyttet af denne, at eleven og dennes forældre hele tiden er med i processen.

·       Skolens lærere er gode til at ”fange” elever der har faglige vanskeligheder på et tidligt tidspunkt. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige faglærere og der er et stort engagement i at få stablet særlige forløb på benene. Eleverne bliver gode til at bruge de hjælpemidler ex AppWriter der stilles til rådighed. Elevernes resultater efter de har eller er begyndt på specialundervisning viser at det har en stor undervisningseffekt.

·       Skolen arbejder hele tiden på at optimere forholdene for eleverne. Der arbejdes med at specialundervisningstimerne planlægges så optimalt for alle som muligt, hvilket ikke altid kan lade sig gøre.

·       Skolen mener at vi lever op til egne målsætninger.

·       Skolen har lært at det er nødvendigt – som med meget andet – at dynamikken er afgørende og at en ”sådan plejer vi at gøre” ikke nødvendigvis skal være gældende.

·       Der er i høj grad stor sammenhæng mellem skolens specialundervisnings kvalitet og skolens øvrige syn på undervisningskvalitet.

·       Alle elever bliver hele tiden løbende evalueret af lærerne på både det faglige, personlige og sociale plan. Det er gennem disse evalueringer og samtaler med forældre der skal gøre nettet så stramt at ingen støttekrævende elever ikke bliver ”opdaget”.

·       Når en elev skal modtage ekstraordinært hjælp eller specialundervisning, så er det skolens helt klare mål at iværksætte dette, når handleplan og skemaer er blevet lagt. Jo hurtigere igangsætning jo bedre.

·       Skolen opfylder pt sine egne målsætninger med hensyn til de elever der skal modtage

specialundervisning.

Fase 1. Undersøgelse og status

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsesforløbet

I forbindelse med Uddannelsesparathedsvurderingerne der foretages i 8.kl og 9.kl afholder vejleder og skolens lærere møde(r), hvor de forskellige parametre i vurderingen drøftes og indskrives til optagelse.dk Denne vejledning drøftes i en tæt dialog med eleven og forældrene.

Skolen forstår den almindelige UEA (UddannelsesErhvervsArbejdsmarkeds) undervisning, der er en del af de timeløse fag som typisk foregår i 6 – 8.klasse. Skolens lærere deltager i de kurser som UUV udbyder til netop varetagelsen af UEA.

·       Der er en god kommunikation mellem skolens lærere og uddannelesvejlederfunktionen

·       Skolen lever op til sine forpligtigelser med hensyn til vejledningen.

·       Skolens arbejde med elevernes videre vej i uddannelsessystemet står mål med det syn på kvalitet som skolen har.

·       I den sidste del af skolegangen, hvor uddannelsesparathedsvurderingen kommer ind sammen med uddannelsesvejledninge bliver der for den enkelte elev sat mål og planer op for, hvorledes eleven kan nå sit mål og frekventere den ungdomsuddannelse som den enkelte elev ønsker.

Fase 1. Undersøgelse og status

Fastlagte undersøgelses-og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde

Alle læreres  årsplan er til gængelig på platformen MinUddannelse i starten af skoleåret. Lærernes årsplan er udarbejdet efter samme skabelon og tager udgangspunkt i UVM’s mål. Dette giver en ensartethed og kontinuitet som eksempelvis i forbindelse med klasseskift har vist sig at være et vigtigt redskab. På de første forældremøder i skoleåret er lærernes udgangspunkt deres årsplaner. Årsplanerne bliver ikke gennemgået minutiøst på disse møder, da de netop er offentliggjort på omtalte platform.

Skolelederen har mindst én gang årligt en MUS samtale med hver enkelt lærer. Under disse samtaler diskuteres og snakkes der bl.a. om perioden der er gået og om den periode der kommer med hensyn til undervisning.

Skolelederen bliver jævnligt inviteret med til undervisningen af enten elever eller lærere og det forekommer, at skolelederen inviterer sig selv på besøg i undervisningen. Ofte har elever og lærere haft et projekt som de gerne vil fremvise – dette sker i alle skolens fag og her inviteres skolelederen ofte. I forbindelse med lærernes møder om klasserne er skolelederen ofte med eller bliver orienteret af lærerne om undervisningen. Skolelederen har både uformelle og formelle samtaler med alle parter omkring undervisning. Lærerne orienterer enten via skolens intrasystem eller personligt omkring undervisningssituationer.

Det er skolens overordnede mål at lærerne skal undervise i de fag, hvor de har deres linjefag eller lignende kompetencer.

I de seneste år er der blevet ansat lærere der udover deres linjefag også har vejleder kompetencer inden for matematik, læsning, naturfag.

Skolen har de senere år haft lærere på kompetenceløft og nye linjefag indenfor læsning og fysik/kemi.

Skolelederen har gennemført diplom i ledelse 2010 – 2013 gennem UCC. Denne uddannelse er målrettet ledere i det offentlige.

Både ledelse og lærere deltager i relevante kurser arrangeret af både skoleforeningerne, ministeriet, fagspecifikke forlag o.a. Der bliver hvert år tildelt kursusmidler til lærere af en størrelsesorden, som gør at langt de fleste kursusønsker fra lærerne, kan opfyldes.

·       Samarbejdet mellem bestyrelse, ledelse og personale, hvor man bl.a mødes én gang årligt og drøfter både emner på det strategiske plan, hvor skolen skal bevæge sig hen, men også drøfter emner på mere hverdagsagtigt plan er til meget stor gavn for det fine samarbejde, der er på skolen.

·       Skolen lever op til det vi siger, vi gør.

·       Der er stor overensstemmelse med skolens nuværende arbejde med Skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling af undervisningen med skolens syn på kvalitet.