Selvevaluering

Vi har valgt at overgå til selvevalueringsmodellen som tilsynsform på Køge Bugt Privatskole.

Danmarks Privatskoleforening har fremstillet modellen, som er godkendt af Undervisningsministeriet

Det er hensigten, at selvevalueringsmodellen er en cyklus, der foregår over en 3-årig periode. Ved udgangen af 2014 har vi været gennem alle punkterne i forløbet og starter forfra. Dog er der selvfølgelig også punkter, som evalueres hvert år.

Vores selvevalueringsmodel indeholder følgende punkter

 

Kapitel 1: Skolens profil.
Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.
Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling.
Kapitel 5: Frihed og folkestyre.
Kapitel 6: 10. klasse.
Kapitel 7: Specialundervisning.
Kapitel 8: Dansk som andetsprog.
Kapitel 9: Elevens videre forløb i uddannelsessystemet.
Kapitel 10: Skolelederens kvalitetssikring
Kapitel 11: Samlet vurdering.

 

Lærerne har arbejdet med kapitlerne i grupper og har rapporteret resultaterne til styregruppen, som har bearbejdet data. Resultaterne kan læses ved at klikke på ovenstående links.

Kapitel 1: Skolens profil.

Kapitel 1a

Skolens værdigrundlag/formål/profil beskrives

Evalueringsområde

 

Skolens formål

Skolens formål er at drive en privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v. på følgende grundlag:

Skolen skal i samarbejde med forældrene forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolen skal gennem demokratiske processer arbejde for ånds frihed, religionsfrihed og ligeberettigelse mellem kønnene.

Det er skolens fornemmeste opgave at sørge for, at eleverne får den bedst mulige undervisning i de bedst mulige rammer, således at eleverne altid vil være i stand til at kunne klare sig på den mest optimale måde. Eleverne skal gennem deres skolegang lære at udnytte og bruge såvel deres faglige som sociale færdigheder og kompetencer på en positiv måde.

Ud fra den betragtning at mennesker fungerer bedst, når de trives, skal hele skolens virke foregå i et trygt og åbent miljø.

Skolens profil

Vi er en moderne landsbyskole, som tilstræber at gøre dét, vi siger, vi gør. Vores vision er, at vi vil være den bedste og mest attraktive skole i lokalsamfundet.

Vi ønsker, at alle skal lære mest muligt i et stærkt fællesskab, og det kommer til udtryk gennem vores handlinger og prioriteter. Vi lægger bl.a. stor vægt på:

  • Den gode time – starter til tiden med et tydeligt program og tydelige mål for undervisningen. Den foregår i en behagelig atomsfære med positiv opmærksomhed og gode relationer. Undervisningen er varieret og udfordrende for alle elever og den foregår på et højt fagligt niveau. Timen slutter med en opsummering og perspektivering af det lærte stof. Dette skal løbende give eleverne anledning til refleksion over egen læreproces og selvevaluering. Dette bruges fremadrettet af lærerne i deres planlægning af lektionerne.
  • Vi er en lille skole med et nærvær og et unikt fællesskab blandt elever, personale og forældre, der giver et stærkt og trygt sammenhold. Et sammenhold, der bygger på en indbyrdes respekt og vilje til i fællesskab både at løse mulige konflikter og skabe nye ideer til skolens videre udvikling. Der er en positiv tilgang, der medvirker til at skabe refleksion, positiv undren og en dialog, der ligeledes er med til at skabe udvikling.

Udover ovenstående er skolens værdier: tryghed, respekt, troværdighed, faglighed, ligeværd, engagement og humor.

Skolens motto er: Glade børn lærer bedst.

Ud fra ovenstående er skolen tilfreds med formålet og de værdier som skolen bygger på.

Kapitel 1b
Skolens samlede elevtal

Pr. den 5.september 2012 var der 240 elever på skolen.

Ifølge skolens bestyrelse/ledelse og lokalplanen må der højst være 240 elever på skolen.

Skolen kan ikke optage flere elever, og da skolen har ventelister til alle klassetrin, anser skolen dette for at være tilfredsstillende.

Kapitel 1c
Skolens samlede antal lærere

På skolen er der ansat 19 lærere, hvilket svarer til 16,3 lærere i fuldtidsstillinger.

I forhold til skolens størrelse og antal lærere, er skolen tilfreds. Skolen skal dog hele tiden have for øje at være en attraktiv arbejdsplads – både for de lærere, der er på skolen, som for de lærere, som skolen ønsker at tiltrække. Skolens mål skal hele tiden være at have opmærksomhed på at fagene hovedsageligt skal dækkes af faguddannede lærere, med linjefag eller tilsvarende kompetence. I tilfælde af fravær dækkes timerne, når det er muligt, af skolens faste lærere. Er dette ikke er muligt, tilkaldes vikarer udefra. Det er altid vikarens opgave at få undervisningen til at fortsætte eller give anden tilsvarende undervisning. I tilfælde af længere værende fravær ansættes en faguddannet vikar eller lektionerne bliver dækket af skolens faste lærere. Vikarplaner lægges på skolens intrasystem af den fraværende lærer. Skolen har indkøbt abonnement på digitalt vikarmateriale, der kan anvendes indenfor stort set alle fag. Vikaren melder tilbage til den fraværende lærer, når fraværsperioden er overstået.

Kapitel 1d
Undervisning på klassetrin

Skolen tilbyder undervisning i følgende fag på følgende klassetrin:

Humanistiske fag 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Dansk

 

8/22 10 10 10 9 9 8 7 7 7
Engelsk

 

1 2 2 2 3 3 3 4 4 4
Tysk

 

2 2 3 4 4
Fransk

 

4 4
Historie

 

2 2 2 2 2 2 2
Samfundsfag

 

2 2 2
Kristendom
1 1 1 1
Naturviden-skabelige

Fag

0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Matematik

 

2 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Natur/teknik

 

2 2 2 2 2 2 2
Fysik/kemi

 

2 3 4
Biologi

 

2 2 2
Geografi

 

2 2 2

 

Kreative fag 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl
Idræt/svømning

 

2/2 2 2 2 2 2 2 2 2 2
Billedkunst

 

2 2 2 2 2 2 2 2
Hjemkundskab

 

3 3
Musik
2 2 2 2 2 2
UV-lektioner i alt 23 26 26 28 28 31 31 33 37 38

Skolen har i indeværende skoleår påbegyndt undervisning i engelsk i 0.klasse. Derudover er den kommende dansk- og matematiklærer med i undervisningen i 0.klasse. Der arbejdes på at kunne udbyde spansk, japansk, kinesisk som tilbudsfag i overbygningen i kommende skoleår.

Der har ligeledes i indeværende skoleår været forsøgt med ”læsebånd” på alle klassetrin. Alle elever har hver dag i en måned læst henholdsvis skøn og/ eller faglitteratur i ca. 20 minutter. Formålet er at højne læsehastighed, læselyst og forbedre koncentrationsevnen. Det er vurderingen, at dette formål er blevet opfyldt, og at der vil blive arbejdet videre med dette i de kommende skoleår.

Det vurderes løbende om der eventuelt skal ske justeringer i udbuddet af fag. I indeværende skoleår har skolen opjusteret timetallene i forhold til folkeskolereformen, der træder i kraft for folkeskolerne i august 2014. lovgivningsmæssigt er skolen ikke forpligtet til at have det samme timetal som folkeskolen og er heller ikke underlagt folkeskoleloven. Skolen skal dog give en undervisning, der står mål med folkeskolens. Grundet disse omstændigheder kan der være forskelle mellem henholdsvis vores privatskole og folkeskolen.

Kapitel 1e

 Skolens organisering

Køge Bugt Privatskole er en skole i et spor fra 0. klasse – 9. klasse. Klassekvotienten er max. 24 elever i hver klasse. Der foretages kun dispensation for denne i yderst særlige tilfælde – denne dispensation gives af bestyrelsen og ledelsen.

i indskolingen (0. klasse – 3. klasse) er sfo’ens pædagoger med i undervisningen mellem 2 – 4 lektioner om ugen.

Skolen har ressourcelærere i 43 lektioner om ugen i indeværende skoleår. Skoleåret er inddelt i 2 ressourceperioder, henholdsvis efterår (september – december) og forår (januar – maj). Ressourcelærere er en ekstra ressource, der tilbydes enten klassen eller læreren i form af en ekstra lærer, der i en periode stilles til rådighed for klassen i ét eller flere fag. Den enkelte faglærer sætter rammerne for undervisningen, men planlægger selve forløbet af undervisningen sammen med sin ressourcelærer. Der findes adskillige måder at bruge den ekstra ressource på – man kan eksempelvis være to lærere i klassen samtidig, med forskellige eller ens arbejdsopgaver, eller man kan inddele eleverne i større eller mindre hold.

Skolen har desuden specialundervisning som enten organiseres, hvor eleven er alene eller er sammen med få andre på et hold.

Skolen er overordnet set tilfreds med organiseringen af undervisningen. Skolen planlægger at eksperimentere lidt mere med holdundervisning for henholdsvis stærke og svage elever, hvilket påtænkes at starte i skoleåret 14/15.

Kapitel 1f
 Prøver

Efter 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøve efter Undervisningsministeriets cirkulærer for prøveafholdelse.

Alle fag er prøveberettigede, dog aflægger skolens elever ikke prøve i Kristendom.

Skolens 8. + 9.klasse går til skriftlig terminsprøve 2 gange om året, henholdsvis efterår/vinter.

8. klasse har 3 -4 årsprøver fra ca. 10. juni i udvalgte mundtlige prøvefag.

Klasserne deltager i nationale tests, i de fag som ministeriet anbefaler.

Derudover prøves eleverne i tests i de respektive fag gennem deres skoleforløb.

Skolens valg af prøveformer er tilfredsstillende. Det skal dog pointeres at skolen hele tiden vurderer antal prøvefag, periode og klassetrin for at give det bedst mulige evalueringsgrundlag til brug for lærerne og til gavn for eleverne. Det kunne tænkes at afprøve ”terminsprøver/årsprøver” på lavere klassetrin, end vi gør det i dag.

Kapitel 1 g
Slutmål

Folkeskolens slutmål følges.

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og målsætninger.

Kapitel 1 h
Delmål

Folkeskolens delmål følges – skolen har dog selv defineret delmål i henholdsvis engelsk og tysk, da engelskundervisningen starter i 0. klasse og tyskundervisningen starter i 5.klasse.

Skolen er tilfreds med at følge ministeriets anbefalinger og delmål, hvor de kan følges.

Evalueringsområde
Evalueringstidspunkt

Efteråret 2012

Evalueringsmetode

Da skolen besluttede sig for at blive selvevaluerende i efteråret 2011, begyndte en proces, hvor flere af skolens interessenter blev involveret. Skolens bestyrelse afholdt møder, hvor skolens værdisæt og profil blev diskuteret. Ligeledes afholdt skolens personale møder, hvor samme blev diskuteret. På et fælles (bestyrelse og personale) møde i marts 2012, blev skolens formål, værdier og profil diskuteret og debatteret, hvilket udformede sig i ovenstående.

Resultat af evaluering

Gennem processen har skolens interessenter fået debatteret, diskuteret og afstemt skolens værdigrundlag. Det har været en meget positiv og givende proces mellem bestyrelse og personale, som med passende mellemrum skal gentages med et interval, som svarer til den evalueringsproces, som skolen nu har igangsat. Udover den formelle snak, bliver skolens værdigrundlag jævnligt ”afstemt” i form af bestyrelsesmøder og på repræsentantskabsmøder, hvor der deltager repræsentanter, fra bestyrelse, ledelse, lærere, sfo og ikke mindst forældrerepræsentanter fra hver af skolens ti klasser.

Skolen er tilfreds med formålet og det værdigrundlag som skolen har.

Mål for evalueringsområde

Det er skolens mål, at skolens profil og værdigrundlag dels bliver kendt for alle skolens interessenter, dels bliver indarbejdet i dagligdagen.

Handleplan for evalueringsområde

For at nå ovenstående mål, vil bestyrelse og ledelse til stadighed diskutere, analysere og evaluere skolens profil i forhold til elevtal, lærere, organisering, fag og prøver i forskellige fora.

Næste evaluering

Næste evaluering vil starte i efteråret 2014

mål / profil

 

Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Kapitel 2.a
Evalueringsmetoder

Vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder af undervisningen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der anvendes både standardiserede og lærerproducerede evalueringsværktøjer.

Evalueringsværktøjerne anvendes til primært 3 formål
  1. Evaluering af den undervisning der er foregået
  2. Tilrettelæggelse af fremadrettet undervisning på baggrund af evaluering
  3. Underretning af udbytte af undervisning til eleven og dennes forældre.
 Følgende evalueringsmetoder anvendes
  1. Nationale tests
  2. Karaktergivning fra 5.klasse – 9.klasse
  3. Prøver og eksamener 8.klasse – 9.klasse
  4. Fagspecifikke tests
  5. Evalueringsark
  6. Portfolio
  7. SMTTE
  8. Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder.

Det er ikke alle evalueringsmetoder, der anvendes på alle klassetrin. Desuden har den enkelte lærer mulighed for at bruge egne evalueringsværktøjer.

Ad punkt 1 – Nationale tests

Vi anvender nationale tests, der er målrettet klassetrinene. Det er muligt at gennemføre de nationale test på klassetrinnet over og under. Af oversigten fremgår det, i hvilke fag og på hvilke klassetrin testen kan gennemføres. Afkrydsningen viser, hvilke klassetrin testene er målrettet til. (For yderligere information om nationale tests, henvises til Undervisningsministeriets og Kvalitets – og Tilsynsstyrelsens hjemmesider)

Fag og klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Dansk, læsning x x x X
Matematik x x
Engelsk x
Geografi X
Biologi X
Fysik/kemi X

 

Ad punkt 2 – Karaktergivning fra 5. klasse – 9. klasse

Skolen giver karakterer fra 5.kl – 9.kl, hvor elevens faglige standpunkt bliver vurderet efter 7-trinsskalaen. Der udleveres karakterblade til den enkelte elev 2 gange årligt fra 5.kl – 8.kl. Skolens 9.klasse får udleveret karakterblad 3 gange årligt, hvor sidste karakterblad er årskarakter. Efter terminsprøverne får eleverne udleveret et karakterblad specifikt med deres prøvekarakter.

Ad punkt 3 – Prøver og eksamener 8. klasse – 9. klasse

Eleverne i 8. klasse og 9.klasse har terminsprøve 2 gange årligt henholdsvis efterår/forår. Eleverne prøves skriftligt i fagene dansk, matematik, og skiftevis tysk/engelsk, geograf/biologi.

Skolens 9. klasse går til Folkeskolens Afgangsprøve i de obligatoriske prøvefag og i de udtræksfag som Undervisningsministeriet udvælger.

Skolens 8. klasse går til årsprøve i juni måned, hvor lærere og ledelse i fællesskab udvælger prøvefagene.

Ad punkt 4 – Fagspecifikke tests

Der anvendes fagspecifikke tests på alle skolens klassetrin, dog ikke i alle fag.

Dansk indskoling: KTI test, Læsetest OS64, Læsetest OS120 ST stavetest

Dansk mellemtrin: Forlagsproducerede digitale læse- og retskrivningsprøver ST stavetest

Dansk udskoling: Forlagsproducerede digitale læse- og retskrivningsprøver

KTI:

Læsetest OS64

Læsetest OS 120

Ad punkt 5 – Evalueringsark

Skolens lærere udarbejder evalueringsark som specifikt er rette mod på den enkelte time, emne, tema eller periode.

Ad punkt 6 – Port folio

På flere af skolens klassetrin – 1.klasse, 3.klasse, 4.klasse, 5.klasse, 6.klasse – anvendes en port folio, som er en systematisk samling af elevarbejder, der viser :

elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for fagområdet. Det kan f.eks. være opgaver, præsentationer, rapporter og udstillinger.

Port folien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

Port folio anvendes i fagene dansk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og billedkunst og fremvises til skole/hjemsamtalen, hvor forældre/elev og lærer har dialogen.

Ad punkt 7 – SMTTE

SMTTE modellen anvendes på alle skolens klassetrin fra 0.klasse – 9.klasse i fagene dansk, tysk, fransk, samfundsfag, geografi, billedkunst og hjemkundskab.

SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde.

SMTTE-modellens fem elementer

SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet ”tegn”, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede.

Ad punkt 8 – Samtaler – skolehjemsamtaler, lærerelevsamtaler, klassemøder

Klasselæreren(e) afholder to gange årligt lærer/elev samtaler, hvor den enkelte elev evaluerer med læreren. Det er intentionen at lærer/elev samtalerne afholdes inden skole/hjemsamtalerne. Flere af skolens lærere anvender samtaleark, som eleven udfylder. Det er stadig individuelt, hvilke og hvorledes diverse evalueringsværktøjer anvendes. Nogle lærere bruger port folio, andre samtaleark og andre igen anvender evalueringshæfter, hvor eleven indledningsvis beskriver sin udvikling og sætter sig nye mål.

Skolen har på alle klassetrin 2 skolehjemsamtaler hvert år, hvor elevens faglige standpunkt bliver drøftet med hjemmet.

Skole/hjem samtalerne er et vigtigt og essentielt omdrejningspunkt for skolen. Her mødes forældre, elev og lærere til en konstruktiv dialog omkring elevens såvel faglige – som sociale niveau. Her indgås aftaler, der både binder skole og forældre frem mod næste skole/hjemsamtale. Hvis der er behov for yderligere samtaler inden næste skole/hjemsamtale, aftales dette. Det er vigtigt for både skole og forældre, at der er et troværdigt, tillidsfuldt og loyalt samarbejde, som forpligter skole og hjem.

I løbet af et skoleår afholdes der jævnligt klassemøder, hvor klassens lærere mødes for at vurdere elevernes standpunkt – individuelt og som klasse.

Skolens lærere afholder ad hoc møder, i de tilfælde hvor enten forældre eller skolen ønsker det i forhold til elevens faglige niveau.

Resultatet af evaluering:

Skolen anvender mange forskellige evalueringsmetoder, som er beskrevet ovenfor. Det er skolen særdeles tilfreds med, da de forskellige metoder er med til at give et godt og nuanceret billede af den enkelte elevs faglige standpunkt.

Målsætning

Skolen ønsker en systematisering i brugen af evalueringsmetoderne i fagene på de enkelte klassetrin. I dag kan det i nogle tilfælde virke tilfældigt, fordi det er op til den enkelte lærer – hvilken metode der anvendes, og hvornår metoden skal anvendes.

Skolen anvender i dag ikke elevplaner, men der er blevet arbejdet med dette intensivt i skolens fagudvalg de sidste par år. Det har været målsætningen, at elevplanerne skulle omhandle dansk, matematik og engelsk i første omgang og afprøves på udvalgte klassetrin i skoleåret 14/15

Handleplan

I skoleåret 14/15 er det hensigten at tage fat på en mere systematisk evalueringsform således at disse kan være i brug i skoleåret 15/16.

Udvalgte klasser afprøver de udarbejdede elevplaner.

Det forventes at alle elever har en elevplan i skoleåret 14/15 og senest i 15/16.

Kapitel 2b – Inddragelse af elever i evaluering

Skolens elever kommer til lærer/elevsamtale 2 gange årligt, hvor klasselæreren eller klasselærerne sidder sammen med den enkelte elev. Flere af skolens lærere anvender evaluerings/samtaleskemaer, som danner baggrund for samtalen. Disse skemaer kan være udfyldt på forhånd hjemme eller udfyldes i samarbejde under samtalen.

I den daglige undervisning anvender mange af lærerne evalueringsark efter endt undervisning, hvor eleven ”fortæller” om udbyttet af undervisningen. Disse ark anvendes både til at få eventuelle faglige mangler konkretiseret for eleven og til tilrettelæggelse af undervisningen fremadrettet.

Derudover er det vigtigt med den uformelle samtale, der ofte opstår i undervisningen mellem lærer/elev, men samtaler mellem lærer og elev sker også i andre fora – f.eks. på hytteture, skolegård, arrangementer, featureuger og fordybelsesuger.

Resultat af evalueringen

Skolen er godt tilfreds med de evalueringsmetoder, der inddrager den enkelte elev.

Målsætning

For at forbedre inddragelsen af den enkelte elevs selvevaluering er det skolens målsætning, at anvendelsen af selvevalueringsark, samtaleskemaer mm bliver opbevaret i digitaliseret form, således at disse er tilgængelige for eleven hele tiden og kan anvendes mere dialogbaseret mellem den enkelte lærer og elev. Der skal endvidere arbejdes hen i mod en større ensartethed i anvendelsen af metoder til evaluering.

Handleplan

Da skolen har indkøbt iPads til alle elever, vil det være naturligt at anvendelsen af disse også bliver brugt til at ”samtalen” mellem lærer og elev bliver mere digitaliseret og proaktiv i det daglige arbejde og at evalueringsark, samtaler, elevplan og andet opbevares digitalt og anvendes som en ”naturlig” del af hverdagen.

Kapitel 2c
Inddragelse af forældre i evaluering.

 Skolen afholder 2 skole/hjem samtaler om året, hvor forældrene bliver underrettet om elevens faglige standpunkt. Inden disse samtaler, mødes klassens lærere, hvor de gennemgår de enkelte elevers faglige standpunkt.

Skolens intra system bliver dagligt brugt som kommunikationsplatform mellem lærer og forældre. Forældrene opfordres til at henvende sig til lærerne hurtigst muligt, hvis de oplever, at deres barn reagerer anderledes end vanligt på undervisningen. Ligeledes har vi tradition for, at forældrene har en god kontakt/dialog med hinanden, hvis en elev f.eks. har en ændret adfærd.

Alle forældre opfordres til jævnligt at komme på besøg i klasserne, for at kunne se eller deltage i undervisningsforløbet.

Resultat af evaluering

Skolen har et særdeles godt og konstruktivt forældresamarbejde med stor gensidig respekt mellem lærer og forældre.

Målsætning

Det er skolens målsætning hele tiden at forbedre og uddybe det i forvejen gode, solide og tillidsfulde samarbejde.

Handleplan

Skolens digitaliseringsproces udbygges således, at forældrene kan være opdateret på elevplaner, samtaleark og anden evaluering i forhold til deres barn i skoleåret 14/15 og senest i skoleåret 15/16.

Kapitel 2.d
Samarbejdet mellem lærerne og videndeling.

Lærerne samarbejder omkring elevernes faglige standpunkt i forskellige fora.

Alle skolens lærere har i de sidste 3 år deltaget i et stort udviklingsprojekt, hvor et af emnerne var evaluering af undervisningen. I dette emne indgik såvel elevens egen selvevaluering og lærernes samarbejde omkring evaluering af undervisningen. I forløbet blev der ligeledes arbejdet med elevplaner, hvor faglig progression og evaluering indgår.

Lærerne arbejder i forskellige teams: fag-, hold- og klasseteams.

I alle teams arbejdes der bl.a. med evaluering af undervisningen.

Evaluering af den enkelte elev blandt elevens lærere foregår fortrinsvis i klasseteams, der afholdes jævnligt i løbet af skoleåret. Her diskuteres og evalueres både hvad der er sket med den enkelte elev i den foregående periode og kommende mål.

Resultat

Der er et godt samarbejde mellem lærerne på alle niveauer, såvel på klassetrinene og på alle årgangene. Der er et udbytterigt fagligt samarbejde mellem lærerne i deres fagteam, hvor materialer, metoder og didaktiske overvejelser diskuteres og debatteres flittigt.

Målsætning

De forskellige teams ønsker mere tid til fordybelse af deres arbejde med elevplaner, og de ønsker ligeledes at arbejdet med disse planer bliver afprøvet og justeret, således at planerne kommer til at fungere efter hensigten, nemlig at blive et dynamisk værktøj, der højner samarbejdet mellem skole/hjem og fremmer den enkelte elevs læring. I afprøvningsfasen skal de udvalgte elever/forældre udfylde et spørgeskema, der skal måle effekten af elevplanerne.

Handleplan

Fra skolens side er der fokus på at give lærerne den tid til faglig fordybelse mht. evaluering, som de ønsker. Det er planlagt, at der skal ses på dette i skoleåret 14/15.

Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen.

Kapitel 2.e
Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen.

Skolens forældre og elever får både formelle og uformelle underretninger om elevernes standpunkter og generelle udbytte af undervisningen.

Alle klasser på skolen afholder 2 gange årligt skole/hjem samtaler. Der udover afholder skolen 2 gange årligt forældremøder.

På skole/hjem samtalerne som eleverne er inviteret med til, giver lærerne deres underretning om udbyttet af undervisningen.

Fra 5.klasse – 9. klasse gives der standpunktskarakter. Skolen følger den officielle 7 – trins karakterskala.

5.klasse – 8.klasse får standpunktskarakterer 2 gange årligt – henholdsvis vinter og sommer. 9.klasse får karakter 3 gange årligt. 1.gang efter terminsprøve 1, 2.gang efter terminsprøve 2, og 3.gang umiddelbart inden de skriftlige prøver begynder.

Uformelt snakker lærerne med eleverne og forældrene i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår og her kan elevens faglige standpunkt ind i mellem være et emne.

Resultat

Skolen finder underretningen til forældrene tilfredsstilende.

Målsætning

Det er skolens målsætning at underretning om elevens standpunkt og udbytte af undervisningen skal være på samme niveau som i dag. Det skal dog understreges, som skrevet tidligere, at indførelsen af elevplaner bl.a. skal være med til at tydeliggøre mål og midler samt hvilket ansvar hhv. elev/skole/forældre har for de indgåede aftaler. Det skal også diskuteres, om der skal indføres en form for ”karakterblad” i de mindste klasser 0.klasse – 4.klasse.

Handleplan

Skolens lærere vil i det kommende skoleår diskutere om der skal indføres en eller anden form for ”karakterblad”/meddelelsesblad til brug for både de mindste elever og deres forældre. Efter en afprøvningsfase skal effekten af dette vurderes og der skal tages stilling til om det skal indføres mere generelt.

 

Kapitel 2.f
Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt.

Som beskrevet tidligere i dette emne, så anvender skolen en lang række forskellige evalueringsmetoder. Det er skolens vurdering at elevernes faglige niveau generelt er højt i samtlige af skolens udbud af fag.

Dette underbygges af flere forskellige parametre.

Når skolen modtager nye elever i løbet af et skoleforløb, fortælles det ofte at det faglige niveau på skolen er væsentligt højere end fra den afgivne skole.

Skolens karaktergennemsnit for afgangseleverne er set over de sidste mange år, over landsgennemsnittet. Ligeledes har skolens gennemsnit for afgangseleverne været det højeste i kommunen gennem mange år og skolen har ligeledes ligget højt i regionen.

Vurdering af elevernes faglige standpunkt i dansk.

Se ovenstående

Vurdering af elevernes faglige standpunkt i matematik

Se ovenstående

Vurdering af elevernes faglige standpunkt i engelsk.

Skolens elever har engelsk fra 0.klasse – 9.klasse og det er skolens mål, at eleverne skal være så dygtige til engelsk, at de kan karakteriseres som ”to-sprogede”.

Det er vurderingen at eleverne generelt er dygtige til engelsk – såvel det talte, som det skrevne.

Resultat

Skolen er tilfreds med elevernes generelle faglige niveau og i de udvalgte specifikke fag.

Målsætning

Det er skolens ambition og vision at være det bedste skoletilbud, som forældre i området gerne vil have som deres første prioritet. Vi skal udfordre den enkelte fagligt maksimalt og udvikle dem optimalt ud fra de midler, som skolen har til rådighed. Vi skal være blandt de allerbedste på landsplan i henholdsvis dansk, matematik og engelsk og vi skal i generelt karaktergennemsnit ligge i den øvre kvartil på landsplan.

Skolen vil gerne arbejde mere hen i mod holddannelse på tværs af klasserne, arbejde mere målrettet med forskellige fag kombineret. Det er dog vigtigt at understrege, at skolens faglige niveau skal holdes.

Handleplan

De to kommende skoleår 14/15 og 15/16 er det planen at skolens ledelse, bestyrelse og lærere arbejder med nye måder at se skolens fag på gennem holddannelse på tværs af klasserne. Der skal ligeledes arbejdes med forskellige og nye vinkler at se fagene på.

 

Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.

Skolen følger Fælles Mål fuldt ud.

Med udgangspunkt i Fælles Mål, udarbejder den enkelte lærer sin årsplan, hvor der til hvert emne udvælges et antal trin – eller slutmål, som vil være i fokus i det konkrete forløb. På baggrund af disse trin – og slutmål, udarbejder læreren derefter sine undervisningsmål, som er tilpasset til de konkrete forløb og klasser.

I den daglige undervisning tilstræbes det, at målet for de enkelte lektioner er tydelige for eleven, og indholdet i de enkelte lektioner sigter mod at hjælpe eleverne til at opfylde de opstillede mål.

Med udgangspunkt i lærerens årsplan og de fastsatte undervisningsmål, gennemføres summativ og formativ evaluering af elevernes udbytte af de enkelte forløb.

Evaluering i skolen har traditionelt været knyttet til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i form af opgaver, afsluttende prøver og karakterer. Evaluering har i den sammenhæng haft og har fortsat en kontrolfunktion i forhold til den enkelte og skolen. Får den enkelte noget ud af sin skolegang, og løser skolen sin samfundsmæssige opgave fornuftigt? En evaluering, der som formål har måling af resultater og en kontrollerende funktion – ofte som afslutning på forløb, benævnes summativ evaluering.

Foruden den summative evaluering knytter der sig almindeligvis en løbende evaluering til undervisningen ofte i form af elevernes umiddelbare tilbagemeldinger (det er svært, let, kedeligt, sjovt osv.) samt lærernes overvejelser over, hvordan undervisningen tilrettelægges bedst muligt, så eleverne får størst muligt udbytte. Det er denne umiddelbare evaluering, der skal udvikles til en mere systematisk løbende evaluering med det formål at kvalificere undervisningens processer og elevernes udbytte gennem opfølgning på evalueringen.

Skolen har engelsk undervisning fra 0.klasse og tysk fra 5.klasse – da disse klassetrin ikke er med Fælles Mål, har skolen selv fastlagt trinmål i de to pågældende sprogfag.

Kapitel 3. f – g

Inddragelse af mål i de humanistiske fag –

Da beskrivelsen af fagene vil være den samme er beskrivelse af inddragelse af mål i de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag sammenfattet her:

Hver år mødes lærerne før eleverne starter skoleåret og her udarbejder/forbereder lærerne både individuelt og i samarbejde læringsmål inden for deres respektive fag efter Fælles Mål.

Disse planer kaldes for årsplaner og er efter en fælles skabelon.

Årsplanerne udsendes til forældrene via skolens intranet og er tilgængelige for alle der. Skolens leder får ligeledes en kopi tilsendt.

På de først kommende forældremøder i skoleåret er årsplanerne udgangspunkt for lærernes dialog med forældrene vedrørende undervisningen.

Lærerne gennemgår tillige deres årsplaner med eleverne med skyldig hensyntagen til elevernes modenhed og alder.

I løbet af skoleåret er årsplanen arbejder lærerne sammen i deres respektive faggrupper, hvor årsplanerne er udgangspunkt for henholdsvis evalueringer, justeringer og eventuelle større ændringer.

Kapitel 3.h.

Inddragelse af mål i de praktisk/musiske fag

Resultat

Skolen er tilfreds med resultatet – da Fælles Mål i høj grad er inddraget i undervisningen, hvilket de beskrevne eksempler viser. Skolen har bevidst gennem flere år tilpasset årsplaner, undervisningsplaner og mål med undervisningen til Fælles Mål.

Målsætning

Det er skolens målsætning, at bibeholde den høje faglige standard ved hele tiden at drøfte, diskutere og indarbejde nye faglige målsætninger ud fra ministeriets fagplaner. Lærerne skal fagligt være i stand til på et hvert givent tidspunkt at kunne honorere undervisningsmålene som beskrevet af ministeriet.

 Handleplan

Skolens lærere skal gennem deres fagudvalg hele tiden være opdateret og være i stand til indarbejde de nyeste faglige krav fra ministeriet, ved at deltage i kurser, workshops, vidensdelingsprojekter mm.

Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling.

Kapitel 4.a.
Elevens alsidige udvikling i fagene.

Det er vigtigt og altafgørende for skolen, at eleverne trives og udvikler sig i forhold til deres alder og modenhed. Skolen har et motto – Glade børn lærer bedst – hvilket er en grundpille, der tages alvorligt af alle ansatte hver dag. Elever på skolen skal altid kunne komme til en voksen, der tager dem alvorligt, og som eleven kan have tillid til. Skolen skal være et sted, hvor ”man kan være sig selv”. Hele skolens undervisningsmiljø skal være omgivet af rammer, der understøtter – det hele barn, der hviler i sig selv.

Skolens samarbejde med forældrene skal ligeledes tage udgangspunkt i det enkelte barns gode udvikling og trivsel. Skolen er sig sin rolle meget bevidst om, at det gode forældresamarbejde også kan være svære samtaler om svære emner såsom skilsmisser, alkoholisme, misbrug, omsorgssvigt mm. Det er skolens opgave at underrette forældrene og eventuelt myndighederne, hvis skolen observerer, at barnet ændrer trivsels- og adfærdsmønster.

Det er en forudsætning, at eleverne har lysten til at lære – i et læringsmiljø, der udviser hensyn, tager hånd og udfordrer den enkelte såvel fagligt, som socialt.

I hele skolens daglige virke, skal eleverne være med til at værne om skolens værdier. Det er f.eks. at spise ordentligt, rydde op efter sig, tale i en god og positiv tone, ordne konflikter i bedst mulig fred og orden, kunne vurdere hvornår en voksen skal træde til, passe på såvel kammerater som skolens ting såvel inde som ude.

Eksempler fra de forskellige faggrupper, der fremmer elevens alsidige udvikling. Det beskrivelsen af de forskellige faggrupper er ens er det hermed sammenfattet her:

Humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag: Eleverne arbejder alsidigt i fagene med henholdsvis individuelle, som mere grupperelaterede undervisnings/lærings mål. Disse bedømmes, vurderes og evalueres meget forskelligt alt efter hvilke(t) mål der var opsat – som eksempler på dette kan nævnes at eleverne ofte fremlægger deres arbejde for andre, hvorved at eleverne en sikkerhed i at kunne tale/fremlægge for større forsamlinger. Ofte skal eleverne undersøge, eksperimentere og komme med deres egne resultater, synspunkter eller andet og heri lærer eleverne at argumentere for egne synspunkter men også at lytte til andres. Skolen lægger stor vægt på at eleverne både tør, vil og kan stå ved egne holdninger i respekt og tolerance for andre mennesker.

Kapitel 4.b.
Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt.

Skolen anvender Dansk Center for Undervisnings Miljø’s aktiviteter og ikke mindst deres trivselsundersøgelsesmateriale. DCUM har udarbejdet et ”termometer”, hvor eleverne udfylder et spørgeskema omkring deres trivsel i skolen. Dette anvendes hvert andet år.

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagorden. I den forbindelse inviteres Skole Social Politi (SSP) ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Skolen har igangsat et stort projekt i samarbejde med forældrene, hvor der i hver klasse fra 0.klasse -7.klasse er nedsat trivselsgrupper blandt forældrene. Ideen er, at alle forældre kommer på besøg hos hinanden på kryds og tværs, og at forældrene på denne måde lærer deres barns klassekammeraters forældre at kende.

Derudover er der i klasserne fra 0.klasse – 5.klasse (6???) iværksat ”hjem til hvem” grupper. Alle børn i klassen skal besøge hinanden i løbet af et eller to skoleår. (og så forfra igen). Efter en ”hjem til hvem dag” bliver barnet hentet og her ”skal” forældrene ”hilse” på hinanden.

Skolens Adfærds-, Kontakt-, og Trivsel’s lærer (AKT) har tæt kontakt med skolens øvrige lærere. Det drejer sig både om rådgivning, undervisningsforløb i trivsel, ad hoc opgaver mm. Skolens AKT- lærer deltager ofte i møder med forældre og lærere samt med personale fra SSP og kommunen.

Skolen anvender Dansk Center for Undervisnings Miljø’s aktiviteter og ikke mindst deres trivselsundersøgelsesmateriale. DCUM har udarbejdet et ”termometer”, hvor eleverne udfylder et spørgeskema omkring deres trivsel i skolen. Dette anvendes hvert andet år.

DIGITALE VERDEN

Flere af de små klasser anvender ”trin for trin” – der er et organiseret og struktureret samtaleforløb, hvor børn gennem billedfortælling, skal lære at se, analysere og vurdere andre børns trivsel i mange forskellige situationer.

I alle klasser arbejdes der i løbet af skoleåret jævnligt med klassens trivsel. Her afholder lærerne ofte møder med klassen, og der anvendes et bredt udsnit af metoder til dette, eksempelvis klassesnak, gruppesnak, den varme stol, regelsnak mm.

I alle klasser på skolen er der klassesamtaler, hvor trivsel er på dagorden og i den forbindelse inviteres Skole Social Politi (SSP) ofte, hvor de har kurser med klasserne med særlig fokus på trivsel.

Alle skolens klasser har en venskabsklasse, som i løbet af året deltager i aktiviteter sammen. Det er altid skolens 5.klasse, der bliver venskabsklasse med de nye elever i 0.klasse.

Skolen har iværksat en ”legepatrulje”, som består af elever fra de ældste klasser. De er hvert år på kursus, der bliver afholdt i kommunalt regi. Eleverne lærer blandt andet at iværksætte sociale lege for de mindste elever i frikvarterne.

Det er skolens elevråd, der står for legepatrulje arrangementet.

Skolens elevråd er sammensat af repræsentanter af elever fra alle skolens klasser. Elevrådsrepræsentanterne er valgt blandt klassens elever af eleverne. I løbet af skoleåret mødes de jævnligt med to lærerrepræsentanter. Her diskuteres mange af skolens aktiviteter, som er bragt op af eleverne.

Skolen har for flere år siden nedskrevet en ”mobbepolitik”. Emnet diskuteres jævnligt, og det er skolens meget klare målsætning, at mobning skal ”bekæmpes”, så hurtigt som muligt med de midler, der er nødvendige ud fra den aktuelle situation. Alle skolens interessenter (personale, elever og forældre) har stor fokus på dette emne/område.

Alle elever kommer til lærer/elevsamtale, hvor elevens trivsel er et emne. Ligeledes er trivsel et emne til klassernes skole/hjemsamtaler, der bliver afholdt to gange årligt.

Næsten alle skolens elever fra 0.klasse – 3.klasser går i skolens SFO. Her iværksættes mange trivselsfremmende aktiviteter. I SFO regi bliver der hvert år afholdt temauger, eks ”Middelalderuge”, hvor trivsel er et af de vigtigste fokuspunkter. I SFO’ en er der oprettet et ”børneråd”, der har til opgave at være alle SFO-børnenes talerør. Et af rådets opgaver er bl.a. at varetage indkøb af nyt legetøj, samtaler med legetøjskonsulenter og iværksætte nye aktiviteter i SFO’en. En af SFO-pædagogerne er repræsentant i børnerådet.

SFO’ens pædagoger deltager i mindre omfang i skolens undervisning, hvor de er sammen med en lærer om at gennemføre et undervisningsforløb.

Lærere og pædagoger afholder jævnligt møde, hvor bl.a. elevernes udvikling og trivsel er højt på agendaen.

Det er lærerens opgave, at eleverne har mulighed for at modtage en undervisning, der både motiverer og udvikler eleverne fagligt. Det er vigtigt at eleverne ”altid” møder en ”frisk og velmotiveret lærer”, der møder sine elever i øjenhøjde.

Metoderne til dette er bl.a. undervisningsdifferentiering, projektforløb, nye aktiviteter, anvendelse af IT.

Kapitel 4.c.
Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling

Skolen anvender flere forskellige metoder til at evaluere elevens alsidige udvikling:

  • DCUM’s termometer undersøgelse
  • Lærer/elev samtaler
  • Lærer/pædagog samtaler
  • Samtaler med AKT lærer
  • Forældremøder, hvor trivselsgrupper bliver evalueret.
  • Der anvendes i flere af de små klasser ”Trin for trin”
Resultat af evaluering

Skolen er ganske godt tilfreds med elevernes alsidige udvikling. Der bliver taget mange tiltag i skolens hverdag, for at eleverne udvikler sig såvel fagligt som socialt, og lærerne er meget bevidste om deres virke og som de rollemodeller, de er for eleverne på skolen.

Målsætning

Det er skolens målsætning, at kunne blive ved med at styrke eleverne i deres alsidige udvikling. Det er skolens håb, at der inden for ganske få år bliver renoveret udearealer, der kan være med til at virke både som en fysisk udfordring og som et samlingssted, hvor der er rart at være sammen med andre.

Skolen vil de kommende år fokusere på elevernes digitale verden, hvor meget af deres sociale verden i dag foregår. Dette skal ske gennem kurser for lærere, forældre, elever og i et samarbejde med andre interessenter som eksempelvis SSP, der i disse år er ved at uddanne ”eksperter” på dette område.

Det er skolens mål, at sætte fokus på etik og moral i den digitale verden.

I forbindelse med den kommende skolereform er det skolens mål, at samarbejdet mellem lærer og pædagog skal styrkes til gavn for den enkelte elev i sær i indskolingen. Der vil være længere skoledage i forhold til det nuværende niveau for 0.kl – 6.klasse, og dette vil medføre en anden skolestruktur, end den vi kender i dag. Det er skolens mål, at skolereformen og indførelsen af længere skoledage for både elever og lærere vil medføre nye arbejdsformer og metoder i lærernes samarbejde til gavn for elevernes alsidige udvikling.

Handleplan

Skolens bestyrelse har nedsat et udvalg, der skal se på de økonomiske aspekter af en kraftig renovering af udearealet. Flere af skolens lærere har været på kurser, hvis formål var at skabe et uderum, hvor en kombination af værested og lærested kunne etableres.

I forbindelse med skolereformen skal der etableres nye samarbejdsrelationer mellem skolens klasser ved at etablere undervisningsmiljøer, der både kan bidrage fagligt og kreativt til elevens alsidige udvikling.

Kapitel 5: Frihed og folkestyre.

Kapitel 5.a
Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag

I skolens humanistiske faggruppe undervises der i bl.a. i samfundsfag og historie. I historie er en del af undervisningen baseret på, at eleverne skal lære og kende udviklingen fra enevælde til demokrati. Eleverne lærer om forskellige afgørende epoker i danmarkshistorien så som industrialiseringen, systemskiftet, kvindernes valgret, Danmarks deltagelse i internationale kampagner for frihed og demokrati.

I samfundsfag lærer eleverne blandt andet at kende forskel på forskellige styreformer, forskellige politiske ideologier, opbygningen af det parlamentariske grundlag med magtens tre-deling, medierne som den fjerde statsmagt og deres indflydelse på meningsdannelsen.

I begge fag gælder det, at eleverne begynder at lære at forholde sig kritisk til kilder af alle medietyper de møder.

Kapitel 5.b
Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag.

I de naturfaglige fag er en del af undervisningen bl.a. at undersøge hvilke statiske metoder der anvendes når medier anvender disse i den daglige debat. Ligeledes bliver der undervist i hvilke energiområder der kan anvendes og hvorledes disse påvirker vores natur og miljø og eventuelle konsekvenser heraf.

Der undervises i hvorledes den mad vi spiser påvirker os og der gennemgås, hvilke faktorer der spiller ind når, vi som mennesker foretager nogle valg – både individuelt og som samfund.

Der bliver eksempelvis undervist i hvorledes mennesker påvirker natur og miljø, når bysamfund udvikles og hvilke forudsætninger og muligheder andre folkeslag har i deres kulturer.

Kapitel 5.c
Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag

I denne faggruppe er undervisningen baseret på elevernes egen deltagelse.

I eksempelvis billedkunst lærer eleverne at anvende allerede kendte materialer på nye og ukendte måder for dem. Der kan indsættes egne producerede billeder i gamle rammer eller der kan udvikles nye produkter af genbrugsmateriale.

I hjemkundskab lærer eleverne at anvende råvarer og produkter i egne fremstillinger og ofte arbejdes der i temaer, hvor eleverne opnår kendskab til andre landes mad og kultur. Eleverne lærer også at lave såvel nye som traditionelle danske retter. Ligeledes opnår eleverne at lære om hygiejne og vigtigheden af dette, når der produceres mad.

I sangundervisningen fremstiller eleverne selv musik, ligeledes som de lærer at lytte til anden musik end dansk. De opnår viden om forskellige musikarter og deres historie og til de forskellige højtider arbejdes der med dennes særpræg i form af eventuelle sange, salmer og danse.

Kapitel 5.d
Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter

Fra de mindste til de største klasser lærer eleverne at lytte til hinanden og være lydhøre overfor andres argumenter og meninger. Eleverne lærer at diskutere og argumentere for deres holdninger og tage ansvar for de fælles beslutninger, der bliver truffet.

I skolens elevråd er repræsentanterne valgt blandt skolens øvrige elever, de vælges på simpel demokratisk vis. Eleverne, der bliver valgt, skal lære at repræsentere alle elever og ikke kun egne synspunkter. Elevrådet mødes jævnligt med lærerrepræsentanter. Til mødet er der udarbejdet en dagsorden, og der udarbejdes efter mødet et referat, som elevrepræsentanterne videregiver til deres respektive klasser.

I alle skolens klasser bliver der afholdt ad hoc møder, hvor eleverne kan komme til at udtrykke deres synspunkter og holdninger.

Skolen har et skoleblad, hvor skolens elever bliver opfordret til at skrive indlæg. Mange elever vælger jævnligt at skrive til skolebladet, hvor de giver udtryk for deres holdninger og meninger til mange forskellige ting i livet. Det er dog ikke tilladt at bruge skolebladet til ytringer om andre elever, forældre eller lærere, der kan bringe disse i miskredit.

Det er vigtigt for skolen, at hele skolens ånd og miljø ”emmer” af demokratiske principper, og at alle respekterer flertallets afgørelser, men lytter til mindretallets meninger uden at ”tryne” disse.

Kapitel 5.e
Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau.

Det er af afgørende vigtighed, at alle skolens elever har voksne, de kan gå til og føle sig trygge ved. Alle skal have lov til at ytre sig i såvel tale som skrift. Det er vigtigt, at eleverne lærer, at dette skal foregå på en sober og etisk korrekt måde.

Kapitel 5.f
Metoder til evaluering af frihed og folkestyre.

De mest anvendte metoder til at evaluere dette emne, er gennem:

  • Skolens elevråd.
  • I klassernes møder, hvor ”alt muligt” bliver diskuteret.
  • Lære at lytte og komme med argumenter for egen holdning.
  • Skole/hjem samtaler
  • Lærer/elev samtaler
Vurdering
Evalueringsmetode

Skolen finder metoderne som bruges til evaluering tilstrækkelige.

 Resultat

Skolen er rimelig godt tilfreds med resultatet, da skolens elever via deres egne og forældrenes tilbagemeldinger giver udtryk for, at de bliver set, hørt og lyttet til.

Målsætning

Skolen vil arbejde på en mere systematisk evalueringsmetode i form af eksempelvis spørgeskemaer til brug for dette kapitel, således at evalueringen baseres på konkret viden.

Skolen vil ligeledes arbejde på at skolens leder mindst 2 gange årligt deltager i elevrådsmøderne.

Ligeledes vil det være et mål for de kommende år, at repræsentanter for eleverne deltager i skolens bestyrelsesmøder 1- 2 gange årligt.

 

Kapitel 6: 10. klasse.

Tilbud om undervisning 10.klasse

Skolen tilbyder ikke undervisning i 10.klasse. Evalueringen er derfor ikke foretaget her.

Kapitel 7: Specialundervisning.

Kapitel 7.a
Kvalifikationer/kompetencer

Skolen har flere lærere ansat med linjefag i specialundervisning. Skolen har givet kurser til efteruddannelse af lærere med henblik på at øge deres kompetencer, i sær inden for læse/stave færdigheder.

En lærer på skolen har fået særlige kurser gennem kommunen i identifikation af ordblindhed, samme lærer har fået kurser i specialundervisning med særlig henblik på læsesvage elever.

En lærer på skolen har skrevet et pædagogisk speciale på seminariet om elever med særlige forudsætninger.

Alle lærere har gennem fælles pædagogisk udvikling arbejdet med måltaksonomi (lav målopfyldelse, mellem målopfyldelse, høj målopfyldelse) og undervisningsdifferentiering. (Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassens fællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.

Kapitel 7.b
Identifikation af elever

Elever der har behov for særlig støtte, identificeres ved:

– klassemøder, hvor lærerne jævnligt mødes.

– Test af elever, evaluering af undervisning (se tidligere kapitel)

– forældrehenvendelser.

Kapitel 7.c
Organisering af specialundervisning

Specialundervisningen er organiseret ved, at der bliver skemalagt lektioner. Ud over lektioner direkte allokeret til specialundervisning, har skolen en såkaldt ”ressourcelærerordning”. Ordningen fungerer som en 2-lærerordning, og som enten tildeles, eller hvor en ressourcelærer bliver bedt om at træde med ind i undervisningen.

Ofte bliver disse ressourcelærere brugt til enten svage – eller stærke elever. Da mange lærere har timer afsat til ordningen, kan skolen dække alle fag med ressourcelærere.

Skolens lærere har tæt kontakt til kommunens læsevejleder og specialundervisnings-konsulent, der rådgiver og vejleder lærerne i forhold til den enkelte elev. Vejledningen foregår enten via skolens intrasystem, ved møder i kommunen eller på skolen.

Skolen prøver at være meget fleksibel og indretter sig efter elevernes behov.

Skolen har et særligt lokale, hvor elever og specialundervisningslærer har undervisning i de skemalagte lektioner.

Kapitel 7.d
Handleplaner for elever der modtager specialundervisning

For elever, der modtager specialundervisning, lægger specialundervisningslæreren og faglæreren mål for undervisningen, som eleven skal arbejde frem mod. Eleven og dennes forældre orienteres om dette, som regel gennem et møde – og der aftales en forventningsafstemning/elevplan mellem skole/hjem, så det er tydeligt, hvad eleven arbejder med. Skolen forventer, at forældrene bakker om dette, og det sker ofte, at forældre og elev har mål at arbejde med hjemme.

Skolen har et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunens konsulenter. Disse konsulenter frekventeres til både at rådgive og vejlede skolens lærere, samt deltage i netværksmøder, hvor forældre, lærere og eventuelle andre deltager.

Kapitel 7.e
Elevens behov

Det er almindeligvis elevens faglærer, der indstiller eleven til specialundervisning. Dette foregår altid i et samarbejde mellem eleven og dennes forældre. Forældrene orienteres gennem et møde, som indkaldes på foranledning af enten lærer(e) eller specialundervisningslærer. Hvis der er behov, deltager kommunens læse- eller specialundervisningskonsulent.

Det er skolens holdning, at jo tidligere indsats, jo færre problemer får eleven senere hen.

Skolen prøver at tilrettelægge lektionerne til specialundervisning, således at de opfylder flere mål. Lektionerne må ikke lægges for sent på dagen. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i forlængelse af elevens undervisning. Lektionerne skal, så vidt det er muligt, lægges i lektioner, hvor eleven ikke mister yderligere undervisning i det fag, hvor eleven skal modtage specialundervisning. Lektionerne skal planlægges ud fra, at eleven skal gå på mindre hold eller modtage undervisningen alene.

Der er i de to sidste skoleår blevet arbejdet med at strukturere planer for eleverne ud fra følgende:

– Der beskrives, hvad der skal arbejdes med, og hvordan dette skal gøres i henholdsvis skole og hjem.

– Der er nedskrevet en forventning om, hvad elevens mål er, og hvad eleven skal få ud af undervisningen.

– Der er oprettet en ”slags” logbog/referatbog, som lærer/forældre/elev er enige om, at læreren/lærerne styrer.

– Der er blevet afholdt jævnlige møder med ca. 8 -10 ugers interval, hvor den overordnede agenda har været – hvordan er det gået siden sidst, og hvilke nye mål skal sættes for den kommende periode?

Dette har vist sig at være tilfredsstillende for alle parter.

Evalueringsdato: December 2013

Evalueringsmetode: Skolens specialundervisningslærere har skrevet og rapporteret angående gældende praksis.

Resultat af evaluering

Skolen er rimelig tilfreds med evalueringen, da ingen elever på skolen, der har været indstillet ikke har fået eller modtaget specialundervisning. Alle har fået et systematiseret forløb. Det kunne dog godt ønskes, at skolen kunne stille flere ressourcer til rådighed, således at undervisningen i flere tilfælde foregik mere intensivt og i forholdet 1 lærer til 1 elev. Dette er dog meget ressourcekrævende, og derfor er skolen kun rimelig tilfreds.

Mål for evalueringsområde

Det er skolens mål at systematisere og strukturere specialundervisningen bedre, således at der kan tilbydes undervisning til eleverne på en mere varieret måde end i dag, hvor det foregår meget traditionelt. Skolen vil gerne uddybe tilbuddet af specialundervisning til at omfatte flere fag end dansk og matematik, som det foregår i dag. Skolen ønsker at forbedre ressourcelærersystemet (inkludering i alm undervisning) til at blive brugt bedre til at udfordre både svage og stærke elever på deres niveau.

Handleplan

Det er skolens hensigt i forbindelse med planlægning af skoleåret 14/15, at få indarbejdet ovenstående mål.

Næste evaluering: 2016

 

Kapitel 8: Dansk som andetsprog.

Skolen har ikke evalueret dette punkt, da skolen ikke giver undervisning i dansk som andet sprog. 

 

Kapitel 9: Elevens videre forløb i uddannelsessystemet.

Kapitel 9.a
Skolens uddannelsesvejledning

Skolens uddannelsesvejledning varetages af UUV Køge i samarbejde med skolens lærere.

Kapitel 9.b

Da skolen ikke selv varetager uddannelsesvejledningen, skal dette ikke beskrives af skolen. Vejledningsmæssigt har skolen ikke en rolle, men vi er bindeled til – og i løbende dialog med vejlederen – der inviteres/deltager på sidste forældremøde i 8.klasse og i første forældremøde i 9.klasse. Vi viderebringer ønsker og spørgsmål til vejlederen – typisk fra forældre.

I forbindelse med afgangselevernes valg af studieretning afholder vejleder og skolens lærere møde(r), hvor elevens uddannelsesparathed, modenhed og karakterniveau vurderes i forhold til de ønsker, som eleven har. Denne vejledning drøftes i en tæt dialog med eleven og forældrene.

Skolen forestår den almindelige UEA (UddannelsesErhvervsArbejdsmarkeds) undervisning, der er en del af de timeløse fag, som typisk foregår i 6. – 8.klasse. Skolens lærere deltager i de kurser, som UUV udbyder til netop varetagelsen af UEA.

Kapitel 9.c

Under dette afsnit henvises der til uuv’s hjemmeside: www.uuv.dk

UUV’s tilknyttede vejleder er via skolens intra system koblet til skolens forældre. Vejlederen deltager som beskrevet i ovenstående i 8.klasse og 9.klasses forældremøder en gang årligt – typisk i starten af skoleåret.

Skolen har et stillet et kontor til rådighed for vejlederen, der er på skolen en gang ugentligt. I indeværende skoleår er det om onsdagen.

Generelt har skolen stor interesse i at vide, hvor skolens elever går hen efter endt skolegang hos os, men der findes ikke umiddelbart noget statistisk materiale, der viser dette.(UNDERSØGES NÆRMERE). Skolen sender primært elever til de gymnasiale retninger, og en andel sendes på efterskole – få af skolens starter i 10.klasse på 10.klassescenter i kommunen.

Kapitel 10: Skolelederens kvalitetssikring

Kapitel 10.a
Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen

Som tidligere beskrevet følger skolen undervisningsministeriets fælles mål. For at følge op på om disse mål indfries og følges, har skolelederen en lang række værktøjer, som tages i brug – såvel dagligt som periodevist.

Alle lærere sender deres årsplan til skolelederen i starten af skoleåret. Lærernes årsplan er udarbejdet efter samme skabelon og tager udgangspunkt i fælles mål, udarbejdet af undervisningsministeriet. Dette giver en ensartethed og kontinuitet som eksempelvis i forbindelse med klasseskift har vist sig at være et vigtigt redskab. Lærernes årsplan lægges ud til forældrene på skolens intrasystem, således at disse er tilgængelige for forældrene. På de første forældremøder i skoleåret er lærernes udgangspunkt deres årsplaner. Årsplanerne bliver ikke gennemgået minutiøst på disse møder, da de netop er offentliggjort på intrasystemet.

Skolelederen har en MUS samtale med hver enkelt lærer mindst en gang årligt. Under disse samtaler diskuteres og snakkes der bl.a. om undervisningen i perioden, der er gået og i den kommende periode.

Skolelederen bliver jævnligt inviteret med til undervisningen af enten elever eller lærere, og det forekommer, at skolelederen inviterer sig selv på besøg i undervisningen. Ofte har elever og lærere haft et projekt, som de gerne vil fremvise. Dette sker i alle skolens fag, og her inviteres skolelederen ofte. I forbindelse med lærernes møder om klasserne er skolelederen ofte med eller bliver orienteret af lærerne om undervisningen. Skolelederen underviser selv flere klasser og deltager her på lige fod med lærerne både til forældre-møder, skole/hjemsamtaler, forberedelsesmøder mm. Udover egen undervisning har skolelederen både uformelle og formelle samtaler med alle parter omkring undervisning. Lærerne orienterer enten via skolens intrasystem eller personligt omkring undervisningssituationer.

Det er skolens overordnede mål, at lærerne skal undervise i de fag, hvor de har deres linjefag eller lignende kompetencer. 

Kapitel 10.b
Skolelederens plan for kvalitetsudviklingen af undervisningen

For at udvikle undervisningskvaliteten satte skolelederen sammen med bestyrelsen et stort udviklingsprojekt i værk på skolen i marts 2010. Dette projekt blev styret af en konsulent ude fra, projektleder Lene Heckmann. Det overordnede mål for projektet var, at alle lærere skulle have den nyeste viden om undervisning, undervisningsmetoder, undervisnings-former og evaluering af disse. Det var vigtigt, at lærerne fik viden om børns læringsstile, undervisningsdifferentiering, effekt af forskellige undervisningsmetoder og ikke mindst fik en viden om evaluering af undervisning. Derudover skulle der udarbejdes en fælles skabelon for årsplaner og elevplaner. Under arbejdet med elevplaner – i første omgang var det fagene dansk, matematik og engelsk – var det målet, at lærerne skulle arbejde med måltaksonomi ud fra undervisningsministeriets fælles mål, som skulle indgå i elevplanerne.

Udviklingsarbejdet medførte, at alle lærere fik et kvalitets- og kompetenceløft, hvilket har medført mange nye spændende tiltag på skolen. Der er bl.a. afprøvet fordybelsesuger i faggrupperne med stor succes, der er blevet oprettet lektiecafé for alle elever, og der er blevet oprettet et hold for særligt dygtige elever. Den største succes er dog, at lærerene har fået både indarbejdet og diskuteret den daglige undervisning på baggrund af den sidste nye forskning, der viser, hvad der virker i undervisningen og dermed har givet undervisningen et kvalitetsløft.

Det er hensigten, at lærerne de kommende år, to gange årligt, skal mødes med Lene Heckmann for hele tiden at være opdateret på sidste nye forskning samt vedligeholde og diskutere den nye viden, som de har fået gennem projektet.

Skolelederen har gennemført diplom i ledelse 2010 – 2013 gennem UCC. Denne uddannelse er målrettet ledere i det offentlige.

Både ledelse og lærere deltager i relevante kurser arrangeret af både skoleforeningerne, ministeriet, fagspecifikke forlag o.a. Der bliver hvert år tildelt kursusmidler til lærere af en størrelsesorden, som gør, at langt de fleste kursusønsker fra lærerne kan opfyldes.

I forbindelse med skolens indkøb af iPads til alle elever, var det essentielt, at lærernes kompetencer indenfor it blev opgraderet. Her blev der arrangeret kurser både af intern- og ekstern karakter. Alle lærere havde et halvt år i forvejen modtaget deres iPad, således at der var tid til kursusafvikling, undervisningsafprøvelse mm.

Kapitel 10.d
Orientering om nye krav

Skolen er medlem af Danmarks Privatskoleforening, og derigennem får skolen jævnligt nyhedsbreve, opdatering af nye love og bekendtgørelser, tilbud om kurser mm. Skolen deltager meget ofte på de kurser og konferencer, som privatskoleforeningen udbyder. Hvis ministeriet udbyder konferencer af relevant karakter, deltager skolen med enten ledelse eller lærere. Skolens ledelse deltager som hovedregel til årsmødet i Privatskoleforeningen. Skolen er i et netværk med andre privatskoler i forbindelse med udveksling af censorer til afgangsprøverne og i forbindelse med Selvevaluering.

Evalueringsmetode

Gennem hele forløbet med selvevaluering har både lærere og bestyrelse været inddraget. Skolelederen har været i tæt dialog med en lærerrepræsentant og et bestyrelsesmedlem gennem hele forløbet. I dette forløb har det været opgaven at udfordre og spørge ind til skolelederens plan for henholdsvis kvalitetssikring som kvalitetsudvikling på et overordnet plan.

Resultat

Skoleleder og bestyrelse er tilfredse med resultatet af evalueringen. Der er gode relationer til lærerne, og der er hele tiden en tæt dialog mellem skoleleder, bestyrelse og lærere. Skolelederen har fulgt op på de nye tiltag, som der er kommet fra ministeriel side. Der er hele tiden en udvikling i gang, som lærere og ledelse følger med i gennem kurser, konferencer o.a.

Målsætning

Det er målsætningen, at skolelederen altid er opdateret og a jour ført på nye tiltag fra ministeriet og skoleforeningernes side. Det er af afgørende vigtighed for skolen, at både ledelse og lærere altid er velinformeret og har et stærkt fokus på kvaliteten af undervisningen. Som en del af dette er det ledelsens og bestyrelsens målsætning, at skolens udarbejdelse af elevplaner får en høj prioritet i de kommende skoleår. Det er ligeledes vigtigt, at den digitalisering – der er begyndt med indførelse af ipads og elektroniske tavler som en del af undervisningen – står mål med, at lærerne har de rette og bedste kompetencer for at indfri målene. Det er ligeledes vigtigt, at tiltag i undervisningen såvel mindre tiltag som større altid har et mål med en efterfølgende evaluering.

Handleplan

I skoleåret 14/15 vil arbejdet med at integrere og implementere lærernes nye arbejdstid, skolereform og de nye fælles mål være i stærkt fokus hos såvel bestyrelse som skoleledelse. Ud over dette fokus, vil det være ledelsens mål, at arbejdet med elevplaner stadig pågår og senest er færdig bearbejdet, således at disse kan være klar til skoleåret 15/16.

Det er ledelsens og bestyrelsens mål, at de midler, en god undervisning kræver, skal være til stede for lærerne. Ligeledes skal lærerne hele tiden være opdateret gennem kurser, internater o.a. i forbindelse med undervisningsmetoder og evalueringsmetoder for derigennem at være på forkant med den udvikling, som hele tiden pågår i undervisningsverdenen. 

 

Kapitel 11: Samlet vurdering.

Kapitel 11.a
Sammenfatning

Det har været et overordnet synspunkt, at skolen vil bruge selvevalueringen til både at evaluere, men også til at videreudvikle skolen.

”Gør vi dét, vi siger, vi gør?” – var det hovedspørgsmål som prægede både bestyrelse, ledelse og lærere, da evalueringsfasen satte i gang. Vi har gennem selvevalueringens kapitler fået en samlet oversigt og indsigt i skolens undervisningsforhold, hvilket har været tilfredsstillende.

Vi er grundlæggende tilfredse med evalueringen og de resultater, som den fremviser, men vi har undervejs fundet elementer, som trænger til en lidt mere grundig bearbejdning i hverdagen, som eksempelvis en bedre systematik i evalueringsformer uafhængig af lærer. Ligeledes har vi fundet ud af, at skolens arbejde med elevplaner, holddannelse og elevernes digitale verden er områder, som trænger til at blive en langt mere integreret del af skolens hverdag.

Kapitel 11.b

I de kommende år står der skolereform, arbejdstid og nye fælles mål på agendaen – men derudover har skolen en plan om, at der skal arbejdes mere med elevplaner, holdundervisning og den digitale verden. 

Kapitel 11.c
Tidsplanen
Elevplan

Færdiggørelse af elevplaner for fagene

dansk, matematik, engelsk i forhold til nye fælles mål der udkommer medio marts/april 14

14/15 og 15/16
Holdundervisning:

Forsøg med holdundervisning i fbm. implementering af den ny skolereform

14/15
Den digitale verden:

En mere systematisk digitalisering af skolens arbejdsplaner såsom elevplaner, evalueringsplaner, og årsplaner.

Det er hensigten, at den digitale verden ligeledes kommer til at handle om elevernes færden på nettet med hensyn til moral, etik og ”færdselsregler”

14/15
Systematik af evalueringsformer: 14/15 og 15/16

 

Scroll til toppen