Antimobbestrategi

Introduktion

Folketinget vedtog i foråret 2017 væsentlige ændringer i Undervisningsmiljøloven med hensyn til skolernes håndtering af mobning, hvilket skolen har reageret på med udarbejdelsen af nedenstående antimobbestrategi.

Køge Bugt Privatskole anvender nedenstående anerkendte definition af mobning.

Definition

Definitionen af mobning er ifølge flere eksperter følgende: Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem der plager ham eller hende.

Det er ikke mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er i konflikt eller slås. Mobning er ikke en konflikt men et overgreb.

Ofte er mobning og drillerier blevet udvandet i forhold til hinanden, men drilleri er: ”Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.” (Nudansk ordbog)

Målsætning KBP
  1. På Køge Bugt Privatskole har vi den vision, at ingen elever skal føle sig mobbet. Mobningsgraden skal være så tæt på nul som muligt.
  2. Elever, hele skolens personale og forældre skal deltage ligeværdigt i en engageret og fremadrettet proces i arbejdet mod mobning og er alle ansvarlige for at målsætningen nås.
  3. Antimobbestrategien skal være synlig og alle med tilknytning til skolen skal vide, hvad der foregår.
  4. Det ”tavse flertal” i klasserne skal mobiliseres i kampen mod mobning, og det er nødvendigt at fokusere på social ansvarlighed og gøre op med begrebet at ”sladre”.
  5. KBP har en klar antimobbestrategi. Vi har taget stilling til negativ adfærd. Gennem forebyggende arbejde, samarbejde mellem elever, skolens personale og forældre og ved kraftige reaktioner i konkrete situationer vil vi arbejde efter nedenstående plan.

 

Forebyggende

Den præventive virkning

Det er vanskeligt at pege på én ting som virker præventivt, men hvis flere faktorer opfyldes kan det have en præventiv virkning.

  1. Alle på skolen tager mobning alvorligt og arbejder hele tiden forebyggende mod mobning.
  2. Der arbejdes kontinuerligt og præventivt på skolen imod mobning hele tiden. Se afsnit om tiltag.
  3. Skolens elevråd spiller en aktiv rolle i henholdsvis forebyggelse og bekæmpelse af mobning.
  4. Der arbejdes bevidst på at skabe et behageligt klima i klasserne og på skolen – fra 0.kl. – 9. klasse
  5. Der arbejdes bevidst på at skabe sammenhold og gruppefølelse.
SSP/AKT

Skolen benytter kommunens udbud af undervisningstilbud “Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme”.

SSP-medarbejdere kan også deltage til forældremøder på skolen, hvor der informeres om emnet mobning gennem undersøgelser, spil og samtaler.

Skolens tilknyttede SSP-medarbejdere kan til enhver tid kontaktes i konkrete situationer.

Skolen har en certificeret medarbejder med Adfærd-Kontakt-Trivselfunktionen, AKT- læreren.
Funktionen skal ses som en yderligere styrkelse af elevernes mulighed for en fortrolig samtale, samt som lærernes og forældrenes mulighed for en sparringspartner.

Fællesmøder

Der kan afholdes et fællesmøde med skolens klasser, hvor man gennemgår de forskellige hensigter, definitioner, rollemodeller, social ansvarlighed etc. i relation til mobning.

Studiedage/kurser

Der kan afholdes studiedag/kurser med fokus på mobning og de sidste nye undersøgelser og resultater indenfor området.

Foredragsaften

Der kan arrangeres en foredragsaften, hvor personale og forældrekredsen kan samles om et givent emne vedrørende mobning.

Tiltag – og værktøjer
  • Aktivt elevråd
  • Legepatrulje
  • SFO/skolearrangementer
  • Hjem til hvem
  • Trivselsgrupper
  • SSP samarbejde
  • Mobilfri uger
  • Digital dannelse
  • Hytteture og lejrskoler
  • Skolepatrulje
  • Klassemøder/samtaler
  • Lærer/elevsamtaler
  • Børnesamtaler i SFO’en
  • DCUM’s trivselsundersøgelse
  • Klasselærer og AKT samarbejde
  • Kontinuerlig efteruddannelse af lærere
  • Den daglige iagttagelse og samtale med eleverne
  • Omlagte uger, hvor klasserne arbejder i ikke-fagdelt undervisning.
  • Venskabsvenner på tværs af klasserne
  • Årshjul til venskabsvenner, fælles aktiviteter i løbet af året
  • Foredragsaftener
  • Forældrerepræsentantskabet (værktøjskasser)

Der er i skolen forældrerepræsentantskab blevet udarbejdet ”værktøjskasser” for hvert klassetrin. Disse er udarbejdet af forældre – men i tæt samarbejde med skolen. Disse ”værktøjskasser” skal ses som et udspil, hvor forældre giver erfaringer videre til forældre om ”hvad der virker” i en klassesocialsammenhæng.

 

Samarbejde

På klasseniveau
  1. Alle klasser er forpligtede til at have fokus på og arbejde med elevernes sociale kompetencer.
  2. Alle klasser er forpligtede til at have fokus på klassens liv og tryghed.
  3. Der er etableret mange konkrete tiltag på skolen – se ovenstående.
  4. Alleklasserudarbejder/revidereregnespilleregler,hvorgrundværdierne– tolerance, respekt, omsorg og mod indgår. Dette skal gøres indenfor den første måned i hvert skoleår.
  5. Klassenudarbejder/revidererideertil,hvordanmansigerfra.Hvordanmanhjælper hinanden med at sige fra, så det ”tavse flertal” i klasserne bliver mobiliseret i kampen mod mobning, og klassen skal gøre op med begrebet at ”sladre”.
  6. Reglernegælderbådesocialtogdigitaltsamvær.
På forældreniveau

Forældrene støtter op om skolens antimobbestrategi herunder hjem-til-hvem grupper og trivselsgrupper.

  1. Klasseforældremøder e rdet forum, hvor skolen har de fleste forældre i tale. Det er her vi i forbindelse med mobning kan drøfte de signaler børn sender når de mobbes, advarselssignaler, der fortæller om dårlig trivsel. Det er her vi fællesskab kan drøfte, hvad vi kan gøre, hvis vores børn mobbes eller hvad vi kan gøre, hvis vores børn mobber andre.
  2. På klassens første forældremøde hvert år fremlægges elevernes plan for spilleregler, ideer til hvordan man siger fra og hvordan man hjælper hinanden til at sige fra under et fast punkt på dagsordenen: Klassens trivsel.
    Forældrene opfordres til dagligt at spørge ind til barnets dag i skolen, lige såvel som de spørger ind til barnets dag på nettet.
    På denne måde ensrettes indsatsen på området mellem elever, lærere og forældre.
Sproget

Et af skolens fokuspunkter er sproget. Alle på skolen skal tale pænt til og om hinanden uanset den generelle udbredelse af groft sprog i det offentlige rum. Skolen forventer at forældre omtaler andre børn/elever/forældre/lærere pænt i hjemmet.

Skolen markerer så vidt muligt sine grænser på dette område, så en manglende reaktion ikke afstedkommer en flytning af disse grænser.

Den konkrete situation

Skulle det uheldige hænde, at der foregår mobning iværksættes følgende:

 Aktionsplan ved konkret mobningssituation (Handlingsplan)
  1. Klasselærerne taler med de involverede elever, og forældre informeres.
  2. Klassens lærere bliver informeret.
  3. Klassens lærere afholder et møde, evt. inddrages AKT-læreren, ledelse og/eller skolepsykolog.
  4. Der udarbejdes en handlingsplan af skolen senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemerne.
  5. Der iværksættes midlertidige foranstaltninger, hvis det anses for nødvendigt
  6. Forældre og elever informeres i nødvendigt omfang.
  7. Klasselærerne har ansvar for efterfølgende evaluering.

Konkrete problemer i en klasse kan afstedkomme et generelt fælles møde mellem elever, lærere og forældre, hvor planerne for trivsel m.m. beskrevet under samarbejde kan bearbejdes og revideres i samarbejde mellem børn og voksne.

Gårdvagtsystemet

Gårdvagterne informeres om eventuelle problemer, således at der kan være ekstra fokus på barn/børn/klasse, hvis dette er påkrævet. I den situation, hvor elever mobber kan skolegården inddeles i delområder. I hvert delområde kan to gårdvagter koordinere deres tilstedeværelse, så de forebygger/hindrer uro og eventuel mobning.

 

Forventning til forældresamarbejde

Mobning skal tages alvorligt

KBP forventer at skolens forældre tager forebyggelse og især mobning alvorligt.

Vi forventer åbenhed og dialog om konkrete situationer, såfremt disse skulle opstå. Dette gælder alle involverede parter, for såvel den mobbedes forælder, som den mobbendes forælder.

Etablering af forældrenetværk

Erfaringer viser, at klassens trivsel i høj grad afhænger af trivslen blandt forældrene.

Jo bedre forældrene trives med hinanden – jo bedre trives børnene også indbyrdes. Klare og ensartede retningslinjer fra forældrene giver de færreste gnidninger.

Klassernes forældre bliver etablereret i et forældrenetværk så hurtigt som muligt, via trivselsgrupper.

Den nye 0.klasse bør allerede ved det indledende møde i foråret aftale at etablere et klassearrangement, så hurtigt som muligt, når skoleåret starter, eventuelt med 0.klasses lærere som facilitatorer.

Jo nemmere forældrene har ved at snakke sammen, jo nemmere bliver det at skulle tages stilling til fælles regler for eleverne, når de kommer op i de lidt større klasser, når det drejer sig om alkohol, narko m.m.

Samarbejde med skolen om emnet

Vi forventer, at forældrene deltager i debatten om klassens trivsel og bakker op om de planer for spilleregler og ideer til, hvordan man siger fra, som klassen udarbejder.

På denne måde kan man undgå, at forældrene udstikker mere eller mindre uhensigtsmæssige forskellige retningslinjer for, hvordan de mener, deres børn bør sige fra.

At forældrene tager fælles stilling til politik omkring fødselsdage m.m., så dette ikke bliver årsag til mobning. 

Opfølgning i hjemmet

Skolen forventer, at forældre tager et medansvar:

 Tegn på mobning

Her følger en liste over mulige advarselssignaler, som fortæller, at der er noget galt – ikke nødvendigvis mobning – men tegn som vi voksne må reagere på.
Hjemme og i skolen

  • Barnet vil ikke i skole –generelt eller på bestemte tidspunkter
  • Barnet er bange for at gå til og fra skole –eller plager om at blive kørt eller vælger selv en ulogisk omvej
  • Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj
  • Barnet får blå mærker, skader og skrammer
  • Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem
  • Barnet har ingen god ven i fritiden
  • Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd
  • Barnet mister interessen for skolen og laver dårlige præstationer
  • Barnet virker trist, deprimeret, og viser skiftende humør
  • Barnet har uforklarlige sygdomme
Hvad kan forældre til mobbede gøre?
  • Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet.
  • Det drejer sig om at gengive barnet selvtillid og troen på, at I sammen kan klare dette.
  • Grib problemet an som noget der kan og skal løses.
  • Kontakt barnets klasselærer og stol på at lærere og pædagoger øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når de har kendskab til det.
  • Understreg at det er mobberens handling og ikke mobberens person, man er utilfreds med.
Hvad kan forældre til mobbere gøre?
  • Kontakt barnets klasselærer. I kan stole på at lærere og pædagoger øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når de har kendskab til det
  • Når jeres barn mobber andre, bør I undgå at påføre ham eller hende skyldfølelse, men i stedet få barnet til at føle sig ansvarlig.
  • Fokuser på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet der er problemet – det er mobningen og det er det der er uacceptabelt.
  • Hvis der er flere om det, bør I kontakte de andre forældre og informere jeres eget barn om det. I kan ikke forvente, at mobberes forældre altid modtager jeres henvendelse positivt.
  • Hører man om mobning, så kontakt skolen, selvom ens eget barn ikke direkte er involveret.
Hvad kan forældre gøre for at forebygge mobning?
  • I kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt.
  • I kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet ”at sladre”, f.eks. kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn om mobning alvorligt.
  • I kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab
  • I kan hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet.
  • I kan hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen.
  • I kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme.
  • I kan lade barnet have kammerater med hjem, så ofte som han/hun har lyst og det kan lade sig gøre.
  • I kan engagere jer i forældregruppen i klassen.
  • I kan opfatte det som en æressag, at modvirke mobning.
Hvad skal der til for at standse mobning i skolen?
  • Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne.
  • Engagerede lærere og pædagoger
  • Forældre, der tager medansvar.
  • Hører man om mobning kontaktes skolen, selvom man ikke selv eller ens barn er direkte involveret.

Kategorier

Mobberne

Mobbere findes i alle sociale lag, og kan ofte have et problemfyld forhold til forældrene. Mobbere kan ofte have svært ved at bryde ud af deres mobber-roller og hvis ingen griber ind kan det være til stor skade ikke kun for deres omgivelser men også for dem selv. En sejlivet myte er, at mobbere kompenserer for usikkerhed og dårligt selvværd, når de mobber.

Mobbere karakteriseres ofte som elever der er fysisk stærke og aggressive, og at de som regel har en trang til at dominere andre. De har ringe eller ingen indlevelsesevne og medfølelse over for deres ofre. 

Mobbeofre

Disse børn er ofte usikre, følsomme og stilfærdige typer, som har svært ved at opretholde deres selvværd. Det syn mobberne har på dem, er ofte også det selvbillede de får efter en periode med mobning. Mobbeofre vil typisk være for flove over mobningen til at fortælle det til nogen, og de er ofte bange for, at det kan blive værre, hvis de fortæller om det til andre.

Undersøgelser viser, at hvis mobbeofre fortæller om mobningen til nogen, så er det oftest til deres forældre. Derfor er det vigtigt, at forældrene går videre til klasselæreren og skoleledelsen med problemet, og ikke misforstået råder barnet til at vente og se, om det ikke går over igen.

Dobbeltaggressorer

Dobbeltaggressorer er børn som både mobber og selv bliver mobbet. Der findes ingen sikre tal på hvor mange det drejer sig om, men de sidste undersøgelser viser, at der i danske skoler er ca. 12% af dobbeltaggressorer.

Medløbere

Udover den dominerende mobber, er der som regel et par medløbere, som ikke tør sige fra overfor mobberen. Medløbere er uselvstændige børn, der ikke tør have deres egen mening om tingene. De synes typisk at det er synd for offeret, men føler ikke at de kan gøre andet end at føje mobberen. 

Det tavse flertal

Man må ikke glemme, at der til næsten enhver mobbesituation er en stor skare af tilskuere, som ikke foretager sig noget. Det er de børn i klassen, der er det tavse flertal. Disse børn er tit bange for at blande sig og skride ind overfor mobningen, fordi de tror, at de så selv vil blive mobbeofre.

 

Årsager til mobning

Årsagerne til mobning kan være mangfoldige, og der kan være store forskelle på hvordan piger og drenge mobber. Når man spørger børn om årsagen til, at nogen bliver mobbet, nævner de ofte ydre faktorer, som fedme, tøjvalg, hårfarve, briller, dialekt, fysisk svaghed, dårlig til sport m.m.

Det ydre er dog langtfra hele forklaringen på at nogen bliver mobbet, da vi kender mange eksempler på at typiske mobbeobjekter ikke bliver mobbet. Vi kender også eksempler på elever, hvor de ydre faktorer er ”i orden”, men alligevel bliver de mobbet.

Årsagerne til mobning skal ofte findes i mobningsofrets personlighed og adfærd, som mobberne finder ”underlig” eller ”mærkelig”.

Ofte bliver eleverne afprøvet på den ene eller anden måde, og det afhænger ofte af, hvordan eleven reagerer på disse ”prøvelser” om det kan udvikle sig til mobning. Siger eleven fra på disse prøvelser og markerer sine grænser er risikoen for fortsat mobning meget mindre.

Hvis man ikke kan modstå prøvelserne og ”falder fra” og tager imod provokationerne uden at reagere, eller begynder at græde og løber til læreren for at sladre er der stor risiko for at provokationerne fortsætter og kan udvikle sig til mobning.

Undersøgelser viser at drenge som er fysisk stærke løber mindre risiko for at blive mobbet end drenge der er fysisk svage. De fysisk stærke drenge, som desuden er gode til idræt, er ofte populære blandt de andre drenge. Der findes en sammenhæng mellem fysisk styrke og høj popularitet samt fysisk svaghed og lav popularitet.

Undersøgelser viser at den fysiske styrke kombineret med aggressivitet, manglende empati kan føre til at drenge kan blive mobbere.

Dette kan også være gældende for piger, men er det i mindre grad.

Hos piger er det oftere det ydre udseende, den kropslige udvikling og tøj som kan være årsager til at nogle piger bliver mobbede.

Direkte/indirekte mobning

Der kan skelnes mellem direkte og indirekte mobning.

Den direkte mobning kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret så som

  • Spark, slag eller verbale tilråb
  • Anden fysisk kontakt som skubberi, hive i tøj, spænde ben
  • Mimik og ubehagelig gestus, rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til etc.
  • Tilråb og verbal nedværdigelse, sige lede ting, racistiske tilråb, håne true etc.

Den indirekte mobning kan karakteriseres ved psykiske ”angreb” mod offeret såsom sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet. Denne form er mindre synlig og derfor sværere at gennemskue for både lærere og forældre.
Sladder og bagtalelse – at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person for noget.
Isolation – at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser etc. 

Digital – mobning

Mange skoleelever sms ́er med hinanden hver dag og selvom de fleste beskeder er af harmløs karakter, er det muligt for mange at misbruge denne kommunikationsform. Mobning er ikke længere begrænset til skoleområdet eller andet geografisk rum, men børn kan nu være i fare for at blive mobbet, uanset hvor de befinder sig, hele døgnet rundt via mobiltelefonen. Mange børn har en smartphone der kan optage videoer, billeder mm, hvor billeder af offeret kan sendes rundt i prekære situationer som f.eks. badning efter idræt, toiletbesøg og distribueres til andre eller lægges ud på nettet.

Net – mobning

Der findes i dag mange sociale tjenester, hvor eleverne føler de skal være med og ofte næsten i døgndrift. I forbindelse med mobning kan disse sociale tjenester være særdeles skadelige.
Mobbeofret kan f.eks blive udstillet på en hjemmeside eller man kan bestille forskellige nettjenester som kan genere offeret voldsomt.

Strategien mod netmobning er, at eleverne bliver ”digitalt dannede” ved:

  • At få evnen til at løse problemer og vide, hvor man kan få hjælp
  • At få evnen til at kunne forholde sig kritisk til informationer fundet på nettet, vide hvilke ressourcer der er relevante i hvilke sammenhænge
  • At få evnen til at kunne indgå i en god kommunikation og vide hvad etikette og god netetik er
  • At kunne efterleve ovenstående
10 gode råd til forældre om adfærd på ”nettet”
  1. Interesser dig for dit barns online-liv ved at spørge ind til det og følge med.
  2. Husk at børn grundlæggende bruger medier til det samme som voksne: At søge informationer, læse nyheder, løse opgaver, lade sig underholde, spille, slappe af og være i kontakt med vennerne.
  3. Anerkend at digitale og sociale medier for børn er en adgangsbillet til fællesskabet.
  4. Overvej at indføre tidsbegrænsninger for online-brug og mediefri zoner.
  5. Vær selv en god rollemodel i forhold til fx tidsbegrænsning og at være nærværende.
  6. Lær dit barn gode online-vaner som at tale pænt, ikke dele private oplysninger som fx koder, CPR-nr. og at blokere ubehagelige personer.
  7. Hjælp dit barn med at løse konflikter, ligesom du ville gøre i den fysiske verden.
  8. Opsøg information om de socialemedier og de spil, dit barn ønsker en profil på.
  9. Hjælp dit barn med at indstille privatindstillinger på de sociale medier.
  10. Lav regler om køb af apps og køb i apps.

Skolens antimobbestrategi er udarbejdet af skolens ledelse, pædagogiske personale – såvel lærere og pædagoger og godkendt på bestyrelsesmødet i juni 2017

 

René Thorup – Skoleleder

Torben Halkier – Bestyrelsesformand

Scroll til toppen