Antimobbestrategi

Forord

Folketinget vedtog i foråret 2017 væsentlige ændringer i Undervisningsmiljøloven §1a med hensyn til skolernes håndtering af mobning, hvilket skolen har reageret på med udarbejdelsen af nedenstående antimobbestrategi.

Målsætning på Køge Bugt Privatskole

1. På Køge Bugt Privatskole har vi den vision, at ingen elever skal føle sig mobbet. Mobningsgraden skal være så tæt på nul som muligt.
2. Elever, skolens personale og forældre skal deltage ligeværdigt i en engageret og fremadrettet proces i arbejdet mod mobning. Alle er ansvarlige for, at målsætningen nås.
3. Antimobbestrategien skal være synlig, og alle med tilknytning til skolen skal vide, hvad der foregår.
4. Det ”tavse flertal” i klasserne skal mobiliseres i kampen mod mobning, og det er nødvendigt at fokusere på social ansvarlighed og at gøre op med begrebet at ”sladre”.
5. Køge Bugt Privatskole har en klar antimobbestrategi. Vi har taget stilling til negativ adfærd. Gennem forebyggende arbejde, samarbejde mellem elever, skolens personale samt forældre og ved kraftige reaktioner i konkrete situationer, vil vi arbejde efter retningslinjerne i afsnittet “identifikation og tiltag”.

Køge Bugt Privatskole anvender nedenstående anerkendte definition af mobning.

Definition

”Når børn har behandlet hinanden dårligt og er blevet uvenner, skelner man ofte mellem konflikter, drillerier og mobning: Når to parter (der kan være tale om enkeltpersoner eller grupper), der har været oppe at skændes eller slås, er ligeværdige (fysisk eller psykisk), er der tale om en konflikt.

Hvis den ene part har været stærkere end den anden og behandlet den anden part dårligt i en begrænset periode (f.eks. i et frikvarter eller i løbet af en dag), er der tale om drilleri. Drillerier kan også være kærligt ment, f.eks. hvis venner i muntert lag siger/gør ting, som den anden part ville blive såret/sur over, hvis de kom fra andre eller forekom på andre tidspunkter, men som gøres eller siges i overensstemmelse mellem parterne om, at det er sjovt. Drillerier kan opleves som meget ubehagelige, men det er ikke mobning.

Mobning er, når en eller flere personer gentagne gange og i længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (en ”overmagt”, som offeret har svært ved at forsvare sig imod) og ofte i situationer, som man ikke kan undslippe – f.eks. i det dagligt tilbagevendende forum, som frikvartererne udgør for en elev.”

Derudover skelnes der mellem direkte og indirekte mobning.

Direkte mobning:

• Fysisk kontakt: at skubbe, hive i tøjet, spænde ben osv.
• Mimik og ubehagelig gestik: at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til m.m.
• Tilråb og verbal nedværdigelse: at sige lede ting, f.eks. komme med racistiske tilråb, håne, true o.l.

Indirekte mobning:

• Sladder og bagtalelse: at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person osv.
• Isolation: at udelukke individet fra fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger.
• Psykiske ”angreb” mod offeret så som at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet. Denne form er mindre synlig og derfor sværere at gennemskue for både lærere og forældre.

Årsager til mobning

Årsagerne til mobning kan være mangfoldige, og der kan være store forskelle på, hvordan piger og drenge mobber. Dette kan ofte afspejle ydre faktorer, men kan samtidig tage afsæt i, at man skiller sig ud fra den gældende norm i klassen. Dog er der naturligvis afvigelser.

Årsagerne til mobning tager ofte afsæt i mobbeofrets personlighed og adfærd, som mobberne finder ”underlig” eller ”mærkelig”. Her er det derfor karakteristisk, at perspektivet er, at mobbere indtager en position, hvor de har definitionsmagten.

Undersøgelser viser, at drenge, som er fysisk stærke, løber mindre risiko for at blive mobbet end drenge, der er fysisk mindre stærke. De fysisk stærke drenge, som desuden er gode til idræt, er ofte populære blandt de andre drenge. Der findes en sammenhæng mellem fysisk styrke og høj popularitet samt fysisk mindre stærke og lav popularitet. Den fysiske styrke, kombineret med aggressivitet og manglende empati, kan føre til, at drenge kan blive mobbere.

Dette kan naturligvis også være gældende for piger, men typisk i mindre omfang. Hos piger er det oftere det ydre udseende, den kropslige udvikling og tøjstil, som kan være årsager til, at nogle piger bliver mobbet.

Kategorier

Mobberne

Mobbere findes i alle sociale lag. Mobbere kan ofte have svært ved at bryde ud af deres mobberoller, og hvis ingen griber ind, kan det være til stor skade, ikke kun for deres omgivelser, men også for dem selv. Mobbere karakteriseres ofte som elever, der er fysisk stærke og aggressive, og deres handlinger kan opfattes, som om de har en trang til at dominere andre.

Mobbeofre

Disse børn er ofte stilfærdige typer, som har svært ved at opretholde deres selvværd, når mobbere bliver ved at køre på dem. Det syn, mobberne har på dem, er ofte også det syn, som de risikerer selv at indtage og danne selvbillede ud fra efter en periode med mobning. Mobbeofre vil typisk være for flove over mobningen til at fortælle det til nogen, og de er ofte bange for, at det kan blive værre, hvis de fortæller om det til andre.

Undersøgelser viser, at hvis mobbeofre fortæller om mobningen til nogen, så er det oftest til deres forældre. Derfor er det vigtigt, at forældrene går videre til klasselæreren og skoleledelsen med problemet og ikke misforstået råder barnet til at vente og se, om det ikke går over igen.

Dobbelt-aggressorer

Dobbelt-aggressorer er børn som både mobber, og selv bliver mobbet. Der findes ingen sikre tal på, hvor mange det drejer sig om.

Medløbere

Udover den dominerende mobber kan man opleve, at der som regel er medløbere. De kan være i en position, hvor det er svært at sige fra over for mobberen. På den måde kan de fremstå uselvstændige og have svært ved at udtrykke deres egen selvstændige mening om tingene. De kan opleve, at de synes, det er synd for offeret, men de føler ikke, at de kan gøre andet end at føje mobberen. 

Det tavse flertal

Man må ikke glemme, at der til næsten enhver mobbesituation er en stor skare af tilskuere, som ikke foretager sig noget. Det er de børn i klassen, der er det tavse flertal. Disse børn kan tit være bange for at blande sig og skride ind over for mobningen. Det kan bl.a. skyldes, at de tror, at de derved selv vil blive mobbet.

Digital/net – mobning

Mange skoleelever sms ́er med hinanden hver dag og selvom de fleste beskeder er af harmløs karakter, er det muligt for mange at misbruge denne kommunikationsform. Mobning er ikke længere begrænset til skoleområdet eller andet geografisk rum. Børn kan nu være i fare for at blive mobbet, uanset hvor de befinder sig, hele døgnet rundt via mobiltelefonen. Mange børn har en smartphone, der kan optage videoer, billeder mm, hvor billeder af offeret kan sendes rundt i prekære situationer som f.eks. badning efter idræt, toiletbesøg og distribueres til andre eller lægges ud på nettet.
Der findes i dag mange sociale tjenester, hvor eleverne føler, de skal være med og ofte næsten i døgndrift. I forbindelse med mobning kan disse sociale tjenester være særdeles skadelige.
Mobbeofret kan fx blive udstillet på en hjemmeside, eller man kan bestille forskellige nettjenester, som kan genere offeret voldsomt.

Strategien mod netmobning er, at eleverne bliver ”digitalt dannede” ved:

• At få evnen til at løse problemer og vide, hvor man kan få hjælp
• At få evnen til at kunne forholde sig kritisk til informationer fundet på nettet, vide hvilke ressourcer der er relevante i hvilke sammenhænge
• At få evnen til at kunne indgå i en god kommunikation og vide hvad etikette og god netetik er
• At kunne efterleve ovenstående

10 gode råd til forældre om adfærd på ”nettet”

1. Interesser dig for dit barns online-liv ved at spørge ind til det og følge med.
2. Husk, at børn grundlæggende bruger medier til det samme som voksne: At søge informationer, læse nyheder, løse opgaver, lade sig underholde, spille, slappe af og være i kontakt med vennerne.
3. Anerkend, at digitale og sociale medier for børn er en adgangsbillet til fællesskabet.
4. Overvej at indføre tidsbegrænsninger for online-brug og mediefri zoner.
5. Vær selv en god rollemodel i forhold til fx tidsbegrænsning og at være nærværende.
6. Lær dit barn gode online-vaner som at tale pænt, ikke dele private oplysninger som fx koder, CPR-nr. og at blokere ubehagelige personer.
7. Hjælp dit barn med at løse konflikter, ligesom du ville gøre i den fysiske verden.
8. Opsøg information om de sociale medier og de spil, dit barn ønsker en profil på.
9. Hjælp dit barn med at indstille privatindstillinger på de sociale medier.
10. Lav regler for køb af apps og køb i appstore.

Forebyggende

Den præventive virkning

Det er vanskeligt at pege på én ting, som virker præventivt, men hvis flere faktorer opfyldes, kan det have en præventiv virkning.

1. Alle på skolen tager mobning alvorligt, og der arbejdes kontinuerligt og præventivt på skolen imod mobning hele tiden. Se afsnit om tiltag.
2. Skolens elevråd spiller en aktiv rolle i henholdsvis forebyggelse og bekæmpelse af mobning.
3. Der arbejdes bevidst på at skabe et behageligt klima i klasserne og på skolen – fra 0. – 9. klasse, og der er udfærdiget konkrete retningslinjer for digital brug.
4. Der arbejdes bevidst på at skabe sammenhold og gruppefølelse både i stamklassen og på tværs af klasserne.

SSP/AKT

Skolen benytter kommunens udbud af undervisningstilbud fra SSP og sundhedsplejen. SSP-medarbejdere kan også deltage i forældremøder på skolen, hvor der informeres om emnet mobning gennem undersøgelser, spil og samtaler. Skolens tilknyttede SSP-medarbejdere kan til enhver tid kontaktes i konkrete situationer.

Skolen har et AKT-team bestående af pt 4 lærere med hver deres kompetencer.
Teamet skal ses som en yderligere styrkelse af elevernes mulighed for en fortrolig samtale samt som lærerne og forældrenes mulighed for en sparringspartner.

Forældremøder

På forældremøder tages klassens trivsel op hvert år. Fokusområder: Man gennemgår forskellige definitioner, rollemodeller, social ansvarlighed etc. i relation til mobning.

Lærerkurser

Lærere kan deltage i kurser med fokus på mobning, hvor de sidste nye undersøgelser og resultater inden for området inddrages.

Foredragsaften

Der kan arrangeres foredragsaftener, hvor personale- og forældrekredsen kan samles om et givent emne vedrørende mobning.

Gårdvagtsystemet

Gårdvagterne informeres om eventuelle konflikter, således der kan være ekstra fokus på barn/børn/klasse, hvis dette er påkrævet. Der arbejdes præventivt ved aktivt at foregribe konflikter, før de udvikler sig. Yderligere er der fokus på observation som genstand for det præventive arbejde.

Tiltag – og værktøjer

• Trivselstimer fra 0. – 8. kl. én lektion pr. uge
• Aktivt elevråd
• Legepatrulje
• SFO- og skolearrangementer
• Hjem-til-hvem-grupper
• Trivselsgrupper
• SSP-samarbejde
• Digital dannelse
• Hytteture og lejrskoler
• Skolepatrulje
• Klassemøder
• Lærer- og elevsamtaler
• Børnesamtaler i SFO’en
• Klasselærer og AKT- samarbejde
• Kontinuerlig efteruddannelse af lærere
• Den daglige iagttagelse og samtale med eleverne
• Omlagte uger, hvor klasserne arbejder i ikke-fagdelt undervisning.
• Venskabsvenner på tværs af klasserne
• Foredragsaftener
• Forældrerepræsentantskabet (se afsnit om værktøjskasser)

Der er i skolens forældrerepræsentantskab blevet udarbejdet ”værktøjskasser” for hvert klassetrin. Disse er udarbejdet af forældre – men i tæt samarbejde med skolen. Disse ”værktøjskasser” skal ses som et udspil, hvor forældre giver erfaringer videre til forældrene om ”hvad der virker” i en klassesocialsammenhæng.

 

Samarbejde

På klasseniveau

1. Alle klasser er forpligtede til at have fokus på og arbejde med elevernes sociale kompetencer.
2. Alle klasser er forpligtede til at have fokus på klassens liv og tryghed.
3. Der er etableret mange konkrete tiltag på skolen – se ovenstående.
4. Alle klasser udarbejder/reviderer egne spilleregler, hvor grundværdierne– tolerance, respekt, omsorg og mod indgår. Dette skal gøres indenfor den første måned i hvert skoleår.
5. Klassen udarbejder/reviderer ideer til, hvordan man siger fra. Hvordan man hjælper hinanden med at sige fra, så det ”tavse flertal” i klasserne bliver mobiliseret i kampen mod mobning, og klassen skal gøre op med begrebet at ”sladre”.
6. Reglerne gælder både socialt og digitalt samvær.

På forældreniveau

Forældrene støtter op om skolens antimobbestrategi herunder hjem-til-hvem- og trivselsgrupper.

1. Klasseforældremøder er det forum, hvor skolen har de fleste forældre i tale. Det er her, vi i forbindelse med mobning kan drøfte de signaler, børn sender, når de mobbes eller mobber. Advarselssignaler, der fortæller om dårlig trivsel. På forældremøderne kan vi i fællesskab drøfte, hvad vi kan gøre i forbindelse med mobning.
2. Forældrene opfordres til jævnligt at spørge ind til barnets dag i skolen, både mht til det sociale, som det faglige.
3. Et af skolens fokuspunkter er sproget. Alle på skolen skal tale pænt til og om hinanden uanset den generelle udbredelse af groft sprog i det offentlige rum. Skolen forventer, at forældre omtaler andre elever/forældre/lærere pænt i hjemmet. Skolen markerer så vidt muligt sine grænser på dette område, så en manglende reaktion ikke afstedkommer en flytning af disse grænser.

Forventning til forældresamarbejde

Mobning skal tages alvorligt

KBP forventer, at skolens forældre tager forebyggelse og især mobning alvorligt.

Vi forventer åbenhed og dialog om konkrete situationer, hvis disse skulle opstå. Dette gælder alle involverede parter, for såvel mobbers forældre, som den mobbedes forældre.

Etablering af forældrenetværk

Erfaringer viser, at klassens trivsel i høj grad afhænger af trivslen blandt forældrene.

Jo bedre forældrene trives med hinanden – jo bedre trives børnene også indbyrdes. Klare og ensartede retningslinjer fra forældrene giver de færreste gnidninger.

Klassernes forældre bliver etableret i et forældrenetværk så hurtigt som muligt, via trivselsgrupper.

Den nye 0.klasse bør allerede ved det indledende møde i foråret aftale at etablere et klassearrangement. Det bør ske så hurtigt som muligt, når skoleåret starter, eventuelt med 0.klasses lærere som facilitatorer.

Jo nemmere forældrene har ved at snakke sammen, jo nemmere bliver det at skulle tage stilling til fælles regler for eleverne, når de kommer op i de lidt større klasser, når det drejer sig om alkohol, narko mm.

Samarbejde med skolen om emnet

Vi forventer, at forældrene deltager i debatten om klassens trivsel og bakker op om de planer for spilleregler og ideer til, hvordan man siger fra, som klassen udarbejder.

På denne måde kan man undgå, at forældrene udstikker mere eller mindre uhensigtsmæssige forskellige retningslinjer for, hvordan de mener, deres børn bør sige fra.

At forældrene tager fælles stilling til politik omkring fødselsdage og andre sociale arrangementer, så dette ikke bliver årsag til mobning. 

Opfølgning i hjemmet

Skolen forventer, at forældre tager dette medansvar:

Tegn på mobning – forældreperspektiv

Her følger en liste over mulige advarselssignaler, som fortæller, at der er noget galt – ikke nødvendigvis mobning – men tegn som vi voksne må reagere på.
Hjemme (og i skolen)

• Barnet vil ikke i skole hverken generelt eller på bestemte tidspunkter
• Barnet er bange for at gå til og fra skole eller plager om at blive kørt eller vælger selv en ulogisk omvej
• Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj
• Barnet får blå mærker, skader og skrammer
• Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem
• Barnet har ingen god ven i fritiden
• Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd
• Barnet mister interessen for skolen og laver dårlige præstationer
• Barnet virker trist, deprimeret, og viser skiftende humør
• Barnet har uforklarlige sygdomme

Hvad kan forældre til mobbede gøre?

• Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet.
• Det drejer sig om at genoprette barnet selvtillid og troen på, at I sammen kan klare dette.
• Grib problemet an som noget der kan og skal løses.
• Kontakt barnets klasselærer og stol på at lærere og pædagoger øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når de har kendskab til det.
• Understreg at det er mobberens handling og ikke mobberens person, man er utilfreds med.

Hvad kan forældre til mobbere gøre?

• Kontakt barnets klasselærer. I kan stole på at lærere og pædagoger øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når de har kendskab til det
• Når jeres barn mobber andre, bør I undgå at påføre ham eller hende skyldfølelse, men i stedet få barnet til at føle sig ansvarlig.
• Fokuser på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet der er problemet, det er mobningen, og det er det, der er uacceptabelt.
• Hvis der er flere om det, bør I kontakte de andre forældre og informere jeres eget barn om det. I kan ikke forvente, at mobberes forældre altid modtager jeres henvendelse positivt.
• Hører man om mobning, så kontakt skolen, selvom ens eget barn ikke direkte er involveret.

Hvad kan forældre gøre for at forebygge mobning?

• I kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt.
• I kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet ”at sladre”. Fx kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn om mobning alvorligt.
• I kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab
• I kan hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet.
• I kan hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen.
• I kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme.
• I kan lade barnet have kammerater med hjem, så ofte som han/hun har lyst, og det kan lade sig gøre.
• I kan engagere jer i forældregruppen i klassen.
• I kan opfatte det som en æressag at modvirke mobning.

Identifikation og tiltag – Skoleperspektiv ”8 tegn på mobning”

1. Når drilleri ikke længere er for sjov

• Det kan være tegn på mobning når:

• Drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter.
• Drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer.
• Drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

2. Når konflikter ikke længere kan løses

• Det kan være tegn på mobning når:

• Parterne ikke er ligeværdige, og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet.
• Konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag.
• Konflikten har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

• Det kan være tegn på mobning når:

• Udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser.
• De uhensigtsmæssige handlinger ofte går ud over de samme personer.
• Udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og ydmygelse.

4. Når fællesskaberne er præget af utryghed

• Det kan være tegn på mobning når:

• Fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre.
• Der er en generel anspændthed mellem eleverne.
• Eleverne i gruppen holder øje med hinanden.

5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel

• Det kan være tegn på mobning når:

• Der ikke er plads til forskellighed i gruppen.
• Fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om.
• Tonen blandt eleverne generelt er hård.

6. Når fællesskabet mangler empati

• Det kan være tegn på mobning når:

• Elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret.
• Nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen.

7. Når fællesskabet er præget af magtubalance

• Det kan være tegn på mobning når:

• Det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre.
• Der er en udpræget magtubalance i fællesskabet.

8. Når fællesskabet er præget af ensomhed

• Det kan være tegn på mobning når:

• Elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt.

Den konkrete situation

Skulle det uheldige hænde, at der foregår mobning, iværksættes følgende:

 Aktions-/handleplan ved konkret mobningssituation

1. Klasselærerne taler med de involverede elever, og forældre informeres.
2. Klassens lærere bliver informeret.
3. Klassens lærere afholder et møde, evt. inddrages AKT-læreren, ledelse og/eller skolepsykolog.
4. Der udarbejdes en handlingsplan af skolen, senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemerne.
5. Der iværksættes midlertidige foranstaltninger, hvis det anses for nødvendigt
6. Forældre og elever informeres i nødvendigt omfang.
7. Klasselærerne har ansvar for efterfølgende evaluering.

Konkrete problemer i en klasse kan afstedkomme et generelt fælles møde mellem elever, lærere og forældre, hvor planerne for trivsel m.m. beskrevet under afsnittet for samarbejde kan bearbejdes og revideres i samarbejde mellem børn og voksne.